Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Caobatræ. 128 Caragheenmos. Jerntraad, overspunden med Lahn. De an- vendes til Fryndser, Kvaster, Portepéer, Epauletter, Broderier, Tressebesætninger etc., og forfærdiges af Guldtrækkerne paa den Maade, at Traaden snos fast omkring en Metalnaal, som derefter udtrækkes. Dersom Naalen er trekantet eller halvrund, bliver Cantillen skrueformet eller kruset, naar den trækkes ud, paa Grund af Traadens Elastici- tet, og Fabrikatet kaldes da Krusbouillon. Man skjelner desuden imellem Glansbouillon af flad poleret og mat B. af rund Traad, og disse Hovedsorter fabrikes igjen af forskiellig Form og Styrke under særegne Navne. I Tyskland sælges de efter Mark, hvilket Ud- tryk dog ikke betegner nogen Vægt, men 2 Æsker à 20 Bundter. Caolbatræ s. Cedrele. Caolin eller Kaolin s. Porcellainjord. Caoutscliuk s. Kautschuk. Cap Breton, en god fransk Rødvin fra Omegnen af Bayonne. Cap CÂunoni s. Gum. arab. Capers s. Kapers. Capicciola eller Spicchetto di Capic- ciola er Navnet paa en Sort italiensk Silketøi med Islæt af Floretsilke; det væves navnlig i Neapel og paa Sicilien. Capilla kaldes i Ostindien et rødt Farve- stof, som udvindes af de med et rødt Mel overdragne Frugter af et der voxonde Træ, Rotlera tinetoria; det anvendes til at give Silke en lys, orangegul Farve. C apillar sir up s. Jomfruhaar. Capiresti kaldes i Italien de udsøgte, store Koraller. Capita Papaveri» s. Valmue. Capiton er den franske Benævnelse paa Affalds- eller Floksilken, ligesom ogsaa Hyl- strene af Silkecoconerne gives dette Navn. Ca por s. Silkeuld. Capotkapers er den ordinaireste Sort franske Kapers. Capotklaede eller Matrcsklæde er et stærkt, tæt valket og vandtæt Stof, som især forfærdiges i det nordlige Frankrig, og endnu tættere og mere langhaaret i Macédonien; det bruges til Klæder for Søfolk og til Sadel- dækkener. Cappahbrunt er en af Tørv og Brun- kul fremstillet brun Anstrøgsfarve, som ud- mærker sig ved sin Holdbarhed, Dækkekraft, hurtige Tørring og Prisbillighed; den har sit Navn af Byen Cappah i Irland, hvor den først tilberedtes. Capriata er Navnet paa en sød, mørke- rød Vin fra Øen Capri ved Neapel. Capsicm s. Peber, spansk. Capsicum annuum s. Peber, spansk. Caps vine ere røde og hvide Vine, som dyrkes i de engelske Besiddelser ved det gode Haabs Forbjerg. De ere sædvanlig af fortrinlig Qvalitet, fyldige, søde og fyrige, og stamme fra Druer, som ere forplantede dertil fra Persien, Madeira og Frankrig. Den bed- ste Sort er Cap Constantia, som dyrkes i Omegnen af Capstaden; den forekommer baade rød og hvid, af hvilke Sorter den røde er den fortrinligste. Druerne dertil vælges med den største Omhu, saa at enhver umo- den eller beskadiget Drue skydes tilside; men den forekommer kun sj elden i Handelen, da hele det aar lige Udbytte af den ægte Constantia kun skal udgjøre 1 à 200 engl. Oxehoveder à 286% Liter. Navnet benyttes imidlertid ofte for andre Capsvine, saasom Tafelbai eller Falso, som er en noget ringere Sort. En fortrinlig Capsvin, som er fin og kraftig, forsendes under Navn af Rota; mere ordinaire Sorter ere Stenvin, Cap-Pontac og Cap-Madeira. Capucines kaldes i Frankrig den bedste Sort Kapers fra Provence. Capullo de Seda kaldes i Spanien den ringeste Sort levantisk Silke: Caput mortuum s. Jernilte. Cacacalskind ere de lysebrune eller rødlige Skind af en i Ostindien og Afrika levende Losart, Felis Caracal; de afgive et godt Pelsværk. Caracca» s. Indigo og Cacao. Caracollila kaldes i Spanien en fra Amerika og Vestindien kommende Sort rødt Garn, som er farvet med Saften af en Pur- pursnekke ved Navn Caracol. Caracuru eller Carajuru er en Slags Extract, som tilberedes af de Vilde i Syd- amerika af Bladene af forskjellige Træsorter og anvendes til Hudens Bemaling. Det giver on stærk rød Farve, har en bitter Smag, er uden Lugt, er let opløseligt iVinaand, Æther og Olie, men ikke i Vand. Det kommer stundom til Europa som en brunlig, glinsende Masse, som giver en kobberagtig Streg. Caraffa er et italiensk Vinmaal, som paa Sicilien er lig 1/2, i Neapel 3/4 d. Potter. C aragate, i Frankrig ogsaa kaldet Barbe éspagnole eller Crin végétal, er den som Snylteplante paa flere Træer i Amerika, navnlig i Brasilien voxende traadformede Tillandsia usneoides, som bestaar af Trævler eller Traade bedækkede med et silkeagtigt Dun; efterat de ved Eøstning ere befriede herfra, have Traadene stor Lighed med sorte, krusede Hestehaar og anvendes ogsaa ligesom disse til Udstopning af Madrasser etc. Caragheenmos eller irlandsk Mos (Car ag keen eller Lichen Caragheen) kalder man en tørret Rødalge, Chondrns eller Sphæ- rococus cripus og iiiamillosus, som voxer i Atlanterhavet, især ved de irske, skotske og nordamerikanske Kyster. Den er 2—10 Tom. lang, i frisk Tilstand violet eller rød, og tør- ret hvidgul, har mange smaa gaffeldelte, horn- agtige og bøielige Grene og giver ved at koges en tyk Gelee. Den er næsten uden Lugt, har en sødlig, slimet Sipag, bestaar næsten fuldstændigt af Planteslim og inde- holder desuden Salte, Bassorin, Amylum og Pektin; i koldt Vand bolner den ud, imedens den i kogende Vand næsten ganske opløses. Den anvendes hyppig i Medicinen imod Hoste, Brystsygdomme, Tæring etc., samt ligeledes ofte som Surrogat for Husblas til Klaring af 01 og til Appretur paa forskjellige Tøier etc. For at gjøre den mere nærende, koger man den ogsaa mod Melk eller Kjødsuppe, lige-