Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Caseïn. 138 Casselergult. gjennemtrængende Lugt og bitter, krydret Smag; den antændes derfor let, naar man holder den til Ilden, og udbreder da en kry- dret, moskuslignende Lugt. Desuden inde- holder den Cascarillin eller Cascarillebifter, Stivelse, Vox, Gummi, Æghvide, rødt Farve- stof og nogle Salte. Den forsendes indpakket i Sivmaatter og vurderes desto mere, jo tun- gere den er og jo mindre den er blandet med Rester af den iturevne Overhud; den sorterede og rensede er derfor 15—20 pCt. dyrere end den urensede. I de senere Aar er der kommet en Sort i Handelen i smaa, glatte, rørformede Stykker af grønlig eller brunlig Farve; den har ligeledes en kraftig og behagelig Lugt og Smag, og skal komme af Alsodeja Cuspa eller Coronaria Caspa. — Man anvender Cascarillebarken i Medicinen, især imod Vexelfeber, Diarrhé og Maveonder; undertiden benyttes den til Røgelsepulver og til Tobakssauce. Et brunt Extract deraf og en Tinetur benyttes i Medicinen. Caseïn, Ostestof er et Albuminstof, som navnlig findes i Pattedyrenes Meile og i Frøene af Bælleplanterno, f. Ex. i Ærter; det fremtræ- der som en hvid Hinde ovenpaa Melken, naar denne opvarmes ; det løber saaledes ikke pludselig sammen ved Ophedning ligesom Æggehviden, men kun lidt efter lidt, hvor- imod dette vil ske, naar der tilsættes nogle Draaber af en Syre. Casein blandet med Smør danner de fede Oste, imedens den magre Ost tilberedes af afskummet Melk. I Gammelost er imidlertid C. for en Del gaaet i Forraadnelse og derved blevet forandret. C. bestaar af 53 pCt. Kulstof, 15 Qvælstof, 21 Ilt, 7 Brint samt lidt Svovl og Phosphor. Caserillos s. Cassarillos. Casliawtræ kaldes i Vestindien det haarde, seige og korte Ved af Acacia tor- tuosa. Caslienttie er en Slags sort, haard, meget bitter og ordinali* Catechu, som kun forekommer sj elden. Casiaewgummi s. Acajouharpix. Casker, ogsaa kaldet Portraitstene, ere de smaa, ganske tynde Diamanter, som an- vendes til Indfatning af Medailloner, smaa Portraiter i Ringe etc. De ere sædvanlig ganske glatslebne paa begge Sider med smaa Facetter paa Randen. Casmonar eller Cassusnuniar er Roden af en i Ostindien voxende Plante, som for- menes at være Aiuonuiii Zerebet eller Risagon; den er gulgraa, har en aromatisk Lugt og en bitter, ingefæragtig Smag. Cassaiillos kaldes i Spanien forskjel- lige Sorter stærko, middelfine, blegede tyske Lærreder. Cassavabusken (Jatropha Manihot eller Manihot utilissimum) er en baade i den gamle og den nye Verdens Tropelande, men navnlig i Brasilien, Vestindien og Cen- tralamerika hjemmehørende og hyppig dyrket Busk, af hvis knoldede Rod der tilberedes et for de nævnte Egne høist vigtigt Nærings- middel. Efterat denne Rod, som kan veie indtil 30 Pund, er befriet fra sin læderagtige Overhud, renses den og raspes itu til en grødagtig Masse, livorpaa den ophænges i Sække, for at de flydende Bestanddele kunne løbe af; derefter presses den godt, tørres sædvanlig i en Skorsten og stødes nu til et grovt Pulver, som kaldes Manihot, Maniok eller Mandiokka, og som enten med eller uden Vand hyppig spises som en nærende Grød eller Vælling. Oftere tørres dog den udpressede Masse først i stærk Varme paa Vidieplader og derefter i Jernpander, eller man danner Kager deraf, som bages paa varme Jernplader, saa at de blive en Slags faste Tvebakker. Det førstnævnte Produkt kaldes Kuskussamel, det sidstnævnte Cas- sava. Begge Sorter udgjøre et sundt og meget nærende Fødemiddel, som hyppig spises saavel af de Hvide, som af de Ind- fødte; i Særdeleshed egner det sig godt til Proviantering paa Reiser, da det i lang Tid holder sig ganske uforandret og ikke angribes af Insekter og Orme. Den af Sækkene ud- pressede Saft, som indeholder meget rent Sætmel, næsten uden træagtige Trævler, lader man henstaa en Tid, hvorpaa man hælder det Flydende af, udvasker og presser det Til- bageblevne og tørrer det paa varme Plader, hvorved man erholder en af uregelmæssige, faste Korn bestaaende Masse, som kaldes Tapiocca, der ogsaa forsendes til Europa, hvor det undertiden sælges under Navn af hvid Sago eller brasiliansk Arrowroot, hvilken sidste Benævnelse navnlig er almindelig i Frankrig ; denne Sort er dog undertiden tørret i Luften og fint malet. Tapiocca tilberedes dog ogsaa af Cassavakagerne, idet man op- løser disse i varmt Vand til en melkeagtig Vælling, som man sier igjennem Lærred, hvorpaa den afdampes under en stadig Om- røren og tørres fuldstændigt paa varme Pla- der. De friske Rødder indeholde en stærk Gift, men denne fjernes ganske ved den ovennævnte Udvaskning, Presning og Tør- ring. Den af Cassavaroden indvundne Sti- velse ligner noget Kartoffelstivelse, hvoraf man ogsaa undertiden tilbereder en Art Tapiocca. Den ægte Tapiocca bolner først stærkt ud i Vand og opløses senere deri; den har en be- hagelig, melet og lidt slimet Smag. I de varme Lande udgjøre alle de nævnte Sorter vigtige Handelsartikler; de udskibes sædvan- lig over Rio til de fleste større europæiske Pladser. — En anden Art af Cassavabusken har sødlige Rødder, som ingen Gift indeholde og som ligeledes anvendes paa forskj ellig Maade som Fødemiddel, men langtfra saa al- mindeligt som de bittre. Casselerbrunt er ligesom cölnsk Umbra en Slags jordagtigt Brunkul, som er- holdes fraHabichtsbcrg ved Cassel; det fore- kommer i Handelen i 6 Nuancer. Casselei*gr<mt s. Zinnober, grønt. Casselergalt, ogsaa kaldet Mineral- gult, Turnersgult, Parisergult, Veroneser- gult, Fr. Janne, mineral, Jaune de Paris, E. Patent yellow, er en guldgul, giftig Mineral- farve, som erholdes ved Sammensmeltning af 10 Dele Mønnie og 1 Del Salmiak, hvorefter Blandingen støbes i Forme, hvori de stivne til en Masse med et bladet Brud, der ved at