Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Cacaomasse. 119 Cactus. Smag finde de vestindiske Sorter dog god Afsætning paa Grund af deres billige Pris. — Bourbon C. fra den franske 0 af samme Navn i Ostindien, har smaa runde, regel- mæssig dannede Frø af canelbrun Farve og med en let aftagelig Skal; Kjærnerne ere lysevioletrøde og have en syrlig, bitter Smag ; denne Sort er imidlertid af underordnet Be- tydning og blandes sædvanlig med andre Sorter. — Mexicansk C. er af mindre god Qvalitet og dyrkes kun i enkelte Egne af Landet; Productionen er dog langtfra til- strækkelig til Indvaanernes eget Forbrug, og bedre Sorter indforskrives derfor fra de syd- ligere Lande. — Hovedmængden af den Cacao, som benyttes i Europa, kommer fra Republikerne Ecuador, Ny-Granada og Vene- zuela; ringere Sorter komme fra Guyana og Brasilien. Europa forbruger aarlig omtrent 35 Millioner Pund, hvoraf Størstedelen con- sumers i Spanien og Frankrig. De mellem- amerikanske Sorter forsendes som oftest i Læderseroner paa c. 100 Pd., de brasilianske og vestindiske i Sække eller Baller paa 150— 300 Pd. og undertiden i Fade af forskiellig Størrelse. — God Cacao maa have en ren Lugt og Smag, Frøene bør være hele, tørre og ikke angrebne af Orm; de maa dernæst ikke være af altfor mørk Farve og være fri for Skimmel og Muggenhed. De opbevares bedst paa et tørt og noget luftigt Sted, og ved længere Lagring bør man af og til ud- lufte og sigte dem. C. anvendes hovedsage- lig til Fabrikation af Chocolade (s. d.), den i Bønnerne tilstedeværende Olie kaldes Cacao- smør (s. d.), og Skallerne benyttes paa for- skiellig Maade (s. Cacaoskaller). Bønnerne indeholde desuden 1 à 1,5 pCt. af et Kaffei'n lignende Alkaloid ved Navn The ob ro min, et krystallinsk og kun lidet opløseligt Pulver, der er meget rigt paa Qvælstof ; fremdeles et rødt Farvestof, som kaldes Cacaorødt, Fedt, Gummi, Æghvide, Stivelse, Legumin, Garve- syre og nogle Salte. Cacaomasse s. Chocolade. Cacaoskaller løsne sig fra Bønnerne ved Ristningen; de indeholde vel ingen Olie, men have en svag Lugt og Smag af Cacao, hvorfor de benyttes som Tilsætning til Ci- chorie og andre Kaffesurrogater for at give disse en chocoladelignende Smag. Ved at koge dem erholdes en tynd, ret behagelig Drik, hvorfor de ofte knuses og sælges under Navn af Cacaothe; stundom anvendes de ogsaa til at give Brændevin en Slags Choco- ladesmag. Cacaosmor (Oleum Cacao eller Bu- tyrum Cacao) er den smøragtige Olie, som indeholdes i Bønnerne og give dem deres eiendommelige fede Smag; de udgjøre derfor den vigtigste Bestanddel saavel af Cacao som af Chocolade. Sædvanlig udvindes C. ved at udpresse de svagt ristede og afskallede, fint- revne Bønner efter Tilsætning af lidt varmt Vand. Ligeledes ved Udkogning af den revne Cacaomasse med Damp eller Vand kan C. vindes. Ved første Behandling bliver Massen ikke ganske ren, men ved en gjentagen Om- smeltning kan man rense den, og den har da en hvidgul Farve og en Consistents som Bedetalg. Dens Lugt er behagelig krydret og minder om Cacao, Smagen er mild og sødlig; den kan holde sig i en Aarrække uden at blive harsk, hvilket er en udmærket Egenskab hos dette Fedtstof. C. anvendes i Medicinen til Salver, fremdeles til Pomader, Sminke og til Fabrikation af brune Choco- ladefigurer. Med Kali giver det en meget god Sæbe, der skummer i salt Vand, og det beskytter Jern imod Rust bedre end enhver anden Olie. I Frankrig har man støbt Lys deraf, som ere billige og brænde med en klar, rolig Flamme. Det ved Udpresning ud- vundne C. er af mørkere Farve og stærkere Lugt, end det udkogte; men denne Maade giver et betydelig mindre Udbytte. C. for- falskes stundom med Oxemarv, hvilket imid- lertid let kan opdages af Lugten og Smagen. Det har en Vægtfylde af 0,91, smelter ved 30° C., opløses kun lidt i Alkohol af 0,818 spec. Vægt, men næsten fuldstændig i Æther. Cacere» er Navnet paa en Sort ordinair spansk Faareuld. Cachelot s. Kaskelot. Cachemir eller Cassimir var oprindelig Navnet paa et fint, kipret, uldent Tøi, som blev forfærdiget af den fine Uld af Cachemir- geden; senere overførtes Navnet paa lignende Varer af fin europæisk Uld, som i lang Tid anvendtes meget til Benklædetøier, Veste, Frakker etc., indtil dette Stof for en stor Del fortrængtes af Buckskin eller andre med Bomuld eller Linned blandede og derfor bil- ligere Tøier, saasom Cassinet, Circassio (s. d.) etc. Man havde enkelt og dobbelt C., hvoraf den sidste Sort var stærkere, tættere og mere luvdækket end den første; begge Sorter vare kiprede og vævede dels af fin Karteuld og dels af fint Kamgarn, hvilket sidste Stof ad- skiller sig fra det meget lignende Thibet ved at dette er vævet firskaftet, imedens C. er vævet treskaftet med Islætten liggende over 2 og under 1 Kjedetraad. Halvuldent Cachemir, som er vævet paa samme Maade benævnes sædvanlig Paramattas, Cobourg eller med flere andre af Moderne fremkaldte Navne. Cachemirshawler s. Shawler. Cacliihou s. Chibouharpix. Cacholong; s. Calcedon og Opal. Cachou s. Catechu. Cactus (Cacteœ) er en Plantefamilie, som forekommer i over 400 Arter af meget forskjellig Form og sædvanlig med pragt- fulde Blomster. Den hører hjemme i det varmere Amerika, men har udbredt sig over de fleste sydlige Lande ; i det sydlige Europa dyrkes den i Haverne som Prydplante og danner vildtvoxende ofte mgjcnnemtrængelige Hække. Frugterne indeholde som oftest 3—6 Frø og ere næsten alle spiselige; de have en sødlig-syrlig Saft, som anvendes i Medicinen imod Bylder, Gigt, Orme etc. Planten har en lille Rod, en tyk, saftfuld og med Alderen træagtig Stængel, som i Læng- den bliver saa fast og haard, at den kan be- nyttes baade som Brændsel og som Gavntræ. Til de smukkeste hører Cactus grandillorus,