Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Canelsten.
127
Canfiller.
Ostindien og anvendes ligesom Canelblomst-
olien til Likører og Parfumerier, ligesom og-
saa i Medicinen. Den forfalskes undertiden
medVinaand, hvilket kankjendes paa, at den,
blandet med Yand, bliver melkeagtig, og paa
at den ved at blandes med tør Fuchsin far-
ves stærkt rød deraf, og ligeledes med fede
Olier, som udsondre sig, naar den blandes
med Yinaand. Opbevares Canelolie i lang
Tid, vil der deri danne sig store, regelmæs-
sige Krystaller, som i Begyndelsen ere farve-
løse og senere gulagtige, og ere Canelsyre
og en Harpix; af den førstnævnte fremstilles
igjen Canelæther. Canelsyren (Acidum cin-
namylicum) lindes ogsaa i andre Planter og
Harpixer saasom i Peru- og Tolubalsam; den
er beslægtet med Benzoesyre, som den ligner
meget, har en stikkende Smag, er let opløse-
lig i Alkohol, men kun vanskelig i Yand og
kan ved iltende Stoffer omdannes til Bitter-
mandelolie.
Canelsten eller Hessonit kalder man
de honninggule indtil hyacintrøde Yarieteter
af Granat. Den smukkeste lindes paa Ceylon,
i Graubiindten og ved St. Gotthardt. Den er
ofte indvendig fuld af line Bidser, hvorved
den let adskilles fra Hyacinten, hvormed den
tidligere ofte blev forvexlet, men hvis Haard-
hed den ikke besidder. Ogsaa i Italien og
Ægypten findes en Slags Granater, som hen-
regnes til Canelsten.
CanelvaiMl fremstilles ved Destillation
med Yand af Canelbark; det benyttes i Me-
dicinen som Tilsætning til forskjellige Læge-
midler. Naar det blandes med Gummi, pul-
veriserede Østersskaller og flere andre Sub-
stantser, erholdes det saakaldte Perle-Canel-
vand (Aqua Cinnamomi periata), som be-
nyttes imod Diarrhoe, navnlig hos Børn.
Canepin, T. Hühnerleder, englische
Haut, er den franske Benævnelse paa en Sort
meget tyndt og fint, hvidgarvet Lamme- eller
Gedeskind, som anvendes til de fineste Dame-
handsker og til Yifter; det tilberedes navnlig
i Paris og Konen samt i Limerick i Irland.
Canevas er Navnet paa et tidligere
hyppig forekommende Manufacturstof, hvis
Kjede bestod af Linned- og Bomuldsgarn og
Islætten helt af det sidstnævnte, som da var
snoet tættere og fastere end til Kattun; det
forekom i fire forskjellige Sorter, enten som
retvævet, kipret, stribet eller blomstret, i hvis
brede Striber der var indvævet Blomster af
farvet Garn og som ogsaa kaldtes Floret-Ca-
nevas. Benævnelsen bruges nu for forskjellige
vævede Stoffer af Linned eller Bomuld. Ca-
nevas-Lærred kaldes saalcdes enten en Sort
stærkt Skjortelærred, eller et med stærk Glans
appreteret Foerstof ligesom ogsaa en god
Sort hollandsk Seildug. Endvidere kaldes
saaledes en Sort stribet eller smaamønstret
Dreil, samt Malerlærred og det aabne Stof,
som anvendes til Flueskabe, og endelig det
grove og aabne Tøi, som bruges til Uld-
broderi og som ogsaa benævnes Stramei eller
Stramin. Et lignende Stof af Silke kaldes
Silke-Stramei; de tykke Bonmldstraade heri
ere omspundne med Silke. Canevaspapir er
tykt Papir med islaaede runde Huller eg an-
vendes ligesom Stramei.
Cangelim s. Partridgetræ.
Cannette, en Sort ordinairt Sirts, som
især forfærdiges i Norman diet.
Can ramin s. Brucin.
Canna, et italiensk Længdemaal; 100 C.
= 317 V2 d. Alen.
Cannabis s. Hamp.
Cannaanazos eller Cannamosas kaldes
i Spanien de ordinaire, ublegede Lærreder
fra Westplialen, Hannover etc.
Canélice er den franske Benævnelse
paa Børcassia.
Cannelés eller Carrelés kalder man i
Lyon en Sort rigt, brogetmønstret Atlas, og
i Kouen et af Silke og Bomuld eller Kamel-
garn bestaaende Stof. Andre Steder i Frank-
rig bruges Benævnelsen ogsaa om en Slags
fint Droguet, som navnlig forfærdiges i Bheims.
Cannellini eller Canelkul s. Stenkul.
Canneqnins, en Sort hvide ostindiske
Tøier eller lange Tørklæder af Bomuld, som
tidligere ofte forsendtes til Afrika.
Cannocliio kaldes i Italien den stær-
keste Sort Hvedestraa, der benyttes til flet-
tede Arbeider.
Cannona» er en meget velsmagende
Muskatellervin, som dyrkes i Omegnen af
Cagliari paa Øen Sardinien.
Cannos ere fine, hvide, stribede, da-
maskvævede Dreiler til Haandklæder; de til-
virkes i Oberlausiz og forsendes mest til
Spanien og Portugal.
Canques ere lærredsagtige Bomuldstøier,
som væves i China, hvor de navnlig benyttes
til Skjorter.
Cantal eller Guantai, en meget god
Sort fransk Ost, som tilberedes i Dep. Cantal
i det tidligere Auvergne.
Cantaro er en italiensk Yægt, som i
Livorno = 68 d. Pund, i Messina 1582/3, i
Neapol C. grosso = 178 og C. piccolo = 64
d. P., i Ancona 99 d. P. — I Spanien er det
et Vinmaal, 1 Moyo à 16 Cantaros = c. 270
d. Potter.
Cantenac er en god rød Bordeauxvin
af Mellemqvalitet.
Canteperdrix, en meget velsmagende
Muskatellervin fra Provence.
Cantliarider (Cantharides) s. Spanske
Fluer.
Cantila ridili eller Cantharidecampher
kaldes det i spanske Fluer indeholdte, eien-
dommelige, blæretrækkende Stof, som vindes
ved Uddragning deraf med Vand, og derefter
behandle det herved vundne, inddampede
Extract med Yinaand og udtrække Extractet,
som atter vindes heraf ved Inddampning med
Æther. I ren Tilstand danner det glimmer -
agtige Smaablade. Det er uden Lugt, let op-
løseligt i varm Vinaand, Æther og fede Olier,
men ikke i Yand og kold Yinaand; allerede
Vino Gran deraf virker meget blæretrækkende.
Cantiller eller Bouillon kaldes en Slags
smaa, skrueformede Kør, som bestaa af rund
eller flad, ægte, halv ægte eller uægte Guld
og Sølvtraad, eller af cementeret Kobbertraad,
overspunden med Silke, eller stundom af