Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Camphin. 124 Candiserede Sager. paa et køligt Sted. Den er let opløselig i Yinaand, Ætlier og Olier, men næsten uop- løselig i Yand. — C. anvendes meget i Me- dicinen, saa vel til indvortes som udvortes Brug, endvidere til Fyrværkerisager, da den brænder paa Yand, som Middel imod Møl i Klæder og Pelsværk, til Forfærdigelse af Co- palfernisser, Natlys etc. Den trænger under- tiden frem af sig selv af Campliertræets Stamme i Form af'smaa Klumper, der kaldes gedigen Campher (Camphora di Baros eller Bariga); denne Sort er af Mellemqvalitet, men kommer kun sj olden til Europa, da navn- lig Cbineserne skatte denne Sort meget høit som Lægemiddel. Ved at opløse Campher i Olivenolie erholdes Campheroiie (Oleum cam- phoratum) som føres i Apothekerne og be- nyttes til Indgnidninger; ved at ryste denne sammen med Ammoniakvand erholdes tyk Campheroiie (C. Liniment). Desuden an- vendes ogsaa i Medicinen Camphereddike, Campherspiritus, Camphersæber, Campher- vin og Camphermelk. Yed Paavirkning af Salpetersyre dannes Camphersyre (Acidum camphoricum), som fine, farveløse, gjennem- sigtige Krystaller af en sur, senere bitter Smag, som ere let opløselige i Alkohol, Æther og Olier, og som tjene til Fremstilling af forskjellige chemiske Produoter. —Borneo- Campher s. B. Camphin er en Belysningsvædske, som ved Destillation erholdes af Terpentinolie med Vand og noget Kalk for at rense den fra den deri værende Harpix etc. Den bræn- des i dertil særlig construerede Lamper med meget stærkt Træk og giver da et klart, in- tensivt Lys uden Bøg eller Lugt. Yed Ind- førelsen af andre Belysningsmaterialier, saa- som Petroleum, Photogen, Solarolie etc. er den næsten ganske gaaet af Brug, saameget mere som den baade er temmelig kostbar og meget ildfarlig. Den maa opbevares i tæt tillukkede Beholdere, da den let optager Luf- tens Ilt og vil da oso stærkt. Campo eller Campos er en Slags spansk Faareuld fra Aragonien. Campoe^Campu, Campuy s. The. Camptulicon er et læderagtigt Stof, som har fundet stor Udbredelse, navnlig i England; det erholdes ved i en blødgjort Kautschukmasse at blande saameget pulveri- seret Affald fra Korkskæreriorne som den kan optage, og derpaa udvalse den derved frem- komne brunlige Masse, der nu har tabt Størstedelen af sin Elasticitet, i linietykke Plader, som kunne forsynes med pressede Mønstre eller trykkes med Oliefernisfarver. Dette meget holdbare, tørre og vandtætte Materiale angribes ikke af Dampe, støver ikke, lader sig med Lethed afvaske, holder Fød- derne varme og er saa lyddæmpende, at Ens Skridt derpaa neppe kunne høres. Det be- nyttes derfor særlig til Belægning af Gulve i Bibliotheker, Læseværelser, Hospitaler og Kirker, i Badeværelser, til Beklædning af Væggene i Bidehuse og stundom til Gulv- beklædning i Hestestalde, ligesom ogsaa til Slibebræder, Afstrygningsrcmme etc. Camtræ s. Rødtræ. Cana er et spansk Længdemaal = 5 d. Fod. Canada er et portugisisk Vinmaal, som i Oporto er lig 2,2 danske Potter, i Lissabon 1,4 d. Potter. Canadaris, en Sort ostindiske og chi- nesiske atlasagtige Tøier af Silke alene eller blandede med Bomuld; de ere sædvanlig enten stribede eller tærnede. Canadas s. Sengetæpper. Canadelle er Navnet paa en lille, me- get velsmagende Fisk, som fanges ved Ky- sterne i det franske Dep. Bhonemundingerne ; den nedsaltes ligesom Sardeller og forsendes hyppig til Italien, hvor den kaldes Sachetti og anses som en Délicatesse. Canadisk Balsam, T. ogsaa un- ächter Balsam von Gilead, E. Balsam of Ca- nada, Fr. Thérébenthine du Canada, kaldes de fineste Sorter af den canadiske Terpentin, der navnlig vindes i Provinsen Quebec i Ca- nada; den er seig, bleggul og gjennemsigtig, har en behagelig krydret Lugt og en mild, lidt bitter Balsamsmag. Den anvendes navn- lig til mikroskopiske Præparater, ligesom og- saa til Krystalfernis, Transparentpapir og til Opfriskning af gamle Malerier. C a na riir« (Semen Canariense) T. Ca- nariensame eller Glanz, Fr. Alpiste, Graine des Canaries, E. Canary seed, er det straa- gule, glinsende Frø af den paa de canariske Øer og i det sydlige Europa vildt voxende Græsart, Pbalaris Canariensis, som dyrkes i flere Egne af Tyskland, navnlig i Thüringen og i Omegnen af Bamberg. Kornene ere omtrent saa store som Hørfrø; under Skallen indeholde de en udvendig graabrun, indvendig hvid, velsmagende lille Kjærne. Det benyttes til Føde for Fugle, især Canarifugle, til Ap- pretur paa forskjellige Tøier af Silke og Uld, ligesom der ogsaa udpresses en Olie deraf, som er spiselig. Melet blandes i Italien med Hvedemel og anvendes til Brød. Canarisekt er en sød, hvid, velsma- gende Yin, som dyrkes paa de fleste canariske Øer, men som er af ulige Qvalitet paa de forskjellige Øer. Den bedste Sort er fra Tene- riffa; derpaa følger den fra Palma (Palmsekt), Canaria, Gomera (hvor den navnlig dyrkes meget) og Ferro; ringere Sorter ere de fra Laucerota og Fortaventura. Foruden denne Yin avles der ogsaa Malvasier paa disse Øer. Canarisukker s. Sukker. Canaris er Navnet paa de gule, hvid- prikkede ostindiske Silke-Lommetørklæder. Canaster s. Tobak. Canawouw kaldes i Holland en ordi- nair Sort Yarinas Canaster. Cancho s. The. Canderas, en hvid eller gulagtig, gjen- nemskinnende Harpix, der ligner Bav og for- arbeides ligesom dette til mindre Pyntgjen- stande. Paa Borneo, hvor den kaldes Canzuri eller Cawzuri, benyttes de smaa, perleformede Korn ofte til Forfalskning af Campher. Candis s. Sukker. Candiserede eller canderede Sager kalder man spiselige, med rent krystalliseret Sukker overdragne Gjenstande, saasom Frug-