Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Celluloid.
138
Cement.
som efter at være malet paa Granitvalser og
derefter bleget, afgiver en god Papirmasse;
men denne Fromgangsmaade synes dog i det
Hele taget at staa tilbage for den foregaaende.
— Efter den anden Methode, som hvis Op-
finder man nævner Keller i Mittweida i Sach-
sen, blive Træklodser, som ere fri for Kna-
ster, Bark og alle Urenligheder, afslebne paa
store ved Vandkraft drevne Slibestene, som
stadig holdes vaade, hvorefter den afslebne
Træmasse yderligere findeles i en saakaldet
Raffineur, der har megen Lighed med en
Melqværn og bestaar af to imod hinanden
løbende runde Granitstene. Ved et Sortér-
apparat adskilles de finere og grovere Par-
tikler fra hverandre, og der fremkommer saa-
ledes tre forskjellige Qvaliteter, som ved
Blegning kunne fremstilles fuldkommen
hvide. — Træcellulosen tilvirkes nu i de fleste
Lande i store Fabriker, saaledes ogsaa paa
flere Steder i Sverrig og Norge, ligesom og-
saa i Danmark paa de Frisenborgske Besid-
delser i Jylland; den finder navnlig Anven-
delse som Papirmasse, til Fabrikation af Pap
og til kunstig Træmasse, idet den hertil
blandes med et Bindemiddel og presses i
Forme, paa hvilken Maade der f. Ex. kan
fremstilles meget smukke og tillige billige
Meubelforsiringer. Den benyttes ligeledes
som Tilsætningsmiddel til Sæbe for at gjøre
denne billigere og more besparende.
Celluloid, kunstigt Elfenben, er et i
don nyere Tid af Amerikaneren Hyatt op-
fundet Erstatningsmiddel for Elfenben, Koral,
Rav etc., som synes at have en stor Fremtid
for sig. Det fremstilles navnlig i New Yersey
i Nordamerika, i Staines vod St. Denis i
Frankrig og i Mannheim i den derværende
Celluloid- og Gummi varefabrik. Man tilbe-
reder det ved at blande Skydebomuld med
Campher og lade det undergaa flere Proces-
ser, tilsidst en meget stærk Presning. Raa-
stoffet har nogen Lighed med meget lyst
Horn, er gjennemskinnende, meget elastisk
og af en Haardhed omtrent som haardt Træ.
Man kan baade blego det og bibringe det
alle Slags Farver, ligesom den meget tætte
Overflade ogsaa kan gives en stærk Glans
og en meget fin Politur. Det træder paa
mange Maader istedetfor Haardgummi og
vulkaniseret Kautschuk; man fabrikerer saa-
ledes Kamme deraf, som ere meget holdbaro
og kun vanskelig brydes itu. Det anvendes
fremdeles til Dreierarbeide, kunstigt Læder,
Soletøi, chirurgiske Instrumenter, Brokbaand,
manufacturlignende Stoffer, saasom Herre-
slips, Brystindlæg til Manchetskjorter, Man-
chetter etc.; endvidere til kunstige Tandsæt,
Billardkugler, til Bindemiddel for Smergel-
pulver, ved Fabrikationen af Slibestene og
Smergelskiver etc. Det blegede Celluloid
har meget stor Lighed med Elfenben, og de
nyeste Fremskridt i Fabrikationen have bevir-
ket, at det neppe kan skjelncs derfra. Navn-
lig af den ovennævnte franske Fabrik forar-
beides Materialet nu til forskjellige Smykke-
sager af en saadan Glans og Elegance, at
disse besidde en skuffende Lighed med Koral,
Elfenben, Rav eller Skildpadde. Ligeledes
indlægges glatte Metalknapper og Medaillons
i rød, blaa og malakitagtig Masse, hvorved
der opnaas en meget smuk Virkning, og fine
Mosaiksager og indlagte Arbeider af dette
Stof ere nu bievne on søgt Handelsartikel.
Paa sit nuværende Standpunct har Celluloi-
det imidlertid endnu nogle Smaamangler,
som der dog vistnok efterhaanden vil blive
raadet Bod paa; det taber saaledes kun van-
skeligt sin campheragtige Lugt, ligesom det
ogsaa kan forbrænde ved at komme i Berø-
ring med Ild, uden at der dog ved en saa-
dan Forbrænding kan være Tale om nogen
Explosion.
Cemfoerfyr (Pinus Cembro), T. Zir-
belkiefer, Cembrafichto, Arve, er et i Siberion,
paa Karpathorne og Alperne voxende, over
100 Fod høit Træ, hvis bløde, hvide eller
rødlige, vellugtende Ved anvendes saavel til
Snedker- og Üdskæringsarbeide som til Gavn-
træ; den ydre Bark benyttes til at farve
Brændevin rødligt. Frugterne (Nuclei Cern-
irai) have en haard Skal og en hvid eller
gulagtig Kjærne. I Rusland spises de hyp-
pig, ligesom de ogsaa forsendes, men de
blive let mugne; man udpresser ogsaa en
Olie deraf, som i frisk Tilstand har en be-
hagelig Smag. Af Træets unge Skud vinder
man i Ungarn og Galizien den karpathiske
Balsam eller Çedrobalsamen.
Cement, Validmørtel eller hydraulisk
Kalk, kalder man en hurtig og fast bindende
Mørtel, som hærdes i Vand og danner on
stenagtig Masse, hvilken Egenskab gjør den
særlig anvendelig til Vandbygningsarbeider
og Murværk i fugtige Kjældere etc. I de
senere Aar anvendes den meget til Støbning
af Rør til Vandledninger istedetfor Ler- eller
Jernrør, hvilken Anvendelse vistnok paa Grund
af saadanne Rørs Billighed, lette og hurtige
Fremstilling samt overordentlige Varighed
efterhaanden vil blive mere og mere almin-
delig; Jernrør ville i Regelen koste 6 à 8
Gange saameget som disse støbte Cement-
rør. Der findes i Naturen visse Kalkstene,
saakaldte Cementstene, som alene ved Bræn-
ding give hydraulisk Kalk, hvilket vil være
Tilfældet, saasnart Kalkstenen indeholdor
over 8 pCt. Ler. Undersøger man Bestand-
delene af disse naturlige Cementstene, vil
man se, at de hovedsagelig bestaa af kulsur
Kalk, imedens do sædvanlig tillige indeholde
20—25 pCt. Lor og Sand. Ved at brændes
ligesom almindelig Kalksten vil Kulsyren ud-
drives, hvorved den kulsure Kalk vil gaa
over til brændt Kalk; men samtidig vil den
sidstnævnte indvirke saaledes paa Leret, at
Forbindelsen imellem Kiselsyren og Lerjorden
svækkes, hvorved der udskiller sig on gelé-
agtig Kiselsyre. Naar den brændte Comont-
sten paavirkes af Vand, danner der sig en
fast, uopløselig Forbindelse imellem Kisel-
syren og Kalken, kiselsur Kalk, hvor Kisel-
syren ogsaa kan erstattes af Lerjorden. Bræn-
dingen af Cementsten maa foretages med
stor Forsigtighed, idet Varmegraden maa
være saa høi, at Forbindelsen imellem Kisel-
syren og Lerjorden løsnes, men dog ikke saa
høi, at der finder en Smeltning Sted, da Pro-