Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Caramel.
129
Carcajoux.
som den ogsaa benyttes som Tilsætning til ;
Choeolade.
Caramel, Sukkercouleur eller Couleur,
T. ogsaa Zuckercouleur, er en brun, bitter- ;
agtig, ukrystallisabel Masse, som erholdes ved
at ophede Rør- eller Druesukker til c. 170°,
hvorved dettes Fugtighed fordamper og det
selv bliver branket og omdannet til Caramel.
Det anvendes navnlig til at farve Likører,
Vine, 01, Eddike, kunstig Rum og Cognac
gule eller brune, ved Candiseringen af flere
Frugter, saasom Maroner, samt til Fabrika-
tion af Bonbons og Brystsukker. Til 01,
Rum etc. benyttes sædvanlig de billigere
Sukkerstoffer, navnlig Stivelsesukker, og til
Eddike mest Stivelsesirup. Ved Caramelise-
ring af saadanne mindre rene Stofler an-
vender man krystalliseret Soda eller kulsur
Ammoniak. C. udgjør en væsentlig Del af
brun Sirup. Under Navnet Caramel forstaar
man ogsaa i Frankrig en brun Kjødgeléo eller
Kagebouillon.
Caraua s. Cedertræ.
Caranclanes kaldes i Spanien og Syd-
amerika de forskjellige Sorter Ginghams (s. d.).
Oarannagummi er en seig, haard
Gummiharpix af Isica Caratata, et Træ, som
voxer ved Floden Temi i Sydamerika; i frisk
Tilstand er den blød som Beg, men bliver
med Tiden haard og skjør. Den har en Vægt-
fylde af 1,12, en lidt bitter Smag, en be-
hagelig Lugt ved at brændes, er brungrøn
af Farve, let opløselig i Vinaand, men ikke i
Vand. Den anvendtes tidligere i Medicinen
som et opløsende og smertestillende Middel,
og bruges stundom til Fernis.
Carapatræ eller Crabtræ er det lette,
orleanrøde og marmorerede Ved af Carapa
guianensis, et i Guyana voxende høit og
slankt Træ, som benyttes i Skibsbyggeriet til
Master og Spirer, samt til Gulvbræder og
Snedkerarbeider. Træets Bark ligner i Smag
Chinabark; dets runde Frugter indeholde tre-
kantede Kj ærner, hvoraf der presses on bitter
Olie, hvormed Beboerne indgnide sig som
Beskyttelsesmiddel imod de smertefulde Stik
af Musquitoer. — En anden Art af dette
Træ har paatværs centrale, mørke Marv-
straaler, som bevirke en Mængde matte og
og mørkere Pletter paa det forøvrigt atlas-
glinsende Yed, hvorved dette ved at forarbeides
faar et eiendommeligt smukt Udseende.
C arasé kaldes en Sort tætvævode, line
Floneller, som især forfærdiges i Mähren og
forsendes til Italien.
Carbo animalis s. Blodkul. — C.
carnis s. Kjødkul. — C. præparatus s. Kul.
— C. Tiliæ s. Lindetræ. — C. vegetabilis
s. Kul.
Carbolin er en Blanding af Smuld eller
Støv af Stenkul eller Cokes, Tjære, Saugspaan
etc., som sammenpresses i Murstensform og
afgive et intensivt Brændselsmateriale, hvor-
ved det forannævnte Affald kommer til nyt-
tig Anvendelse. En Sort af Weschniakoff i
Petersborg i Handelen bragt C. bestaar af en
Blanding af 92 Dele Stenkul og 8 Dele Fedt-
stof, og forekommer i ensartede, haarde, sorte
Stykker med fintkornet Brud, en fedtagtig
•T. Hjorth: Varelexikon.
Glans og en Lugt af harsk Tran ; denne Sort
har imidlertid en ringere Varmekraft end
engelske Stenkul.
Carbolsyre, Phenol eller Phenylal-
kohol {Acidum carbolieum eller phenylicum),
er et hvidt, i farveløse lange Naale krystalli-
serende Stof, som udvindes af Stenkuls-
tjæreolie, raa Benzol og ligeledes i Mængde
af Brunkulstjære; i raa Tilstand danner det
en mørkebrun, tjærelugtende Vædske. Den
rensede C. er opløselig i 20 Dele Yand, bliver
ved Lysets Paavirkning rød, smelter ved 410
C. og koger ved 184°, trækker begjærlig
Luftens Fugtighed til sig, bliver da lysegul
og olieagtig, og bliver allerede flydende ved
almindelig Temperatur med et Vandindhold
af 8 pCt. Den er et af de bedste Midler til
at hindre Forraadnelse, især fordi den tillige
ved sin Flygtighed dræber de i Luften svæ-
vende Organismer og coagulerei’ Albumin-
stofferne. Den anvendes med Held i Medi-
cinen, t. Ex. imod Hospitalsbrand og til Hel-
bredelse af Saar, ligesom ogsaa af Veterinærer
imod Klovsyge etc. I raa Tilstand benyttes
den meget til Imprægnering af Træ, navnlig
Jernbanesveller, til Desinfection af Cloaker
og Latriner, til Conservering af Huder, Ben,
Tarmstrænge etc. Desuden anvendes den til
Fremstilling af mange vigtige Farvestoffer,
saasom Pikrinsyre, Corallin, Azulin, Phenyl-
brunt, Granatbrunt etc., som ville blive om-
talte under de respective Artikler. — I den
nyere Tid er det lykkedes at forvandle C. til
Salicylsyre, en lugtfri Substants, som virker
særdeles kraftigt imod Forraadnelse og som
ikke er giftig, hvorfor den anvendes som
Conserveringsmiddel for Spise- og Drikke-
varer, ligesom den ogsaa finder udbredt An-
vendelse i Medicinen og Chirurgien.
Cafbonas baricus s. Baryt, kul-
surt. — C. calcicus s. Kalk, kulsur. — C.
cupricus s. Kobber, kulsurt. — C. kalicus s.
Kali, kulsurt. — C. magnesicus s. Magnesia,
kulsurt. — C. natricus s. Soda.
Carbonat er kulsurt Salt; Natriums-
carbonat = kulsurt Natron osv., Natriums-
bicarbonat — tvekulsurt Natron, osv.
Carboner eller Carbonado kaldes sorte,
Diamanter, som findes i den brasilianske
Provins Bahia, undertiden i Stykker paa
indtil 1000 Karat. Den er uigjennemsigtig,
paa Overfladen fedtglinsendc, i Bruddet mat,
sædvanlig tæt, sjelden porøs, graalig, blaa-
sort eller ren sort; den maa anses som en
Blanding af krystalliseret og amorpht Kul-
stof. Den anvendes mest til Diamantbord
o: det Pulver, som erholdes ved Knusning af
feilfulde eller ringere Sorter Diamanter, og
som benyttes til Slibning af andre Ædel-
stene; de større, kantede Stykker C. anvendes
til Boring af Sprænghuller i haarde Stene.
Carbouetti kaldes en Art Genueser
Koraller af meget mørk, næsten sort Farve.
Carboneum jodatum s. Jodoform.
— C. sulphuratum se Svovlalkohol.
Carboimieux er en hvid Bordeauxvin
af første Klasse, voxer ved Yillenave d’Ornon.
Carcajoux kalder man i Frankrig de
amerikanske Grævlingeskind.
9