Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Oasselmanns Grønt.
134
Catechu.
pulveriseres antager en smuk gul Farve. Det
benyttes navnlig som Anstrøgsfarve, men er
i de senere Aar næsten ganske blevet for-
trængt af det endnu smukkere Chromgult
(s. d.).
Casselmaims Grønt er vandholdigt,
basisk svovlsurt Kobberilte og fældes som et
meget smukt grønt Bundfald ved Blanding
af en kogende hed Opløsning af Kobbervitriol
med en varm Opløsning af eddikesurt Natron.
('assemblies kaldes i det sydlige Frank-
rig Knopper.
Casserillos s. Cassarillos.
Casses s. Cassias.
Cassia A hsus s. Chichimfrø.
Cassia auriciilata er et i Ostindien
voxende Træ, hvis Bark dels anvendes til
Garvning og dels til Fremstilling af en Art
Catechu. Træets Ved benyttes i Forbindelse
med et sort magnetisk Jernilte til Forfær-
digelse af det ostindiske Wootsstaal (s. Staal).
Cassia fistula s. Rørcassia.
Cassia lignea, vera og flere Sorter
s. Canel.
Cassia Senna s. Sennesblade.
Cassias eller Casses kaldes en Slags
ostindiske, musseliuagtigc Bomuldstøier, som
ere vævede tættere end Musselin, men af
løst snoede Traade, hvorfor de ere meget
bløde og tynde. De kom tidligere i Mængde
til Europa, men forsendes nu mest til Afrika.
Cassinet er et Slags kipret, ensfarvet,
stribet eller tærnet, valket og overskaaret
Tøi, som navnlig benyttes til Benklæder;
dets Kjede er af Bomuldsgarn og Islætten af
fint Uldgarn. Man har ogsaa mønstrede og
elastisk appreterede Cassinets med Kjede af
Bomuldstraad, istedetfor de heluldne Bock-
skins. De stamme fra England, men tilvirkes
nu ogsaa mange Steder i Tyskland; de en-
gelske ere meget billige, men af ringere Qva-
litet end de tyske.
Cassisvin er en hvid, meget god og
ofte i Handelen forekommende Muskatellervin,
som produceres i Omegnen af Byen Cassis
ikke langt fra Marseille.
Cassius C ii Id purpur eller mineralsk
Purpur er et purpurfarvet eller violet Bund-
fald, som fremkommer ved en Blanding af
en Guldopløsning med Tinchlorür. Ved
Hjælp af Varme giver det Glas eller brændt
Ler en smuk Purpurfarve, hvorfor det be-
nyttes til Fabrikation af farvet Glas og Glas-
flusser, ligesom ogsaa i Porcellain- og Glas-
maleri. Det tilberedes i forskjellige Farve-
nuancer i flere chemiske Fabriker, navnlig i
Paris.
C assoni ha kaldes Safflor i Ostindien,
navnlig paa de philippinske Øer.
Cassonade s. Sukker.
Cassubenaske kaldes undertiden
Vaidaske, navnlig i Holland.
Cassuminiai* s. Casmonar.
Castalognes eller Catalognes ere en
Slags fine franske uldne Sengetæpper, som
oprindelig kom fra Catalonien, men nu ogsaa
tilvirkes i Frankrig.
Castellan.es, en Art meget velsma-
gende, tørrede franske Blommer fra Provence,
erholdes af de røde Perdrigonsortej*. De
[dukkes før Solopgang, dyppes et Øjeblik i
kogende Vand, tørres derpaa i Skyggen og
nedpakkes i Æsker af hvidt Træ.
Castello, en god Sort Muskatellervin
fra Toscana, er meget yndet i Italien.
Castelognes s. Castalognes.
Castes er en Art god Bordeauxvin.
Castorarbeider kalder man Hatte,
Handsker, Strømper, eller ogsaa valkede Tøier,
som oprindelig idetmindste for en Del bestod
af Bæverhaar. Under Benævnelsen Castor-
handsker og Castorstrømper forstaar man
imidlertid nu saadanne Fabrikata af denne
Slags, som ere forfærdigede af on særegen
Sort Uldgarn (ofte af fine Harohaar) og som
ved Valkningen ere bievne tæt filtede, saa
at de liave en langhaaret, blød Overflade.
Castorhandsker kaldes ogsaa undertiden en
Slags Handsker af stærkt, blødt Læder, med
en ru Overflade. Castorarbeide kaldtes ogsaa
tidligere Maleriet paa de nu saakaldte velou-
terede Tapeter, hvilket frembringes ved Hjælp
af broget Uldstøv (s. Tapeter).
Castoreum s. Bævergeil.
Castorhaar, -skind s. Bæver.
Castorbatte s. Hatte.
Castorin eller Castorklæde kaldes et .
tykt, tætvævet og langhaaret uldent Stof, som
især anvendes til Vinteroverstykker og under-
tiden ogsaa kaldes Bæver (s. d.).
Castornodder s. Ricinusfrø.
Castorolie s. Ricinusolie.
Castrata na kaldes en sjelden Sort
broget Kalksten, som er blandet med Rester
af Muslingeskaller og som findes i Lombar-
diet og Abruzzerne.
Castravane er en Sort raa Silke fra
Syrien.
Casuariiia er et i Ny Holland voxende
buskagtigt Træ med et meget haardt og seigt
Ved, som de Indfødte benytte til deres tunge
Stridskøller.
Catalana er en Slags Harpix, som ud-
vindes af et paa Sicilien voxende Træ; den
anvendes som Lægemiddel imod Saar og
Bylder.
Catalognes s. Castalognes.
Catanea er en fortrinlig, baade rød og
hvid, muskatelagtig Vin, som voxer i Nær-
heden af Ætna i den sicilianske Provins Ca-
tanéa.
Cataput s. Ricinus.
Catawbavin kaldes i Nordamerika den
af en vild Drue, som har sit Navn af Floden
Catawba i Nordcarolina, tilberedte Vin; den
dyrkes ogsaa i Ohio og Cincinnati og kommer
i Handelen i fire Sorter.
Cateeh«, Cachou eller japansk Jord
(Terra Catechu eller japonica) er en extract-
agtig, tør Substants, som kommer fra Ost-
indien, navnlig fra Bombay og Bengalen, og
som indeholder et eiendommeligt Garvestof.
Den ansaas tidligere for at være en Jordart,
hvoraf dens latinske Navn har sin Oprindelse,
men er i Virkeligheden de indtørrede Safter
eller Afkog af liere ostindiske Planter. Man
skjelner i Handelen imellem følgende 3 Sor-
ter, nemlig 1) Cutsch af Acacia Catechu-