Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Caltha palustris. 123 Campher. Caltha palustris s. Smørblomst. Calvissoii, en hvid eller lyserød, meget velsmagende Yin fra Omegnen af Cette. Calwap s. Callewappen. Calx s. Kalk. Camarones kaldes paa de philippinske Øer tørrede Eaadyrshuder. Camalmya s. Onyx. Camhajas kaldes orientalske Granater, sem komme fra Tranquebar. Camblets s. Camlets. C ambraetas kalder man i Portugal de schlesiske Slørlærreder. Cambray s. Cambrik. Cambre er den italienske Benævnelse for de schlesiske Slørlærreder. Cambresines eller Cambrasines kal- der man i Frankrig line, tætte, lærredsvævede Bomuldstøier, som have nogen Lighed med Cambrik; tidligere kom de hyppig til Europa fra Ostindien, Persien, Ægypten etc. og ud- gjorde i disse Lande en vigtig Handelsartikel, men de ere nu næsten fortrængte af de en- gelske Fabricata. Cambrik eller Cambray, ogsaa kaldet Perkal, Haman og Batistmusselin, er et fint, glat Bomuldstøi, som oprindelig var et noget løst vævet, linned Batist, der vævedes i Frankrig i Omegnen af Lille, Valenciennes, Cambray, efter hvilken sidste By det fik sit Navn. For at kunne sælges billigere blev det senere blandet med Bomuld og tilsidst vævet helt af Bomuld, hvilket nu sædvanlig finder Sted i Frankrig, England, Tyskland ogSchweitz i forskj ellige Finheder og til ligesaa for- skjellige Priser. I Regelen er det hvidt og glat, men stundom ogsaa stribet, tærnet eller mønstret, farvet, trykket eller broderet, og i den senere Tid forekommer det ogsaa glittet. C. kaldes hos os sædvanlig Kammerdug; den førstnævnte, kun af det fineste Hørgarn væ- vede Sort er det ægte Kammerdug. Cambrouse kaldes i Guyana en Slags hule Rør, som der benyttes ligesom Bambus. Caméer s. Gemmer og Muslinge- caméer. Camelina satira s. Dodderfrø. Cauteline, en Slags ordinairt Kamel ot, som forfærdiges i Omegnen af Amiens. Camellia Japoniea er en i Japan voxende, 7 à 8 Fod høi Busk med tykke, glinsende, takkede Blade og store smukke Blomster; af Frøet udpresses en Olie. Camelot s. Kamelot. Camelottines kaldes i Frankrig for- skjellige Tøier, som ligne Kamelot og enten bestaa helt af Uld eller ere blandede med Gedeliaar eller Hørgarn. Camiri s. Paraguaythe. Camlets eller Camblets, en Sort stærkt, engelsk Kamelot, som oprindelig blev vævet af Gedeliaar, men som nu forekommer af haardt Kamgarn og undertiden af Uld blan- det med Bomuld eller Hør; det anvendes til Meubelbetræk etc. Camojano er en meget god, sød Mu- skatellervin fra Toscana. Campaner kaldes en Slags Fryndser med klokkeformede Qvaster, ligesom ogsaa en Sort Silke- eller Traadkniplinger med buede Kantor. Campas er et af Bomuld og Silke be- staaende varigt Stof med en fin Silkeluv, der ganske skjuler den derunder liggende Bom- uld; det anvendes til Tæpper, Meubelbetræk etc. og leveres navnlig meget smukt fra nogle Fabriker i Wien. Campatillas kalder man i Spanien en Art kipret, sort Uldtøi, som væves i Belgien. Campechetræ s. Blaatræ. Campher eller Camphor (Camphora) er en eiendommelig Substants, som ligesom danner Overgangen imellem de ætheriske Olier og Harpixarterne ; den udvindes af Bar- ken, Vedet og Bladene af Campherlaurbær- træet (Laura Camphora eller C. officinalis) som voxer i China, Japan, Bagindien og især paa Øen Formosa. Dette Træ ligner i Størrelse vore Lindetræer, har langstil- kede, ovale, tilspidsede, ovenpaa glinsende og stedse grønne Blade og et rødstribet, campherlugtende Ved, som ikke angribes af Orm, hvorfor det i Asien ofte anvendes til Meubler og Kasser til Opbevaring af Klæder etc., som derved sikkres imod Møl og andre skadelige Insecter. C. udvindes ved at an- bringe det smaathuggede Ved af Roden, Stammen og Grenene tilligemed Bladene i en med Vand fyldt Kjedel, som man tildækker med en Slags Hjelm af Træ eller Ler, der indvendig er foret med Straa. Naar Kjedlen ophedes, forflygtiger Campheren med Vand- dampene og samler sig da imellem Straaet i Form af smaa, graa, krystallinske og fugtige Korn, som nedpakkes i Foustager og forsen- des til Europa under Navn af raa Campher (C. cruda eller nativa). Paa denne Maade tilberedes den bedste Raa-Campher eller Japan-Campher, som paa Grund af Forsen- delseskarrenes cylindriske Form ogsaa kaldes Rør-Campher, medens den chinesiske kaldes Kiste-Campher. Denne sidste fremstilles og- saa ved Afkogning af hele Planten, men i aabent Kar, indtil Campheren udskiller sig i Vædsken og afsætter sig paa de Riskoste hvormed der omrøres i Karret. Efter Afkø- ling vindes endnu en simplere Sort ved Si- ning af den afkogte Vædske. Det chinesiske Campher er paa Grund af sin mindre renlige Productionsmaade smudsig graaligt farvet. Den raa Campher er imidlertid ikke tilstræk- kelig ren og renses eller raffineres derfor i England, Holland og ogsaa i Hamburg ved Sublimation og under Tilsætning af Kul, Sand og Kalk, hvorpaa den bringes i Han- delen i halvrunde Kager af 2 à 8 Pds. Vægt. I Holland og England indpakkes disse i tykt, mørkeblaat Papir og sælges tilligemed dette. C. er en hvid, gjennemsMnnende, blød og noget seig Masse af krystallinsk Sammensæt- ning, af en eiendommelig, stærk, gjennem- trængende Lugt og en bitter, varmende Smag, Den har en Vægtfylde af 0,99, smelter veci 175°, koger ved 204°, men fordamper allerede ved almindelig Temperatur, hvorfor den maa opbevares omhyggelig i tæt lukkede Kar og