Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Carmoisinbær. 132 Cascarillebark. med Zinnober, som giver den en forskjellig Glans, og de ringere Sorter indeholde megen Lerjord, der gjør Farven mat og blegere; den rene C. er fuldkommen opløselig i Sal- miakspiritus. Carmoisinbær s. Kermes. Carmoisinlak s. Florentinerlak. Carmousergods kaldes stundom de smaa Ædelstene, som benyttes til Indfatning omkring de større Diamanter. Carnallit er et Mineralsalt, som lindes i stor Mængde i de øvre Lag i Saltbjergvær- kerne ved Stassfurth, og som bar vundet stor technisk Betydning ved sit værdifulde Ind- hold af Kali. Det bestaar af 27 pCt. Chlor- kalium, 34 pCt. Chlormagnesium og 39 pCt. Vand, og er sædvanlig blandet med lidt fint Jernglimmer, som giver det en rødlig Farve. Det anvendes navnlig til Fremstilling af Chlorkalium, der hovedsagelig anvendes til kunstig Gjødning, samt til Udvinding af Potaske. Carnauba s. Palmevox. Carneol, Fr. Cornaline, E. Carnelian, er en Art Chalcedon, sædvanlig af blodrød, undertiden ogsaa af brunlig eller orangegul Farve, med Voxglans og et muskelagtigt Brud, gjennemskinnende eller halvt gjennem- sigtig; den forarbeides til alle Slags Bijou- terivarer, Signeter, Stokknappe, Kors, Hals- baand etc. Den mørkerøde, som do tyske Juvelerer kalde Carneol vom alten Felsen, staar i høiere Pris end den blegrøde, og jo renere og jo mere ensartet Farven er, desto dyrere er den. Den brunrøde, i det Orange- gule spillende C. kaldes ogsaa Sarder. Des- uden forekommer der ogsaa brogetfarvede Varieteter, især med afvexlende brunrøde og hvide Lag; denne Sort kaldes Sardonyx og vurderes høiest af de brogede, navnlig naar de respektive Lag ere skarpt begrænsede. Carneolonyx har blodrøde og hvide Striber, Stephansstenen er rødprikket, og en gul Art kaldes Carneolberyl. De stribede Carneoler forarbeidedes allerede i Oldtiden hyppig til Gemmer. De smukkeste Carneoler findes i Lag i Sibérien, Ostindien, Arabien, Surinam etc. ligesom de ogsaa forekomme i Bøhmen, Sachsen og Tyrol. Ved en forsigtig Glød- ning af de rødlige eller gulagtige Stene kan Farven gjøres mørkere og dybere rød, og ved en stærk Glødning blive de lysere, indtil hvide. Ved Hjælp af en Beitse af Blyhvidt og Jern- eller Kobbervitriol og en paafølgende Brænding kan man ogsaa frembringe forskjel- lige Aftegninger paa Carneol. Carnet kaldes i Frankrig en Sort Lær- reder, der ere sammenlagte paa samme Maade som Bretagnes ; de forsendes mest til Spanien. Carilo Galano, La Plata Guano eller Kiøtlmel bestaar af det tørrede Affald, som bliver tilbage ved Tilberedning af Kjødextract; det indeholder sædvanlig 5,0 pCt. Qvælstof °g 10,8 pCt. Phosphorsyre. Carnoules kaldes forskjellige røde og hvide, søde Muskateller eller Malvasiervine, som dyrkes i Omegnen af Byen af samme Navn i Provence. Caroba (Herba Caropce) ere de tørrede Blade af et i Brasilien og Guyana voxende Træ (,Jacaranda procera eller Bignonia procera)-, de anvendes der som Middel mod Hudsygdomme og forsendes ogsaa undertiden til Europa. De ere smudsigbrune, 1 ’/•>—5 Tom. lange og J/s—-2 Tom. brede, med kraf- tige, rødbrune Bladribber, men forekomme som oftest itubrukne og blandede med Stilke ; de have en bitter og lidt slimet Smag og en svag, muggen Lugt. Træets Ved benyttes til fine Snedkerarbejder. Caro G Ber s. Galæbler. Carobe s. Johannisbrød. Carolina s. Ris og Tobak. Carotte s. Gulerod og Tobak. Caromnodder s. Elfenbensnodder. Carpettes kaldes i Frankrig en Slags ordinaire ublegede, dog ogsaa undertiden stri- bede Paklærreder, som ere vævede dreilsagtigt af Hør- eller Hampeblaar. De tilvirkes navnlig i Omegnen af Abbeville og Amiens og for- sendes mest til Spanien. Carradaris s. Caredaris. Carreaux kaldes i Frankrig firkantede eller flerkantede Fliser af Marmor, Porcellain, Ler etc. til Beklædning af Vægge eller Gulve. Carre le« s. Cannelés. Carrelets benævnes i Frankrig de fir- kantede Sadelmager- eller Skomagernaale. Carry eller Curry-powder er et fra Ost- indien kommerde Kryderi, som hovedsagelig bestaar af stødt Peber med Tilsætning af Gurkcmeie, Cardemommo etc. Cartltagena-China s. Chinabark. Carthamin s. Safflorrødt. Carthamus tinetoria s. Safflor. Caryophylli aromatici s. Kryder- nelliker. Cascalotte s. Dividivi. Cascante vin er en meget god hvid spansk Vin, som især udføres over Barcelona. Casca preciösa eller Canelilla er Navnet paa en for nogle Aar siden til Eu- ropa bragt Bark, som skal komme af et i Sydamerika voxende Træ, Mespilodaphne pre- ciösa. Stykkerne ere c. IV2 Tom. brede og henimod 2 Linier tykke, meget haarde med en ujevn Overflade, der tildels er bedækket med en hvidgraa Hud; hvor denne er afreven er Barken mørkebrun og trævlet i Brudet. Den har en aromatisk Lugt, en noget skarp og krydret Smag og anvendes i Amerika i Medicinen. Cascarillebark eller graa Feberbark er Barken af nogle paa Bahamaøerne, i Syd- amerika og paa Antillerne, især Jamaica, voxende, til Euphorbiceernes Familie hørende Buske, Croton Cascarilla, Eliderla, lineare ogSloaiiii. Den forekommer i halvt sammen- rullede, 1—3 Linier tykke og 4—5 Tom- lange Stykker, som ere bedækkede med en hvidgraa, rynket eller revnet, hist og her med Mos bevoxet Overhud, under hvilken Barkens Farve er graagrøn, graa eller rød- brun. Den har et mørkebrunt, harpixagtigt. i straalet, glat og tæt Brud, en stærk krydret ! Lugt og en bitter, aromatisk og varmende j Smag. Den indeholder Harpix og en gul- I grøn, sjeldnere blaalig, æthorisk Olie af en