Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Cedrater. 137 Cellulose. behagelig Lugt og en bitter Smag; clet er overordentligt varigt i Luften og er gjennem- trængt af den omtalte Harpix, som man har troet beskyttede det imod at blive ormædt i og raaddent. Ved Indsnit i Træet Ilyder j denne Harpix ud som Cedergummi, der er en gul, let sønderbrydelig Masse, som dog kun sjelden forekommer i Handelen. — Det meste saakaldte Cedertræ stammer imidlertid fra nogle andre lignende Træsorter. Til England kommer hovedsagelig det røde ame- rikanske Cedertræ fra Nordamerika og Ja- maica; det er et blødt, meget varigt Ved, som især anvendes til Indfatning af Blyants- penne, og som derfor ogsaa i England kaldes Pencil Cedar. Til samme Brug benytter man ogsaa den fra Florida under Navn af Libanon-Cedertræ kommende Træsort, hvis Ved er meget rent og frit for Porer, og som med Hensyn til Lugt, Finhed og Lethed ikke staar meget tilbage for den ægte. Hvidt Ceder- træ stammer dels fra en i de forenede Stater voxende Cypresse og dels fra det canadiske Livs- træ. Vestindisk Cedertræ af Cedrela odorata benyttes hyppig i Europa til Indfatning af Blyantstifter, ligesom Ogsaa Vedet af detvir- ginske Enebærtræ (Juniperus virginiana). Paa Cuba voxer et grovt, uægte Cedertræ, hvis Ved anvendes til Cigarkasser; det kom- mer undertiden til Europa, hvor det paa Grund af sin skarpe Lugt ogsaa kaldes Re- be rtræ. Endvidere gives der i Vestindien liere Sorter Cedertræ, som anvendes til Skibs- bygning, Gavntømmer og Vognmagerarbejde, saasom Bastardcedertræet fra Jamaica, det røde C. fra Guyana, som ogsaa kaldes Ca- rana eller Wahli, samt et paa Barbados voxende Træ. I Bagindien, navnlig i Pegu, voxer en Art Ceder, som kaldes Jarrol og som ligeledes anvendes til Skibsbygning, og i det indre Asien Deodaren eller Himma- layacederen (Pinus eller Cedrus Deodara), et mægtigt Træ, som naar en Høide af 150 Fod og et Omfang af 30 Fod, og som af Hinduerne anses som helligt; dets faste, harpixagtige, brunaarede Ved synes næsten at være uforgængeligt. Den af dette Træ udvundne Olie, anvendes imod Hududslet. Cedrater s. Citroner. Cedrele (C. odorata) er et i Vestindien voxende høit Træ ined et vellugtende Ved, det saakaldte Caobatræ, hvoraf man i Arne- i rika forfærdiger alle Slags Husgeraadssager samt Kister til Forsendelse af det raa Sukker, hvorfor det ogsaa i Europa stundom benævnes Sukkerkistetræ. Ogsaa her anvendes det til Snedker- og Droierbeide, da det modtager en smuk, mahognilignende Politur. Træets Blade og unge Qviste, som have en ubehagelig j bitter Smag, anvendes imod Feber og Blom- j sterne imod Krampe. Af Barken udsveder on Gummi, som ligner Senegalgummi. Cecirobalsam s. Cemberfyr. Cedroessents eller Cedroolie s. Ci- tronolie. Cedronbark og Cedronfrø erholdes af et i Afrika voxende Træ (Sivietenia Sene- galensis). Barken, som ogsaa kaldes Çail- cederbark er haard, har en stærk bitter Smag og indeholder et Extractivstof, Gail- cedrin (s. d.). Af Negrene benyttes den indvortes som The imod Feber og udvortes som Bademiddel; i Europa anvendes den un- dertiden istedetfor Chinabark. Cedrotolmk kaldes en Sort Snustobak, som er gjort vellugtende med Cedroolie. Cellulose eller Cellestof udgjør Hoved- bestanddelen af alle Planter, og er i detVæ- [ sentlige identisk med Træstoffet i disse, i Bomuld er saaledes næsten rent Cellestof, i ligeledes Planteuld og Marven i adskillige ! Planter; det Samme gjælder i større eller J mindre Grad om Hør, Hamp etc. Cellulose i ren Tilstand er farveløs, uden Lugt eller ! Smag, og uopløselig i Vand, Spiritus, Alko- ■ hol, svage Syrer og Alkalier, men ved læn- gere Tids varm Behandling med Alkalier og Syrer, navnlig concentrerede, bliver det dog decomponeret, saaledes med Salpetersyre til Pyroxylin og Xyloidin (s. disse). Ved andre Syrer, saasom Saltsyre eller Svovlsyre, om- dannes det til dextrin- og sukkeragtige Stoffer, som ved Gjæring fremdeles kunne omdannes til Alkohol; af Alkalier omdannes det paa forskjellig Maade, ligeledes ved For- raadnelsesgjæring, hvorved det decomponeres til Huminlegemer, der udgjøre Hovedmassen af Muldjorden. — Collulose har en overor- dentlig stor Anvendelse, saaledes som Bom- uld, Hør, Hamp o. s. v., for hvilke Stoffers Vedkommende vi henvise til de paagjældende Artikler. Hvad der imidlertid særlig betegnes med dette Navn i Handelen, er Træcellulosen, som har fundet en udstrakt Anvendelse, navnlig i Papirfabrikationen som Papirmasse, som kunstig Træmasse etc. Til Fremstilling heraf egne de europæiske Træsorter sig i liøi Grad paa Grund af deres mindre tætte Beskaffenhed og mindre Indhold af Harpix, olieagtige Bestanddele, Gummi, Farvestof etc., og i Særdeleshed Naaletræerne, Poppe- len, Espen, Birken, Bøgen og Hvidbøgen ; af disse have igjen Fyrren og Granen Ord for at levere det bedste hvide og bøielige Product, imedens Poppelens, Espens og Hvid- bøgens Cellulose er mere stiv og skjør. Frem- stillingen kan ske paa to Hovedmaader, enten vod chemiske Reagentser eller ved en mecha- nisk Findeling af Træmassen. Efter den første blive Spaaner af fuldstændig knastfrit Træ behandlede med Natronlud under 10 Atmosphærors Tryk og derpaa i store saa- kaldte Hollændere udvaskede først med varmt og senere med en stor Mængde koldt Vand, tilsidst med stærkt fortyndet Saltsyre og derpaa atter med meget koldt Vand. Herved blive alle harpixagtige Stoffer og andre Be- standdele fjernede, og efterat den saaledss rensede Træmasse har bundsat sig i store Beholdere og ved Presning er bleven befriet fra Størstedelen af det indeholdte Vand, danner den en blød, hvidagtig eller lysgraa, filtagtig Masse, som da ved Blegning med Chlorkalk eller Chlorluft fuldstændig kan omdannes til en snehvid Papirmasse. — Ved Behandling af Spaanerne med Salpetersyre og senere med Ætsnatron og Udvaskning med Vand vinder man ligeledes en Træmasse,