Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Cargaisonlærrerier. 131 Carmin. flydende Varer; i Catalonien er 1 C. Korn % 1,3 d. Tønder, 1 C. Vin = 125 d. Potter, i Buenos Ayres 118 d. Potter. Benævnelsen bruges ogsaa som Vægtenhed og varierer da i de forskjellige Provinser fra 250—800 Pd. Cacgaisonlserredei* kaldes i Frank- rig nogle ordinaire, i Bretagne vævede Lær- reder, som forsendes tilsøes over Bennes. Carge s. Conge. Caribou kaldes i Canada Huderne af det hvide Elsdyr; de bringes sædvanlig i Handelen som Hjortehuder. Carica eller Carico or et Kornmaal i Verona = c. 7 d. Tdr., en Vægt i Venedig = e. 241 d. Pd., og et Vinmaal paa Cypern = c. 103/4 d. Potter. Carica s. Fiqen. Carillon kaldes i Frankrig en Sort fir- kantet 3li Tom. tykt Stangjern. Carimma er en svær spansk Eødvin af meget god Qvalitet. Carinbrøeder s. Træ. Carintliin s. Hornblende. C ariset eller Carisel kalder man i Fran- rig nogle tætvalkede, kiprede Floneller, og navnlig en Sort Multum, som forfærdiges i Vendée. Carisol eller Créseau kaldes i Frankrig en Art løstvævet Canevas af Hør- eller Hampegarn; man har raat og bleget, sort og flerfarvet, og det anvendes sædvanlig tilBro- deriarbeider ligesom Canevas, under hvilken Benævnelse det ogsaa ofte gaar i Handelen. Carlettes er den franske Benævnelse paa en Slags smaa Skiferplader, der frem- komme som Affald ved Bearbeidningen af de større. Carlina acauli* eller Bakketidsel er en i Mellemeuropa paa solrige Høie vov- ende Plante, hvis lange, skrueformet snoede fingertykke, udvendig graabrune og rynkede, indvendig hvidgule, svampede Bod, Radix Carlinæ, Cardopatiæ eller Chainælcontis albæ, T. Eberwurzel, hovedsagelig anvendes af Ve- terinairer til Kroppulver; den har en stærk, aromatisk, harpixagtig Lugt, en sødlig, bi- dende Smag og indeholder Harpix, ætherisk Olie og Inulin. Carlowitzer ér Ungarns sværeste og fyldigste Bødvin, som dog har en mild, me- get behagelig og ikke snærpende Smag. Den har Lighed med god svær Bourgogne og voxer i den sydligste Del af Ungarn; den aarlige Production deraf udgjør ca. 45,000 Hektoliter (à 103Vz d. Potter). Carlsbader Salt vindes ved Ind- dampning af det glaubersaltholdige Natron- vand, som Andes i de varme Kilder ved Carls- bad; det anvendes stundom i Medicinen som Afførings- og kølende Middel, ligesom svovl- eller kulsurt Natron; det tilberedes ogsaa kunstigt. Carmeline kaldes i Frankrig en Mel- lemsort af Vigogneulden. Carmelitervan<1 s. Melissespiritus. Carni enisk Uld kaldes en Slags Gede- haar, som komme fra Persien. Carmignano er en god Muskateller- vin, som voxer ved Byen af samme Navn i Nærheden af Florcnts. Carmin, biaa eller Coerulin, erholdes vod Fælding af en svovlsur, saavidt muligt fra Indigolim og Indigobrunt befriet, Opløs- ning af Indigo med Potaske, Chlorkalium eller Kogsalt. Bundfaldet, som er indigo- svovlsurt Kali eller Natron, filtreres, udpres- ses og kommer i Handelen i Deigform eller tørret; i sidste Tilfælde danner det mørke- blaa, kobberglinsende, uregelmæssige Klumper eller et mørkeblaat Pulver ; i omhyggelig renset og tørret Tilstand kaldes det Indigo- tine. Efter Indholdet af Indigo deles C. i simple, double og triple. — Et paa lignende Maade fremstillet Product af rødviolet Farve kaldes Pensélak (purpur-svovlsurt Natron). Det i Handelen i flydende Form ofte fore- kommende Indigoextract er en uren Indigo- carmin, som endnu indeholder Indigolim, Indigobrunt og Salte. En endnu ringere Værdi har det ved Fabrikationen af Indigo tilbageblivende Affald, der ligeledes er en Handelsartikel. Nyblaat eller Vaskeblaat er Stivelsemel, som er farvet blaat med Indigo- carmin. Carmin, beim, kaldes en meget god brun Tuschfarve, som tilberedes ved at be- handle cölnsk Umbra med Potaske. Carminkorn s. Chouankorn. Carminlak s. Florentinerlak. Carminniaaler s. Cochenille. Carmin, rød, en smuk, høirød Maler- farve, som anvendes til Miniaturmaling, til Sminke, rødt Blæk (med Salmiakspiritus) og ved Fabrikation af kunstige Blomster, til Farvning af Spise- og Sukkervarer osv., er det røde Farvestof, som findes i Cochenillen og som udvindes af denne paa flere forskjel- lige Maader; sædvanlig udtrækkes de pulve- riserede Cocheniller med kogende Vand under Tilsætning af kulsur Kali eller Natron, og af denne Opløsning udfældes C. med Alun eller Tinsalt. Den første Fælding giver det bedste Product; ved gjentagen Tilsætning af Alun fremkommer der nye Fældinger af ringere Qvalitet, som anvendes til Fabrikation af Carminlak og de bedre Sorter Kugellak. C. bør danne et meget fint Pulver af en smuk og livlig Farve, holde sig længe svævende i rent Vand og efterhaanden næsten ganske opløse sig deri ; allerede en meget lille Qvantitet deraf bør give Vandet en smuk og varig rød Farve. Det egentlige Farvestof indeholdes i Coche- nillen i Form af Carminsyre, som er en qvælstoffri, organisk Syre, der ved Hjælp af fortyndet Svovlsyre etc. omdannes til Car- minrødt. Tidligere kom den bedste C. fra de, spanske Besiddelser i Amerika over Cadiz; nu tilberedes den derimod næsten i alle Farvefabriker, imedens dog den i Paris og Wien fabrikerede anses som den fortrinligste. Den forsendes sædvanlig i firkantede Papir- kapsler, som indeholde 2 Pund, og de for- skjellige Sorter betegnes med Numere, sæd- vanlig fra Nr. 6—40, hvoraf de høieste Nu- mere ere de fineste Sorter; dog findes der sædvanlig kun 10 à 12 Sorter, idet flere Numero overspringes. C. forfalskes undertiden 9*