Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Cavaiihos. 136 Cedertræ, CavailllOS kaldes i Spanien en Sort [ schlesisk Lærred, som forsendes indpakket i j blaat Papir, mærket med to forsølvede Heste. | Cavalerie s. Mandler. Cavalines, T. Eossleinen, kaldes i den italienske Handel en Sort gode, omhyggelig blegede Lærreder af Mellemqvalitet fra Bøh- men og Schlesien. Cavendish s. Tobak. Caviar, som paa Russisk kaldes Ikra, er den nedsaltede Rogn af forskjellige større Fisk, saasom Støren (Accipenser Sturio), Husblasstøren (A. Huso), Sterletten (.1. Ru- thenus), Thunfisken, Sandarten o. fl. ; den nydes almindeligt som en Délicatesse. Den meste og bedste C. kommer fra dot sydlige Rusland, især fra Omegnen af Wolga og det sorte og kaspiske Hav, hvor der aarlig fra Kersch og Jenikale forsendes flere tusinde Tønder til Donau. Den erholdes navnlig af Husblasstøren, som i det kaspiske Hav bliver meget stor og kan veie indtil 12—1500 Pund; i et enkelt Aar fangedes der af denne Stør- art 103,500 Stkr., som foruden 30,000 Pd. Fiskelim afgav 414,000 Pund Caviar. Den bedste Sort er den storkornede astrakanske C., som erholdes af Sterletstøren og som til- beredes paa følgende Maade. Først pidskos Rognen med Eisqviste i Kar eller Baller, som ere fyldte med Vand, hvorved de Æg- gene omgivende Hinder løsnes og svømme ovenpaa Vandet, imedens de rensede Æg synke tilbunds. Efterat Vandet er hældt af, rystes Æggene godt imellem hverandre i Trætrug og tørres derefter, dog ikke fuldstændigt, paa Sigter og Net, hvorpaa de nedpakkes i tæt tillukkede Smaatønder, som før Forsen- delsen endnu nedsættes i nogle Uger i Is. I Begyndelsen have Æggene endnu deres na- turlige lyse Farve og kaldes da hvid Caviar; men senere antage de ved Saltets Paavirkning en mørk Farve. Den saakaldte Prescaviar tilberedes ved efter Indsaltningen at tørre Æggene fuldstændigt, hvorefter de presses imellem Bræder og nedpakkes saa fast i Fou- stagerne, at Caviaren maa skæres ud med en Kniv. Siden Jernbanetrafikens Udvikling og den mere og mere almindelige Brug af Is- kjældere og Isskabe forekommer denne Sort kun sjeldnere i Forhold til den første, som ogsaa kaldes flydende eller grøn C. Ved det sorte Hav skjeiner man imellem 3 Sorter: Siah-hawiar, som er sort og anses som den bedste, Mai-hawiar og Kirmizi-hawiar, som or rød, men ordinair; denne er nedlagt i frisk Fisketran og forbruges mest i Rusland. Russisk C. forsendes i store Qvantiter over Petersborg og Warschau til England, Frank- rig, Italien etc. i Foustager af alle Størrelser lige ned til 1 Pd. — C. tilberedes ogsaa hyppig i Ungarn, Dalmatien, Sardinien, Syd- frankrig og i Havnene ved Østersøen, navnlig i Pillau, hvor den ofte sælges for russisk C., skjøndt den er af langt ringere Qvalitet. Ogsaa Rognen af G jeder, Karper og flere andre Fisk benyttes til C. (s. Botarga). — God C. bør have en svag Lugt og Smag af Fisk, bestaa af store, friske, usammenhæn- gende og gjennemskinnende Korn med en geléeagtig, sortegrøn Lage, ikke være slimet og ikke have nogen Bismag af Tran. Ved at lagres i længere Tid skrumpe Kornene sammen, Massen bliver mere klæbrig og faar en Smag af Tran. Om Sommeren bør C. opbevares i Iskjældere. Cayabocali s. Amboinatræ. Cayelac er en Sort vellugtende Ved fra Siam; det brændes som Røgelse paa Tempelaltrene og forsendes især til China til dette Brug. Cayenne er en Sort let, løst vævet Lærred, som væves i Frankrig, navnlig i Dop. Mayenne; det forekommer ogsaa i Handelen under Navnene Lavalsk Lærred og Bouloires. Cayennepeber eller amerikansk Fuglepeber (Fiper Cayennense) er et meget skarpt og bidende Kryderi, som oprindelig tilberedtes i Amerika af de modne Frugter af Capsicum frute scens, C. Laccatimi, €. mi- nimum og fl. ved at støde dem sammen med Surdeig og pulverisere den tørrede Masse; men nu er det hyppigst kun de pulveriserede eller endog hele Smaafrugter, som gaa i Handelen. Den dyrkes nu ogsaa forskjellige Steder i Europa. Naar den udsættes for Fug- tighed eller Solvarme, taber den baade Farven og Smagen og bliver fuld af Midder, og den maa derfor opbevares paa et skyggefuldt Sted i tæt lukkede Glas. En deraf udvunden Tinetur anvendtes tidligere hyppig i Medi- cinen som et stærkt pirrende Middel; nu foretrækkes sædvanlig som Lægemiddel spansk Peber. C. forekommer ikke sjelden forfalsket med Mel, Okker eller Mønnie. Cayeimetræ s. Purpurtræ. Cay Sao kaldes i Cochinchina Teaktræ (s. d.). Cederharpix (Cedrici eller Resina Cedri) er den af Cedertræerne af sig selv udflydende, i Luften stivnende, gule, gjennem- sigtige, mastixlignende Harpix, som tidligere anvendtes i Medicinen og i ældre Tid til Balsamering af Lig. Cederti •æ kaldtes oprindelig kun Vedet af Libanon-Cedertræet (Cedrus Libanotica), som foruden paa Bjerget Libanon ogsaa voxer paa Taurus, i Syrien og i flere andre Egne af Asien; det kan naa en Høide af over 70 Fod, et Omfang af 30—40 Fod ved Jorden, kan blive flere tusinde Aar gammelt og var allerede i Oldtiden meget anset. Det hen- hører til Granfamilien, har nedhængende Grene, stedsegrønne, knippestillede Blade og indtil 1V2 Tom. lange Naale, som udsvede en sød Saft, den saakaldte Cedermanna, der tidligere benyttedes i Medicinen. Af Vedet udsveder ogsaa Cederharpix, Cederbalsam eller Cederolie (Cedrium eller Cedria), som man anvendte dels som Conserveringsiniddel for Bøger og dels til Balsamering af Lig; den forekommer sædvanlig kun som en gul- agtig, krystallinsk Masse, der smelter ved 27 ", men ved Rensning kan omdannes til hvide silkeglinscnde Naale, der smelte ved 74° og koge ved 282 °. Med vandfri Phosphorsyre danner den en gul, stærk aromatisk lugtende Vædske, som kaldres Cedrén. Vedet af den ægte Ceder er rødbrunt, fint og fast, har en