Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Cadenes. 120 Cailcedra. hvis Blomster ere indvendig guldgule og ud- vendig snehvide; den dyrkes i Drivhusene, aabner kun sine Blomster om Natten og ud- breder en stærk Vanillelugt. Figencactus (Ficus Indica) stammer fra Sydamerika, men dyrkes hyppig i Middelhavslandene paa Grund af de velsmagende Frugter, hvoraf de ringere Sorter benyttes til Qvægfoder. Cadenes kaldes i Frankrig en ordinair Sort Uldtæpper, som komme fra Levanten; de sælges enten alenvis eller stykkevis. Cadillac er en hvid Bordeauxvin af tredie Klasse; den har en behagelig Smag, Bouket og Sødme, især saalænge den er ung. Cadinolie (Pyroleum Cadinum eller Pyroleum Juniperi Oxycedri) er en tjære- agtig, branket Olie af stærk, harpixagtig Lugt; den udvindes i Frankrig ved tør De- stillation af Vedet, Bærrene og Bladene af flere Sorter af Enebærtræet. Den anvendes i Medicinen som udvortes Middel mod Rheu- matisme, Skab, Ringorm og flere Hudsyg- domme, ligesom ogsaa i Dyrlægepraxis, navn- lig imod Faareskab. I frisk Tilstand er den gulbrun og letflydende, men bliver senere mørkere og tykkere. Den forfalskes ofte med andre lignende tjæreagtige Olier. Cadmia fornacum s. Ovnbrud. Cadmium er et i de fleste Zinkertser i ringe Mængde forekommende Metal; det er mere flygtigt end Zink, hvorfra det derfor med Lethed skilles ved Destillation. Det er blødt, skrækkeligt og hvidt som Tin, og knit- trer ligesom dette ved Bøining, har en Vægt- fylde af 8,6, smelter ved 315° og koger og fordamper ved 860° med orangerøde Dampe. Naar det ophedes i Luften, forbrænder det med en glinsende Flamme til et brunt Ilte. C. kommer i Handelen i 4—6 Tom. lange Stænger af en Penneposes Tykkelse og af en Vægt fra 60—100 Gr. Schlesien producerer aarlig omtrent 20 Ctr. af dette Metal, Bel- gien c. 5 Ctr. (af spanske Ertser). Alle op- løselige Forbindelser af C. ere giftige. Cadmiumamalgam anvendes hyp- pig til Plombering af hule Tænder; frisk til- beredt (med Kvægsølv) er det blødt og bøie- ligt, men bliver fast og haardt efter kort Tids Forløb. — En Legering af 3 Dele Cad- mium, 4 Tin, 15 Vismuth og 8 Bly anvendes som Metalkit og smelter ved 70° C. Cadmium bromatum s. Brom- cadmium. Cadmium fluoratum s. Fluor- cadmium. Cadmiumgult eller Svovlcadmium findes i Naturen som et sjeldent Mineral i Renfrewshire i Skotland, hvor det forekommer i gjennemsigtige, svovlgule Krystaller under Navn af Greenockit. Det vindes ved Fæl- ding af en Opløsning af et Cadmiumsalt med Svolvbrint. Det er et smukt gult Pulver, som er let opløseligt i Saltsyre; det benyttes navnlig til at farve fine Sæber gule, ligesom ogsaa til Oliemaling, hvor det dog paa Grund af sin høie Pris hyppigt erstattes af Chromgult. Cadmiumilte, kulsurt, er et hvidt Pulver, som er uden Smag og opløses i Sy- rer under Opbrusen; det fremstilles ved Fæl- ding af et opløseligt Cadmiumsalt med et kulsurt Alkali, og anvendes i Øienlægekunsten. Cadmiumilte, svovlsurt, erholdes ved at opløse Cadmiummetal i en Blanding af Salpetersyre og Svovlsyre, afdampe Opløs- ningen til Tørhed, opløse det Tilbageblevne i Vand og derpaa inddampe den filtrerede Opløsning til farveløse Krystaller. Det an- vendes i Medicinen i Øiensygdomme. Cadmiumj o did bruges i Photogra- phien; ved at opvarme metallisk Cadmium med Jod og Yand og fordampe den erholdte vandagtige Opløsning udskiller det sig i far- veløse sexsidede Tavler. Det er let opløse- ligt i Vand og Spiritus. Caens kaldes i Frankrig dels en Sort fint kipret IJldtøi, som væves i Dep. Calvados i Omegnen af Caen, Falaise etc., dels ogsaa en Slags mønstret Lærred eller Dreil, som anvendes til Dækketøi og forfærdiges i samme Egn. Cafards er Navnet paa nogle Tøier, som tidligere ofte vævedes i Frankrig og Bøhmen, dels med Kjede af Silke eller Floretsilke og Islæt af Uld eller Linned, dels med linned Kjede og Islæt af Uld, hvilke sidste kaldtes cafards de village. Caffas, ostindiske, brogede Bomulds- tøier, som forhen hyppig kom til Europa fra Bengalen'. Caffe s. Kaffe. Caffeïu eller Kaffeïn s. Coffein. C aliami, en Mynt i Calcutta = 1/i Ru- pie eller c. 40 Øre. Caliorsviiie ere sværo, som oftest mørke Rødvine fra det franske Departement Lot, hvorfor de ofte henregnes til Pontacvinene, skjøndt med Urette. Man inddeler dem i sorte, røde og rosenrøde; de sorte gaanæsten udelukkende til Bordeaux, hvor de anvendes til Forskæring af andre lette og svagtfarvede Rødvine ; de bedre Sorter af de røde anses som meget gode, men svære Bordvine, hvor- imod de rosenrøde ikke vurderes saaliøit paa Grund af deres Farve. Cailcedra eller afrikansk Acajoutræ er en Træsort, som ligner Mahogni, men hvis Farve falder mere i det Yinrøde, ligesom det ogsaa er grovere, haardere og vanskeligere at forarbeide. I frisk Tilstand har det en mod- bydelig Lugt; naar det er tørret, lugter det derimod behageligt. Det skal stamme fra Cedrela odorata og er først bragt til England for nogle Aar siden. En Sort Cailcedrabark, som sansynligvis hidrører fra Swietenia sene- galensis, er benyttet med Held istedetfor Chinabark; den er brunliggraa og under Epi- dermis rødgul, indvendig blegere, haard, rid- set, med et fintkornet Brud og en meget bitter Smag. Den indeholder som virksom Bestanddel et eiendommeligt, harpixagtigt, bittert Extractivstof, Cailcedrin, lader sig næsten ganske opløse i Yinaand, vanskelig i Vand, men slet ikke i Æther. Desuden fin- des deri et grønt Fedtstof, nogle Farvestoffer, Gummi og nogle Salte. Endnu har det ikke fundet megen Anvendelse i Medicinen.