Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
modtager en fortræffelig Politur og udmærker
sig navnlig ved en overordentlig Haardhed,
saa at det ikke lader sig bearbeide med noget
skærende Instrument, men kun ved at raspes
og slibes. Se ogsaa Coromandeltræ.
Calamank s. Kalmank.
Calamatta, ogsaa kaldet C. senz’ anima
(uden Sjæl), er en Sort italiensk Silke, som
forsendes fra Genua i raa Tilstand.
s. Ørnstræ.
Calamliac
Ca lam boar
Calamiuk s. Kalmink.
Calamité rorax s. Storax.
Calandra er en Bille, hvis Larve ud-
vikler sig i Kornlagrene (C. granaria) eller i
Risengryn (C. oryzæ). I Vestindien og Syd-
amerika kan den blive 2 à 3 Tom. lang, t. Ex.
C. paliuarum, hvis Larve lever i Palmetræernes
Marv eg spises som en Délicatesse.
Calcarla s. Kalk. — C. acetica s. Kalk,
eddikesur. — C. carbonica s. Kalk, kulsur.
— C. chlorata s. Chlorkalk. — C. fiuorata
s. Flusspath. — C. muriatica s. Kalk, saltsur.
— C. soiuta s. Kalkvand. — C. sulphurata
stibiatica s. Spydglanssvovlkalk. — C. sulphu-
rica usta s. Gips, brændt. — C. usta s. Kalk,
brændt.
Calcedeu s. Chalcedon.
Calcernier er en meget god Sort Vin,
som dyrkes i Omegnen af Avignon ved Rhone-
floden.
Calcium s. Kalk. — C. chloratum s.
Kalk, saltsur. — C. fluoratum s. Flusspath. —
Calciumilte s. Kalk.
Calcnttahamp, som i Ostindien kal-
des Paut eller Saucheepout, er Trævlerne af
tvende i Ostindien voxende Planter, Corchorus
olitovius og C. capsularis; den anvendes i
Asien især til Snore og Tougværk, ligesom
der ogsaa deraf spindes cn Sort ordinairt
Lærred ; men i Varighed skal den staa til-
bage for almindelig Hamp. Se ogsaa Jute
og Gunni.
Caldarisk Urts kaldes en af Kobber
og Zink bestaaende Legering, som ligner
Guld og som tidligere anvendtes meget til
Uhrkjeder og lignende Vipssager. Med Hen-
syn fil Farven kan den ikke skjeines fra me-
get fint Guld, og den beholder denne -Farve
endogsaa efter langvarigt Brug ; dens Tæthed
falder imellem Guldets og Sølvets, og den
taber ikke ved at omstøbes.
Calebasser s. Calahasser.
Calemooritræ s. Coromandeltræ.
Calendula officinalis s. Morgen-
frue.
Caliaturtrse s. Sandeltræ.
Calicos s. Kattun.
Calin er en af Tin og Bly bestaaende
Metallegering, som forsendes fra Sumatra og
Malakka til China, hvor den anvendes meget.
Calisayabark s. Chinabark.
Callainancoes er et fint kipret, ens-
farvet eller mønstret, af Kamgarn vævet Stof,
som navnlig tilvirkes i Yorkshire.
Caïlapatti, en Sort Bomuldstøi, kom
tidligere hyppig til Europa fra Ostindien.
Calice, en Sort Læder fra Barbaresk-
staterne, forsendes meget til Spanien.
Callewappen eller Calwap kaldes en
Sort ostindiske Bomuldstøier, som tidligere
ikke sjelden hjembragtes til Europa, navnlig
af danske Søfolk.
Ca I snus, Kalmus (Acorus Calamus) T.
Kalmuswurzel eller Ackerwurzel, E. Acorus
eller sweet flag, Fr. Adore odorant, er en i
hele Europa i Damme, Grøfter og Sumpe
voxende Plante med sværdformede, paatværs
bølgede Blade, en valseformet, tæt Blomster-
kolbe, som kommer frem ved Siden af det
fladtrykte Skaft, og en c. 1V2 Tom. tyk,
knortet, svampet Rod eller rettere Rodstok,
der ligesom hele Planten har en stærk bal-
samisk, bitterkrydret Smag. Denne Rod,
Rhizoina Calami aromatici, er langagtig, noget
fladtrykt, indtil 2 Tom. tyk og forsynet med
Led; i frisk Tilstand er den udvendig grøn,
indvendig rosenrød, tørret er den udvendig
lysbrun og indvendig hvid og svampet og
kommer sædvanlig i Handelen skrællet og
tørret; dens Smag er da endnu stærkere end
i frisk Tilstand. Den har i mange Tider været
et anerkjendt Middel imod Maveonder, lige-
som den ogsaa har flere andre helbredende
Virkninger; den benyttes ligeledes hyppig af
Veterinairer, samt af Conditore, som; enten
kandissere den eller anvende den til mave-
styrkende Likører. Den voxer hyppig i Dan-
mark og indsamles om For- og Efteraaret. —-
Den ved Destillation af Roden udvundne
ætheriske Olie, Ætheroleum Calami, er bleg-
gul, men bliver med Tiden mørkere, end-
ogsaa rødgul, har en brændende bitter, lidt
campheragtig Smag og en stærk Lugt af
Calmus; den tilberedes sædvanlig af den med
mange Trævler besatte Rodbark. Den kraf-
tigste og mest krydrede Sort erholdes fra
Triest, Genua og Ungarn. Foruden denne Olie
indeholder Roden en blød Harpix, et skarpt
sødligt Extractivstof, Gummi, Stivelse og
nogle Salte. Det af Roden tilberedte Extract
er sortebrunt. — Den asiatiske Calmus eller
Sanleirod stammer fra den i Ostindien vox-
ende Calamus verus eller amarus; den er
kraftigere og af en mere behagelig Lugt og
Smag end de andre Sorter ; men den kommer
kun sjelden i Handelen.
Calmus, falsk, er Roden af Aakande
(s. d.) eller af Sværdlilien (Iris pseud acorus).
C almus vin s. Frankervine.
Calomel eller Kviksølvchloryr (Chlore-
tum hydr argyr osum, Hydrargyrum chlora-
tum mite, Mercurius dulcis, Aquila alba)
fremstilles ved Sublimation af en Blanding
af Sublimat! og Kviksølv som en straalefor-
met, krystallinsk Masse; det danner et fint,
tungt, hvidgult Pulver. Den ved Damp til-
beredte Kviksølvchloryr, Hydrargyrum mite
vapore paratum, er ot meget fint hvidt Pul-
ver. Der gives en ad vaad Vei tilberedt Art
Calomel, som kaldes den præcipiterede. C. er
giftigt, men dog langtfra i saa høi Grad som
Sublimat; det anvendes hyppig i Medicinen
som Afføringsmiddel og til andet indvortes Brug,
ligesom ogsaa til udvortes Brug. I Naturen
findes det kun meget sjelden som Kviksølv-
hornerts.
Calquires er en Slags ostindisk Taft,