Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Oasselmanns Grønt. 134 Catechu. pulveriseres antager en smuk gul Farve. Det benyttes navnlig som Anstrøgsfarve, men er i de senere Aar næsten ganske blevet for- trængt af det endnu smukkere Chromgult (s. d.). Casselmaims Grønt er vandholdigt, basisk svovlsurt Kobberilte og fældes som et meget smukt grønt Bundfald ved Blanding af en kogende hed Opløsning af Kobbervitriol med en varm Opløsning af eddikesurt Natron. ('assemblies kaldes i det sydlige Frank- rig Knopper. Casserillos s. Cassarillos. Casses s. Cassias. Cassia A hsus s. Chichimfrø. Cassia auriciilata er et i Ostindien voxende Træ, hvis Bark dels anvendes til Garvning og dels til Fremstilling af en Art Catechu. Træets Ved benyttes i Forbindelse med et sort magnetisk Jernilte til Forfær- digelse af det ostindiske Wootsstaal (s. Staal). Cassia fistula s. Rørcassia. Cassia lignea, vera og flere Sorter s. Canel. Cassia Senna s. Sennesblade. Cassias eller Casses kaldes en Slags ostindiske, musseliuagtigc Bomuldstøier, som ere vævede tættere end Musselin, men af løst snoede Traade, hvorfor de ere meget bløde og tynde. De kom tidligere i Mængde til Europa, men forsendes nu mest til Afrika. Cassinet er et Slags kipret, ensfarvet, stribet eller tærnet, valket og overskaaret Tøi, som navnlig benyttes til Benklæder; dets Kjede er af Bomuldsgarn og Islætten af fint Uldgarn. Man har ogsaa mønstrede og elastisk appreterede Cassinets med Kjede af Bomuldstraad, istedetfor de heluldne Bock- skins. De stamme fra England, men tilvirkes nu ogsaa mange Steder i Tyskland; de en- gelske ere meget billige, men af ringere Qva- litet end de tyske. Cassisvin er en hvid, meget god og ofte i Handelen forekommende Muskatellervin, som produceres i Omegnen af Byen Cassis ikke langt fra Marseille. Cassius C ii Id purpur eller mineralsk Purpur er et purpurfarvet eller violet Bund- fald, som fremkommer ved en Blanding af en Guldopløsning med Tinchlorür. Ved Hjælp af Varme giver det Glas eller brændt Ler en smuk Purpurfarve, hvorfor det be- nyttes til Fabrikation af farvet Glas og Glas- flusser, ligesom ogsaa i Porcellain- og Glas- maleri. Det tilberedes i forskjellige Farve- nuancer i flere chemiske Fabriker, navnlig i Paris. C assoni ha kaldes Safflor i Ostindien, navnlig paa de philippinske Øer. Cassonade s. Sukker. Cassubenaske kaldes undertiden Vaidaske, navnlig i Holland. Cassuminiai* s. Casmonar. Castalognes eller Catalognes ere en Slags fine franske uldne Sengetæpper, som oprindelig kom fra Catalonien, men nu ogsaa tilvirkes i Frankrig. Castellan.es, en Art meget velsma- gende, tørrede franske Blommer fra Provence, erholdes af de røde Perdrigonsortej*. De [dukkes før Solopgang, dyppes et Øjeblik i kogende Vand, tørres derpaa i Skyggen og nedpakkes i Æsker af hvidt Træ. Castello, en god Sort Muskatellervin fra Toscana, er meget yndet i Italien. Castelognes s. Castalognes. Castes er en Art god Bordeauxvin. Castorarbeider kalder man Hatte, Handsker, Strømper, eller ogsaa valkede Tøier, som oprindelig idetmindste for en Del bestod af Bæverhaar. Under Benævnelsen Castor- handsker og Castorstrømper forstaar man imidlertid nu saadanne Fabrikata af denne Slags, som ere forfærdigede af on særegen Sort Uldgarn (ofte af fine Harohaar) og som ved Valkningen ere bievne tæt filtede, saa at de liave en langhaaret, blød Overflade. Castorhandsker kaldes ogsaa undertiden en Slags Handsker af stærkt, blødt Læder, med en ru Overflade. Castorarbeide kaldtes ogsaa tidligere Maleriet paa de nu saakaldte velou- terede Tapeter, hvilket frembringes ved Hjælp af broget Uldstøv (s. Tapeter). Castoreum s. Bævergeil. Castorhaar, -skind s. Bæver. Castorbatte s. Hatte. Castorin eller Castorklæde kaldes et . tykt, tætvævet og langhaaret uldent Stof, som især anvendes til Vinteroverstykker og under- tiden ogsaa kaldes Bæver (s. d.). Castornodder s. Ricinusfrø. Castorolie s. Ricinusolie. Castrata na kaldes en sjelden Sort broget Kalksten, som er blandet med Rester af Muslingeskaller og som findes i Lombar- diet og Abruzzerne. Castravane er en Sort raa Silke fra Syrien. Casuariiia er et i Ny Holland voxende buskagtigt Træ med et meget haardt og seigt Ved, som de Indfødte benytte til deres tunge Stridskøller. Catalana er en Slags Harpix, som ud- vindes af et paa Sicilien voxende Træ; den anvendes som Lægemiddel imod Saar og Bylder. Catalognes s. Castalognes. Catanea er en fortrinlig, baade rød og hvid, muskatelagtig Vin, som voxer i Nær- heden af Ætna i den sicilianske Provins Ca- tanéa. Cataput s. Ricinus. Catawbavin kaldes i Nordamerika den af en vild Drue, som har sit Navn af Floden Catawba i Nordcarolina, tilberedte Vin; den dyrkes ogsaa i Ohio og Cincinnati og kommer i Handelen i fire Sorter. Cateeh«, Cachou eller japansk Jord (Terra Catechu eller japonica) er en extract- agtig, tør Substants, som kommer fra Ost- indien, navnlig fra Bombay og Bengalen, og som indeholder et eiendommeligt Garvestof. Den ansaas tidligere for at være en Jordart, hvoraf dens latinske Navn har sin Oprindelse, men er i Virkeligheden de indtørrede Safter eller Afkog af liere ostindiske Planter. Man skjelner i Handelen imellem følgende 3 Sor- ter, nemlig 1) Cutsch af Acacia Catechu-