Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Canelalkohol.
126
Canelolie.
dyrkede Canellaurbærtræ eller ægte Caneltræ
('Cinnamomum Ceylanicum eller Laurus
Cinnamomum). Det kan naa en Høide af
indtil 30 Pod og en Tykkelse af l1^ Fod;
men det holdes sædvanlig i huskagtig Til-
stand for Barkens Skyld, og i Begelen kap-
per man det derfor, naar det har naaet en
Høide af 5—-10 Fod, for at det skal skyde
mange Skud. Barken afskalles af de unge,
to eller treaarige Grene to Gange om Aaret,
nemlig fra Mai til Juni, da de bedste Sorter
erholdes, og fra November til Januar. Efter
en let Tørring befries den for Yderhuden, og
nu stikkes Bastrørene indeni hverandre og
tørres fuldstændig i Luften, hvorved de rulle
sig fast sammen; de 'sorteres derpaa efter
deres Godhed og sammensnøres i Bundter paa
indtil 20—30 Pund og af c. 1% Fods Længde;
disse ombindes med spaltede Bør og samles
igjen i større Baller (Fardeler) paa 80—90 Pd.
med Omslag af Lærred eller et Stof af Co-
costrævler, hvorefter de forsendes i Kister
efter at være bestrøede med Peber, sombaade
gjør Canelen kraftigere og trækker dens Fug-
tighed til sig. Den tørrede Canel er ikke
meget tykkere end Skrivpapir; jo tyndere
den er, desto bedre anses den for at være,
ligesom ogsaa de indre Stykker i Stængerne
' ere kraftigere end de ydre, da de ikke have
mistet saameget af deres Aroma. Den er let
sønderbrydelig, har et splintret, trævlet Brud,
er rødgul eller lys gulbrun, har en stærk,
behagelig, aromatisk Lugt og en sødlig, paa
Tungen brændende og sammensnærpende,
men dog ikke skarp Smag. I Bundterne
findes der stundom smaa Stumper, ogsaa af
tykkere og mere ordinaire Sorter; disse an-
vendes mest tit Fabrikation af Canelolie (s. d.),
men komme dog ’ ogsaa i Handelen under
Navn af Canelaftald. Udførselen fra Øen
Ceylon, hvis Product i Europa sædvanlig an-
ses for at være det bedste, har i de senere
Aar udgjort henved 1 Million Pund aarlig.
Tidligere solgtes den ceylonske Canel næsten
udelukkende ved Auction af det hollandsk-
ostindiske Handelscompagni ; men nu erholdes
den ofte mere fordelagtigt fra London. —
Java Canel kommer den foregaaende Sort
meget nær; den er dog noget mørkere og
tykkere, bredere sammenrullet og indpakket
mindre solid, ligesom den ogsaa har en noget
svagere Lugt og Smag. — Tellichery Canel
er en Sort, som ligeledes stammer fra Ceylon ;
men den kan ikke maale sig med Øens finere
Sorter. — Som bekjendt anvendes Canel som
Kryderi til Spisevarer, Bagværk, Chocolado,
Likører etc., ligesom ogsaa i Medicinen, og
det er ikke blot Barken, som saaledes be-
nyttes paa forskjelligMaade; ogsaa af Træets
Bødder og af de gamle Stammer destillerer
man en ætherisk Olie; af Bladene udvinder
man en egen Sort Olie, der meget ligner
Nellikeolie, af Blomsterne ligeledes en æthe-
risk Olie og et aromatisk Vand, og Frug-
terne afgive en enebæragtig, canellugtende
Olie og et fast, talgagtigt, vellugtende Fedtstof.
Desuden indeholder Canel Harpix, Gummi,
Garvesyre, Stivelse, Farvestoffer etc.
C anelali«» h ol (Styr on) udvindes ved
at koge Styracin med en stærk Kalilud. Den
danner farveløse, silkeglinsende, aromatisk og
næsten som Hyacinther lugtende Krystal-
naale, som smelte ved 33 0 og fordunste ved
220°; de ere let opløselige i Alkohol og
Æther, men vanskelig i Yand. Yed Iltning
gaar Canelalkohol over i sit Aldehyd, Canel-
olie (s. d.), ved en yderligere Iltning i sin
Syre, Canelsyre, der ved iltende Stoffer atter
kan omdannes til Bittermandelolie. Med ry-
gende Svovlsyre farves den rød og giver Ca-
nelsvovlsyre eller Canelæther.
Canelblomster (Flores Cassiæ eller
Clavelli Cinnamomi) ere de afblomstrede Bæ-
gere med vedhængende Blomsterdække af et
i Cochinchina og China hjemmehørende Laur-
bærtræ, Ciunaiiiomuiii Laureirii; de ere af et
Peberkorns Størrelse og ligne smaa Søm med
tilspidsede Hoveder. De ere sortebrune, haarde
og lugte og smage næsten ganske som Ca-
nel, dog noget skarpere og ikke saa behage-
ligt. Man benytter dem ganske som Canel
og i deres Hjemstavn fremstiller man af dem
en ætherisk Olie. De komme mest fra
China, men ere stundom blandede med saa-
danne Canelblomster, som allerede have un-
dergaaet en Destillation og derfor ere uden
Lugt og Smag; ligeledes forekomme under-
tiden nogle derimellem, som have en stærk
Camphersmag.
Canelcassia s. Canel, uægte.
Canelcassiaolie eller chinesisk Ca-
nelolie (Ætheroleum Cassiæ Cinnamomeæ)
tilberedes ved Destillation af Brudstykker og
Affald af Cassia-Canelen øg af Cassia lignea,
efter at denne først er udblødt i Saltvand.
Cassia-Canelen giver c. 5 Gram Olie af hvert
Pund, medens Cassia lignea kun giver 3—3%
Gram. Den anvendes saavel i Medicinen som
til Fabrikation af Parfumer og Likører. Den
er lysegul, af en sødlig, krydret Lugt og
Smag og kommer fra China over England i
Blyflasker, som indeholde c. 16 Pd. I chemisk
Henseende forholder den sig som Canel-Olie
(s. d.).
Canditili eller Cannelkul s. Stenkul.
Canella alba s. Canel, hvid.
C ane i lata kaldes i Italien smaa, med
Sukker overdragne Stykker Canel; de tilbere-
des især i Mailand.
Canelolie, ceylonsk eller ostindisk
(Oleum Cinnamomi Indici eller Ceylanici)
tilberedes paa Ceylon, navnlig i Byen Co-
lombo og paa Java ved Destillation af den i
Saltvand udblødte Bark af det ægte Caneltræ
eller rettere Affaldet deraf, ligesom ogsaa af
dette Træes Bødder og Yed. Den er i frisk
Tilstand hvidgul, men bliver med Tiden
guldgul og rødbrun; den har en gjennem-
trængende Canellugt, som er stærkere og
finere end Cassiaoliens, hvorfor den ogsaa
baade virker kraftigere og er betydelig dyrere.
Dens Yægtfylde er 1,044, og den synker der-
for tilbunds i Yand. Ved Destillationen med
Yand udskiller der sig tvende Olier, en tun-
gere paa Bunden og en lettere paa Vandets
Overflade. Naar disse ere skilte fra Vandet,
blandes de sammen og danne da Canelolien.
Den erholdes hovedsagelig over London fra