Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
modtager en fortræffelig Politur og udmærker sig navnlig ved en overordentlig Haardhed, saa at det ikke lader sig bearbeide med noget skærende Instrument, men kun ved at raspes og slibes. Se ogsaa Coromandeltræ. Calamank s. Kalmank. Calamatta, ogsaa kaldet C. senz’ anima (uden Sjæl), er en Sort italiensk Silke, som forsendes fra Genua i raa Tilstand. s. Ørnstræ. Calamliac Ca lam boar Calamiuk s. Kalmink. Calamité rorax s. Storax. Calandra er en Bille, hvis Larve ud- vikler sig i Kornlagrene (C. granaria) eller i Risengryn (C. oryzæ). I Vestindien og Syd- amerika kan den blive 2 à 3 Tom. lang, t. Ex. C. paliuarum, hvis Larve lever i Palmetræernes Marv eg spises som en Délicatesse. Calcarla s. Kalk. — C. acetica s. Kalk, eddikesur. — C. carbonica s. Kalk, kulsur. — C. chlorata s. Chlorkalk. — C. fiuorata s. Flusspath. — C. muriatica s. Kalk, saltsur. — C. soiuta s. Kalkvand. — C. sulphurata stibiatica s. Spydglanssvovlkalk. — C. sulphu- rica usta s. Gips, brændt. — C. usta s. Kalk, brændt. Calcedeu s. Chalcedon. Calcernier er en meget god Sort Vin, som dyrkes i Omegnen af Avignon ved Rhone- floden. Calcium s. Kalk. — C. chloratum s. Kalk, saltsur. — C. fluoratum s. Flusspath. — Calciumilte s. Kalk. Calcnttahamp, som i Ostindien kal- des Paut eller Saucheepout, er Trævlerne af tvende i Ostindien voxende Planter, Corchorus olitovius og C. capsularis; den anvendes i Asien især til Snore og Tougværk, ligesom der ogsaa deraf spindes cn Sort ordinairt Lærred ; men i Varighed skal den staa til- bage for almindelig Hamp. Se ogsaa Jute og Gunni. Caldarisk Urts kaldes en af Kobber og Zink bestaaende Legering, som ligner Guld og som tidligere anvendtes meget til Uhrkjeder og lignende Vipssager. Med Hen- syn fil Farven kan den ikke skjeines fra me- get fint Guld, og den beholder denne -Farve endogsaa efter langvarigt Brug ; dens Tæthed falder imellem Guldets og Sølvets, og den taber ikke ved at omstøbes. Calebasser s. Calahasser. Calemooritræ s. Coromandeltræ. Calendula officinalis s. Morgen- frue. Caliaturtrse s. Sandeltræ. Calicos s. Kattun. Calin er en af Tin og Bly bestaaende Metallegering, som forsendes fra Sumatra og Malakka til China, hvor den anvendes meget. Calisayabark s. Chinabark. Callainancoes er et fint kipret, ens- farvet eller mønstret, af Kamgarn vævet Stof, som navnlig tilvirkes i Yorkshire. Caïlapatti, en Sort Bomuldstøi, kom tidligere hyppig til Europa fra Ostindien. Calice, en Sort Læder fra Barbaresk- staterne, forsendes meget til Spanien. Callewappen eller Calwap kaldes en Sort ostindiske Bomuldstøier, som tidligere ikke sjelden hjembragtes til Europa, navnlig af danske Søfolk. Ca I snus, Kalmus (Acorus Calamus) T. Kalmuswurzel eller Ackerwurzel, E. Acorus eller sweet flag, Fr. Adore odorant, er en i hele Europa i Damme, Grøfter og Sumpe voxende Plante med sværdformede, paatværs bølgede Blade, en valseformet, tæt Blomster- kolbe, som kommer frem ved Siden af det fladtrykte Skaft, og en c. 1V2 Tom. tyk, knortet, svampet Rod eller rettere Rodstok, der ligesom hele Planten har en stærk bal- samisk, bitterkrydret Smag. Denne Rod, Rhizoina Calami aromatici, er langagtig, noget fladtrykt, indtil 2 Tom. tyk og forsynet med Led; i frisk Tilstand er den udvendig grøn, indvendig rosenrød, tørret er den udvendig lysbrun og indvendig hvid og svampet og kommer sædvanlig i Handelen skrællet og tørret; dens Smag er da endnu stærkere end i frisk Tilstand. Den har i mange Tider været et anerkjendt Middel imod Maveonder, lige- som den ogsaa har flere andre helbredende Virkninger; den benyttes ligeledes hyppig af Veterinairer, samt af Conditore, som; enten kandissere den eller anvende den til mave- styrkende Likører. Den voxer hyppig i Dan- mark og indsamles om For- og Efteraaret. —- Den ved Destillation af Roden udvundne ætheriske Olie, Ætheroleum Calami, er bleg- gul, men bliver med Tiden mørkere, end- ogsaa rødgul, har en brændende bitter, lidt campheragtig Smag og en stærk Lugt af Calmus; den tilberedes sædvanlig af den med mange Trævler besatte Rodbark. Den kraf- tigste og mest krydrede Sort erholdes fra Triest, Genua og Ungarn. Foruden denne Olie indeholder Roden en blød Harpix, et skarpt sødligt Extractivstof, Gummi, Stivelse og nogle Salte. Det af Roden tilberedte Extract er sortebrunt. — Den asiatiske Calmus eller Sanleirod stammer fra den i Ostindien vox- ende Calamus verus eller amarus; den er kraftigere og af en mere behagelig Lugt og Smag end de andre Sorter ; men den kommer kun sjelden i Handelen. Calmus, falsk, er Roden af Aakande (s. d.) eller af Sværdlilien (Iris pseud acorus). C almus vin s. Frankervine. Calomel eller Kviksølvchloryr (Chlore- tum hydr argyr osum, Hydrargyrum chlora- tum mite, Mercurius dulcis, Aquila alba) fremstilles ved Sublimation af en Blanding af Sublimat! og Kviksølv som en straalefor- met, krystallinsk Masse; det danner et fint, tungt, hvidgult Pulver. Den ved Damp til- beredte Kviksølvchloryr, Hydrargyrum mite vapore paratum, er ot meget fint hvidt Pul- ver. Der gives en ad vaad Vei tilberedt Art Calomel, som kaldes den præcipiterede. C. er giftigt, men dog langtfra i saa høi Grad som Sublimat; det anvendes hyppig i Medicinen som Afføringsmiddel og til andet indvortes Brug, ligesom ogsaa til udvortes Brug. I Naturen findes det kun meget sjelden som Kviksølv- hornerts. Calquires er en Slags ostindisk Taft,