Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Canelsten. 127 Canfiller. Ostindien og anvendes ligesom Canelblomst- olien til Likører og Parfumerier, ligesom og- saa i Medicinen. Den forfalskes undertiden medVinaand, hvilket kankjendes paa, at den, blandet med Yand, bliver melkeagtig, og paa at den ved at blandes med tør Fuchsin far- ves stærkt rød deraf, og ligeledes med fede Olier, som udsondre sig, naar den blandes med Yinaand. Opbevares Canelolie i lang Tid, vil der deri danne sig store, regelmæs- sige Krystaller, som i Begyndelsen ere farve- løse og senere gulagtige, og ere Canelsyre og en Harpix; af den førstnævnte fremstilles igjen Canelæther. Canelsyren (Acidum cin- namylicum) lindes ogsaa i andre Planter og Harpixer saasom i Peru- og Tolubalsam; den er beslægtet med Benzoesyre, som den ligner meget, har en stikkende Smag, er let opløse- lig i Alkohol, men kun vanskelig i Yand og kan ved iltende Stoffer omdannes til Bitter- mandelolie. Canelsten eller Hessonit kalder man de honninggule indtil hyacintrøde Yarieteter af Granat. Den smukkeste lindes paa Ceylon, i Graubiindten og ved St. Gotthardt. Den er ofte indvendig fuld af line Bidser, hvorved den let adskilles fra Hyacinten, hvormed den tidligere ofte blev forvexlet, men hvis Haard- hed den ikke besidder. Ogsaa i Italien og Ægypten findes en Slags Granater, som hen- regnes til Canelsten. CanelvaiMl fremstilles ved Destillation med Yand af Canelbark; det benyttes i Me- dicinen som Tilsætning til forskjellige Læge- midler. Naar det blandes med Gummi, pul- veriserede Østersskaller og flere andre Sub- stantser, erholdes det saakaldte Perle-Canel- vand (Aqua Cinnamomi periata), som be- nyttes imod Diarrhoe, navnlig hos Børn. Canepin, T. Hühnerleder, englische Haut, er den franske Benævnelse paa en Sort meget tyndt og fint, hvidgarvet Lamme- eller Gedeskind, som anvendes til de fineste Dame- handsker og til Yifter; det tilberedes navnlig i Paris og Konen samt i Limerick i Irland. Canevas er Navnet paa et tidligere hyppig forekommende Manufacturstof, hvis Kjede bestod af Linned- og Bomuldsgarn og Islætten helt af det sidstnævnte, som da var snoet tættere og fastere end til Kattun; det forekom i fire forskjellige Sorter, enten som retvævet, kipret, stribet eller blomstret, i hvis brede Striber der var indvævet Blomster af farvet Garn og som ogsaa kaldtes Floret-Ca- nevas. Benævnelsen bruges nu for forskjellige vævede Stoffer af Linned eller Bomuld. Ca- nevas-Lærred kaldes saalcdes enten en Sort stærkt Skjortelærred, eller et med stærk Glans appreteret Foerstof ligesom ogsaa en god Sort hollandsk Seildug. Endvidere kaldes saaledes en Sort stribet eller smaamønstret Dreil, samt Malerlærred og det aabne Stof, som anvendes til Flueskabe, og endelig det grove og aabne Tøi, som bruges til Uld- broderi og som ogsaa benævnes Stramei eller Stramin. Et lignende Stof af Silke kaldes Silke-Stramei; de tykke Bonmldstraade heri ere omspundne med Silke. Canevaspapir er tykt Papir med islaaede runde Huller eg an- vendes ligesom Stramei. Cangelim s. Partridgetræ. Cannette, en Sort ordinairt Sirts, som især forfærdiges i Norman diet. Can ramin s. Brucin. Canna, et italiensk Længdemaal; 100 C. = 317 V2 d. Alen. Cannabis s. Hamp. Cannaanazos eller Cannamosas kaldes i Spanien de ordinaire, ublegede Lærreder fra Westplialen, Hannover etc. Canélice er den franske Benævnelse paa Børcassia. Cannelés eller Carrelés kalder man i Lyon en Sort rigt, brogetmønstret Atlas, og i Kouen et af Silke og Bomuld eller Kamel- garn bestaaende Stof. Andre Steder i Frank- rig bruges Benævnelsen ogsaa om en Slags fint Droguet, som navnlig forfærdiges i Bheims. Cannellini eller Canelkul s. Stenkul. Canneqnins, en Sort hvide ostindiske Tøier eller lange Tørklæder af Bomuld, som tidligere ofte forsendtes til Afrika. Cannocliio kaldes i Italien den stær- keste Sort Hvedestraa, der benyttes til flet- tede Arbeider. Cannona» er en meget velsmagende Muskatellervin, som dyrkes i Omegnen af Cagliari paa Øen Sardinien. Cannos ere fine, hvide, stribede, da- maskvævede Dreiler til Haandklæder; de til- virkes i Oberlausiz og forsendes mest til Spanien og Portugal. Canques ere lærredsagtige Bomuldstøier, som væves i China, hvor de navnlig benyttes til Skjorter. Cantal eller Guantai, en meget god Sort fransk Ost, som tilberedes i Dep. Cantal i det tidligere Auvergne. Cantaro er en italiensk Yægt, som i Livorno = 68 d. Pund, i Messina 1582/3, i Neapol C. grosso = 178 og C. piccolo = 64 d. P., i Ancona 99 d. P. — I Spanien er det et Vinmaal, 1 Moyo à 16 Cantaros = c. 270 d. Potter. Cantenac er en god rød Bordeauxvin af Mellemqvalitet. Canteperdrix, en meget velsmagende Muskatellervin fra Provence. Cantliarider (Cantharides) s. Spanske Fluer. Cantila ridili eller Cantharidecampher kaldes det i spanske Fluer indeholdte, eien- dommelige, blæretrækkende Stof, som vindes ved Uddragning deraf med Vand, og derefter behandle det herved vundne, inddampede Extract med Yinaand og udtrække Extractet, som atter vindes heraf ved Inddampning med Æther. I ren Tilstand danner det glimmer - agtige Smaablade. Det er uden Lugt, let op- løseligt i varm Vinaand, Æther og fede Olier, men ikke i Yand og kold Yinaand; allerede Vino Gran deraf virker meget blæretrækkende. Cantiller eller Bouillon kaldes en Slags smaa, skrueformede Kør, som bestaa af rund eller flad, ægte, halv ægte eller uægte Guld og Sølvtraad, eller af cementeret Kobbertraad, overspunden med Silke, eller stundom af