Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Caltha palustris.
123
Campher.
Caltha palustris s. Smørblomst.
Calvissoii, en hvid eller lyserød,
meget velsmagende Yin fra Omegnen af
Cette.
Calwap s. Callewappen.
Calx s. Kalk.
Camarones kaldes paa de philippinske
Øer tørrede Eaadyrshuder.
Camalmya s. Onyx.
Camhajas kaldes orientalske Granater,
sem komme fra Tranquebar.
Camblets s. Camlets.
C ambraetas kalder man i Portugal de
schlesiske Slørlærreder.
Cambray s. Cambrik.
Cambre er den italienske Benævnelse
for de schlesiske Slørlærreder.
Cambresines eller Cambrasines kal-
der man i Frankrig line, tætte, lærredsvævede
Bomuldstøier, som have nogen Lighed med
Cambrik; tidligere kom de hyppig til Europa
fra Ostindien, Persien, Ægypten etc. og ud-
gjorde i disse Lande en vigtig Handelsartikel,
men de ere nu næsten fortrængte af de en-
gelske Fabricata.
Cambrik eller Cambray, ogsaa kaldet
Perkal, Haman og Batistmusselin, er et fint,
glat Bomuldstøi, som oprindelig var et noget
løst vævet, linned Batist, der vævedes i
Frankrig i Omegnen af Lille, Valenciennes,
Cambray, efter hvilken sidste By det fik sit
Navn. For at kunne sælges billigere blev det
senere blandet med Bomuld og tilsidst vævet
helt af Bomuld, hvilket nu sædvanlig finder
Sted i Frankrig, England, Tyskland ogSchweitz
i forskj ellige Finheder og til ligesaa for-
skjellige Priser. I Regelen er det hvidt og
glat, men stundom ogsaa stribet, tærnet eller
mønstret, farvet, trykket eller broderet, og i
den senere Tid forekommer det ogsaa glittet.
C. kaldes hos os sædvanlig Kammerdug; den
førstnævnte, kun af det fineste Hørgarn væ-
vede Sort er det ægte Kammerdug.
Cambrouse kaldes i Guyana en Slags
hule Rør, som der benyttes ligesom Bambus.
Caméer s. Gemmer og Muslinge-
caméer.
Camelina satira s. Dodderfrø.
Cauteline, en Slags ordinairt Kamel ot,
som forfærdiges i Omegnen af Amiens.
Camellia Japoniea er en i Japan
voxende, 7 à 8 Fod høi Busk med tykke,
glinsende, takkede Blade og store smukke
Blomster; af Frøet udpresses en Olie.
Camelot s. Kamelot.
Camelottines kaldes i Frankrig for-
skjellige Tøier, som ligne Kamelot og enten
bestaa helt af Uld eller ere blandede med
Gedeliaar eller Hørgarn.
Camiri s. Paraguaythe.
Camlets eller Camblets, en Sort stærkt,
engelsk Kamelot, som oprindelig blev vævet
af Gedeliaar, men som nu forekommer af
haardt Kamgarn og undertiden af Uld blan-
det med Bomuld eller Hør; det anvendes til
Meubelbetræk etc.
Camojano er en meget god, sød Mu-
skatellervin fra Toscana.
Campaner kaldes en Slags Fryndser
med klokkeformede Qvaster, ligesom ogsaa
en Sort Silke- eller Traadkniplinger med
buede Kantor.
Campas er et af Bomuld og Silke be-
staaende varigt Stof med en fin Silkeluv, der
ganske skjuler den derunder liggende Bom-
uld; det anvendes til Tæpper, Meubelbetræk
etc. og leveres navnlig meget smukt fra
nogle Fabriker i Wien.
Campatillas kalder man i Spanien
en Art kipret, sort Uldtøi, som væves i
Belgien.
Campechetræ s. Blaatræ.
Campher eller Camphor (Camphora)
er en eiendommelig Substants, som ligesom
danner Overgangen imellem de ætheriske
Olier og Harpixarterne ; den udvindes af Bar-
ken, Vedet og Bladene af Campherlaurbær-
træet (Laura Camphora eller C. officinalis)
som voxer i China, Japan, Bagindien og især
paa Øen Formosa. Dette Træ ligner i
Størrelse vore Lindetræer, har langstil-
kede, ovale, tilspidsede, ovenpaa glinsende
og stedse grønne Blade og et rødstribet,
campherlugtende Ved, som ikke angribes af
Orm, hvorfor det i Asien ofte anvendes til
Meubler og Kasser til Opbevaring af Klæder
etc., som derved sikkres imod Møl og andre
skadelige Insecter. C. udvindes ved at an-
bringe det smaathuggede Ved af Roden,
Stammen og Grenene tilligemed Bladene i en
med Vand fyldt Kjedel, som man tildækker
med en Slags Hjelm af Træ eller Ler, der
indvendig er foret med Straa. Naar Kjedlen
ophedes, forflygtiger Campheren med Vand-
dampene og samler sig da imellem Straaet i
Form af smaa, graa, krystallinske og fugtige
Korn, som nedpakkes i Foustager og forsen-
des til Europa under Navn af raa Campher
(C. cruda eller nativa). Paa denne Maade
tilberedes den bedste Raa-Campher eller
Japan-Campher, som paa Grund af Forsen-
delseskarrenes cylindriske Form ogsaa kaldes
Rør-Campher, medens den chinesiske kaldes
Kiste-Campher. Denne sidste fremstilles og-
saa ved Afkogning af hele Planten, men i
aabent Kar, indtil Campheren udskiller sig i
Vædsken og afsætter sig paa de Riskoste
hvormed der omrøres i Karret. Efter Afkø-
ling vindes endnu en simplere Sort ved Si-
ning af den afkogte Vædske. Det chinesiske
Campher er paa Grund af sin mindre renlige
Productionsmaade smudsig graaligt farvet.
Den raa Campher er imidlertid ikke tilstræk-
kelig ren og renses eller raffineres derfor i
England, Holland og ogsaa i Hamburg ved
Sublimation og under Tilsætning af Kul,
Sand og Kalk, hvorpaa den bringes i Han-
delen i halvrunde Kager af 2 à 8 Pds. Vægt.
I Holland og England indpakkes disse i tykt,
mørkeblaat Papir og sælges tilligemed dette.
C. er en hvid, gjennemsMnnende, blød og
noget seig Masse af krystallinsk Sammensæt-
ning, af en eiendommelig, stærk, gjennem-
trængende Lugt og en bitter, varmende Smag,
Den har en Vægtfylde af 0,99, smelter veci
175°, koger ved 204°, men fordamper allerede
ved almindelig Temperatur, hvorfor den maa
opbevares omhyggelig i tæt lukkede Kar og