Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Cailloutis. 121 Calamandertræ. Cailloutis kaldes i Frankrig Soda i hele Stykker. Caimancanis er Navnet paa de hvide Musseliner, som Tyrkerne pleie at vikle om deres Turbaner; de forfærdiges mange Steder i Tyrkiet, Ægypten og Ostindien. Ogsaa i Sachsen tilvirkes der nu Musseliner, som gives dette Navn. Caïncarod (Radix Gaincce, Gainanæ eller Serpentariæ brasiliensis) er de finger- tykke, træagtige, bugtede rodagtige Stængel- dele af den i Guyana og Brasilien voxende Chiococca racemosa, en til Eubiaceernes Fa- milie hørende 6—8 Fod liøi Busk med tal- rige, spredte Grene, glatte, glinsende, lyse- grønne og meget forskjelligt formede Blade og smaa, runde, hvide Bær. Ben bestaar af en hvidgraa Kjærne og en graabrun eller rødlig Bark og har en aromatisk, men ube- hagelig Lugt og en skarp og bitter Smag. Der tilberedes deraf et Extract og den inde- holder en eiendommelig Syre, Caincasyre eller Cahinhasyre, som dog kun har chemisk Interesse. Forørigt indeholder Eoden for- skjellige Harpixer, Benzoesyre, Garvestof etc. Den anvendes i Medicinen som afførende og urindrivende Middel og imod Vattersot. — Eødderne af Cainca densi!olia og anguìfuga i Brasilien benyttes der hovedsagelig imod Føl- gerne af Slangebid. Cairens ere smukke, uldne tyrkiske Tæpper med livlige, brogede Mønstre og en meget elastisk Luv; de væves i alle Størrelser og forskj ellige Qvaliteter og anvendes saavel til Gulvtæpper som til Bord- og Senge- tæpper. Cajeputolie {Æther oleum Cajeputi) destilleres af Bladene og Grenene af det paa Molukkerne og i Ostindien voxende Cajeput- træ, Melaleuca Cajeputi, Lcucodendron og minor. Den forsendes hovedsagelig fra Ba- tavia til Europa i Blik- eller Glasflasker med l3/8 Pd. Indhold og anvendes i Medicinen saavel til indvortes som udvortes Brug. Den har en eiendommelig campheragtig eller ter- pentinagtig Lugt, en Smag af Bosmarin eller Cardemomme og en græsgrøn Farve, der hid- rører fra et bladgrønagtigt Farvestof ; undertiden kan den grønne Farve stamme fra de Kobber- kar, hvori den i Ostindien destilleres og for- sendes. For Sikkerheds Skyld underkastes den derfor næsten altid i Europa en fornyet Destillation, navnlig naar den skal benyttes til indvortes Brug, og den bliver derved lyse- grøn indtil gullig. Den er let og meget flygtig, brænder ogsaa med Lethed, har en Vægtfylde af 0,925 og koger ved 175°. Den eftergjøres stundom af Camphor og Bosina- rinolie og Cardemomeolie, der farves grøn med Eøllikeblade, hvilket kan opdages ved at overgyde et Stykke hvidt Sukker dermed og opløse dette i Vand, hvorved Campheren vil udskille sig som Fnug. Den grønne Farve maa ikke farve Vandet, da den isaafald er forfalsket. Den ægte Olie blandes ogsaa undertiden med Vinaand; ved at ryste denne Blanding sammen med lige Dele Vand, vil Vinaanden træde i Forbindelse med Vandet, hvorved Oliens Eumfang vil blive saameget mindre, som den tilsatte Mængde Vinaand beløber sig til. Cayennepeber s. Cayennepeber. Cajou s. Acajounødder. Calabarbnnner, Ordealbønnar {Se- men Physostigmæ venenosæ, Fabæ Calabar) ere Frøkornene af de c. 7 Tom. lange Bælge af den i Calabar paa Slavekysten i det vest- lige Afrika voxende Phygsostigma venenosuiu. De ere aflange og nyreformede, indtil 2 Tom. lange og 3/4 Tom. brede, paa den convexe Side forsynede med en dybtfuret Navle, ud- vendig matte og ujevne, og af en mørk cho- coladebrun Farve, som ved Eanden er noget lysere. De indeholde en stærk, dræbende Gift, som kaldes Eserin eller Physostigmin, hvoraf allerede en Draabe af Viooo Opløsning bevirker en stærk, vedvarende Sammentræk- ning af Pupillen. Den danner tynde, kry- stallinske Blade af rhombisk Form, er op- løselig i Æther, Alkohol og Chloroform, og har en svag bitter Smag. Disse Bønner an- vendes navnlig i Øienlægekunsten i Form af en fortyndet Extractopløsning. Calabartræ s. Sandeltræ. Calabasser ere Frugterne af det i Centralamerika, Mexico etc. voxende Calabas- træ, Crescenfia Cujete, som naar en Høide af 20—80 Fod. Disse Frugter ere stundom ind- til 1 Fod lange, ægformede, indvendig fyldte med en spiselig, syrlig Marv, og have en haard, 2 Linier tyk Skal, som af Indianerne benyttes som Drikkekar. Af Marven tilbere- des en Slags Sirup. Calabrese!* Vine ere kraftige, dels hvide og dels mørke- eller lyserøde, velsma- gende Vine fra Calabrien; de ere meget yn- dede i Italien og forsendes hyppig. De mørke ere meget svære, saa at de sædvanlig for- tyndes med Vand Dagen før de skulle drikkes. Man skjelner imellem Vine fra Calabria cite- riore og Calabria ulteriore. Caladaris ere rød- og sortstribede ost- indiske Kattuner, som forfærdiges i Ben- galen. Calagnalarod {Radix Calagualæ) er Bodstokken af den i Brasilien, ved Kap og i Nyholland voxende Bregne, Tcctaria Calaguala. Den er rødlig, rynket, 8 à 4 Tom. lang og af en Penneposes indtil en Fingers Tykkelse, lige eller krumbøiet, besat med Skjæl, uden Lugt og af en bittersød Smag. Den er vel indført i Medicinen; men da den sjelden kan erholdes ægte og kun kan benyttes, saa- længe den er frisk, er den ikke kommen me- get i Brug. Calain er den Metallegering, som Chi- neserne benytte til Foring af Thekister; den bestaar af 126 Dele Bly, 17 \ Tin, Ø/4 Kob- ber og maaske lidt Zink. Calamachi. en Sort atlasagtigt Silketøi, som navnlig forfærdiges i Genua. Calamandertræ er Navnet paa en Sort Ved, der undertiden kommer til England fra Ceylon; fra hvilket Træ det stammer, vides ikke med Bestemthed, men endogsaa i Ceylon forekommer det kun sj elden. Det er af en udmærket smuk chocaladebrun Farve, blandet med Sort, Lysebrunt, Melkegraat,