Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Catechu, 135 Cautschuk. der hører hjemme i Ostindien, men nu ogsaa dyrkes i Vestindien; det er det indtørrede, vandige Udtræk af Træets Kjærneved, som skæres i smaa Stykker og udkoges ; Decocten inddampes indtil Massen kan formes, hvor paa den tørres i Luften. Af denne gives der igjen 2 Sorter: a) Pegu Catechu, der danner uregelmæssige, sortebrune eller leverbrune, muskelagtige, i Blade indpakkede Klumper paa henved 100 Pund, som indven- dig ere gjennemfurede af de Blade, hvormed de ere bedækkede. Den er tungere end Vand, indeholder ca. 55—58 pCt. Garvesyre og 34 pCt. Catechin (gult Farvestof), er uden Lugt og har en bitter Smag. — b) Bengalsk Ca- techu er graabrun, har en sødlig Smag og Lugt og indeholder ca. 48 pCt. Garvestof og 36 pCt. Catechin; den forekommer i lang- agtig runde eller uregelmæssig firkantede, omtreut 3 Tom. lange, 2 Tom. brede og 1 Tom. tykke Klumper med enujevn, jordagtig Overflade, og er sædvanlig i Bruddet gjen- nemdragen af kastaniebrune glinsende Striber og Lag. — Disse 2 Sorter anses for at være de bedste. — 2) Gambir Catechu eller Gutta- gambir er den indtørrede Saft af Bladene og Grenene af en Busk, [Incaria (ìambir, der findes vildvoxende i Bagindien og paa Øerne 1 det indiske Archipelag, men bliver meget dyrket samme Steder. Den vindes ved Ud- kogning af Bladene og de unge Grene med Vand og ved frivillig Fordampning i Luften af det siede Udtræk. Fordampning foretages ogsaa over Ilden, men herved faar man en ringere Sort. Det lerfarvede Extract skæres da i Tærninger, som fuldstændig udtørres i Solen. Den sædvanlige Sort kommer fra Singapore og bestaar af 1 Cubiktomme store, udvendig mørkebrune, indvendig lysebrune, lerfarvede og let sønderbrydelige Tærninger, som ere uden Lugt, lettere end Vand og af en skarp, bitter Smag. I kogende Vand lader den sig opløse til en klar, rødbrun Vædske; ved Ophedning svulmer den op til en Deig og efterlader ved at brændes en hvid Aske. Den forekommer ogsaa som mindre, kun % Cubiktomme store Tærninger, men disse ere hyppig forfalskede med Stivelse, tørret Blod etc. En bedre Sort findes i runde, flade, \ Tomme store Kager af temmelig fast Consi- stents. — 3) Palme Catechu, ogsaa kaldet Betelnød C. fremstilles ved Udkogning af de friske Frø af den i Asien voxende Areca- palme og derpaa følgende Inddampning af Vædsken. Det første mere garvestoflioldige Udtræk giver den saakaldte Kassu, som danner runde, flade, sortebruno, glinsende, ca. 2 Tommer brede og J/2 Tomme tykke Kager, der tørres paa Bisskaller og derfor hyppigst ere blandede dermed, navnlig paa den ene Side; det andet Udtræk giver en Sort, som benævnes Coury af gulbrun Farve og med et jordagtigt Brud ; den udføres fra Ceylon, kom- mer ikke ofte til Europa, men forbruges fol- det meste i Indien. Begge disse Sorter høre til de ordinaireste. — Den gulbrune C. an- vendes saavel til Garvning som til Bomulds- farvning, imedens den mørkebrune sædvanlig kun benyttes til sidstnævnte Brug; ved Be- handling med iltende Midler, f, Ex. chrom- sur Kali, gives den gule C. stundom en mørkebrun Farve og kaldes da præpareret C., der egner sig godt til Farvning. — Un- der Navn af renset C. forekommer der un- dertiden i Frankrig en Vare i Kager paa */2 —1 Pund; men denne Sort er i Begelen stærkt forfalsket med tørret Blod. — God Catechu bør være mørkebrun, med et fladt, inuskelagtigt, fedtglinsende Brud, og i Mas- sen tæt, fast og ensartet, og ikke meget porøs. I varmt Vand maa den opløse sig langsomt; i fortyndet Vinaand lader den sig opløse indtil 90 pCt., men den maa da ikke give mere end 15—16 pCt. Bundfald, da den ellers er forfalsket ved Tilsætning af andre Stoffer. Den i C. indeholdte Garvesyre danner med Jernmordant grønne Farver og gaar ved Iltning over til Japonsyre, hvorved den skjel- ner sig fra den Garvesyre, som indeholdes i Galæbler, Knopper etc. Til Garvning skal 1 Pd. god gulbrun C. have samme Virkning som 7—8 Pd. Egebark. Catgut er den engelske Benævnelse paa en Sort stivt Foergaze, som bruges til Hatte- pulle, Forme etc. Catgut kaldes ogsaa Tarm- strænge. Cathrineblommer s. Blommer. C a ti er en Vægt, som bruges i Orienten til Vejning af Ædelstene, 1 C = 3 Gran. Catrame er det italienske Navn for Tjære. Catsup s. Champignon. Cattivella kaldes en Sort italiensk Silketøi af tvunden Floretsilke. Cattoeue JLy waten kaldes i Holland alle Slags Bomuldstøier. Cattun s. Kattun. Caudebecs er Navnet paa en Sort Hatte, som forfærdiges i Rouen og flere Steder i Frankrig af Kamelhaar, Lammeuld og Dun. Cauris eller Cowries, ogsaa kaldet Slange- eller Odderhoveder, ere de smaa, hvide og glinsende Skaller af en Art Por- cellainsnegl, Cypræa moneta, og træde hos flere Folkeslag i Afrika og det sydlige Asien istedetfor Skillemynt. De findes i stor Mængde i det indiske Hav, navnlig i Male- divernes Koralarchipel, og gaa i hele Skibs- ladninger til Guinea og de andre afrikanske Kyster, ligesom ogsaa til Ostindien. Man benytter dog kun de smaa, fuldkommen hvide og glinsende samt aldeles ubeskadigede Skaller som Mynter; de fra de philippinske Øer vurderes høist. Deres Værdi er meget forskjellig og vexlende; i Bengalen svare om- trent 1540 Stk. til Værdien af 1 Franc; i Siam maa hertil 2400 Stkr., imedens de paa Vestkysten af Afrika, ved Senegal og paa Guldkysten vurderes saahøit, at allerede 122 Stkr. udgjøre Værdien af 1 Franc. I Europa benyttes de oftere til Besætning paa Ride- tøier og anden Pynt; de forsendes i Baller paa 12000 Stkr. eller i Sække paa 1600 Pund, navnlig til Frankrig, England og Holland, hvor de mest anvendes i den afrikanske Handel. Cautschuk s. Kautschuk.