Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Celluloid. 138 Cement. som efter at være malet paa Granitvalser og derefter bleget, afgiver en god Papirmasse; men denne Fromgangsmaade synes dog i det Hele taget at staa tilbage for den foregaaende. — Efter den anden Methode, som hvis Op- finder man nævner Keller i Mittweida i Sach- sen, blive Træklodser, som ere fri for Kna- ster, Bark og alle Urenligheder, afslebne paa store ved Vandkraft drevne Slibestene, som stadig holdes vaade, hvorefter den afslebne Træmasse yderligere findeles i en saakaldet Raffineur, der har megen Lighed med en Melqværn og bestaar af to imod hinanden løbende runde Granitstene. Ved et Sortér- apparat adskilles de finere og grovere Par- tikler fra hverandre, og der fremkommer saa- ledes tre forskjellige Qvaliteter, som ved Blegning kunne fremstilles fuldkommen hvide. — Træcellulosen tilvirkes nu i de fleste Lande i store Fabriker, saaledes ogsaa paa flere Steder i Sverrig og Norge, ligesom og- saa i Danmark paa de Frisenborgske Besid- delser i Jylland; den finder navnlig Anven- delse som Papirmasse, til Fabrikation af Pap og til kunstig Træmasse, idet den hertil blandes med et Bindemiddel og presses i Forme, paa hvilken Maade der f. Ex. kan fremstilles meget smukke og tillige billige Meubelforsiringer. Den benyttes ligeledes som Tilsætningsmiddel til Sæbe for at gjøre denne billigere og more besparende. Celluloid, kunstigt Elfenben, er et i don nyere Tid af Amerikaneren Hyatt op- fundet Erstatningsmiddel for Elfenben, Koral, Rav etc., som synes at have en stor Fremtid for sig. Det fremstilles navnlig i New Yersey i Nordamerika, i Staines vod St. Denis i Frankrig og i Mannheim i den derværende Celluloid- og Gummi varefabrik. Man tilbe- reder det ved at blande Skydebomuld med Campher og lade det undergaa flere Proces- ser, tilsidst en meget stærk Presning. Raa- stoffet har nogen Lighed med meget lyst Horn, er gjennemskinnende, meget elastisk og af en Haardhed omtrent som haardt Træ. Man kan baade blego det og bibringe det alle Slags Farver, ligesom den meget tætte Overflade ogsaa kan gives en stærk Glans og en meget fin Politur. Det træder paa mange Maader istedetfor Haardgummi og vulkaniseret Kautschuk; man fabrikerer saa- ledes Kamme deraf, som ere meget holdbaro og kun vanskelig brydes itu. Det anvendes fremdeles til Dreierarbeide, kunstigt Læder, Soletøi, chirurgiske Instrumenter, Brokbaand, manufacturlignende Stoffer, saasom Herre- slips, Brystindlæg til Manchetskjorter, Man- chetter etc.; endvidere til kunstige Tandsæt, Billardkugler, til Bindemiddel for Smergel- pulver, ved Fabrikationen af Slibestene og Smergelskiver etc. Det blegede Celluloid har meget stor Lighed med Elfenben, og de nyeste Fremskridt i Fabrikationen have bevir- ket, at det neppe kan skjelncs derfra. Navn- lig af den ovennævnte franske Fabrik forar- beides Materialet nu til forskjellige Smykke- sager af en saadan Glans og Elegance, at disse besidde en skuffende Lighed med Koral, Elfenben, Rav eller Skildpadde. Ligeledes indlægges glatte Metalknapper og Medaillons i rød, blaa og malakitagtig Masse, hvorved der opnaas en meget smuk Virkning, og fine Mosaiksager og indlagte Arbeider af dette Stof ere nu bievne on søgt Handelsartikel. Paa sit nuværende Standpunct har Celluloi- det imidlertid endnu nogle Smaamangler, som der dog vistnok efterhaanden vil blive raadet Bod paa; det taber saaledes kun van- skeligt sin campheragtige Lugt, ligesom det ogsaa kan forbrænde ved at komme i Berø- ring med Ild, uden at der dog ved en saa- dan Forbrænding kan være Tale om nogen Explosion. Cemfoerfyr (Pinus Cembro), T. Zir- belkiefer, Cembrafichto, Arve, er et i Siberion, paa Karpathorne og Alperne voxende, over 100 Fod høit Træ, hvis bløde, hvide eller rødlige, vellugtende Ved anvendes saavel til Snedker- og Üdskæringsarbeide som til Gavn- træ; den ydre Bark benyttes til at farve Brændevin rødligt. Frugterne (Nuclei Cern- irai) have en haard Skal og en hvid eller gulagtig Kjærne. I Rusland spises de hyp- pig, ligesom de ogsaa forsendes, men de blive let mugne; man udpresser ogsaa en Olie deraf, som i frisk Tilstand har en be- hagelig Smag. Af Træets unge Skud vinder man i Ungarn og Galizien den karpathiske Balsam eller Çedrobalsamen. Cement, Validmørtel eller hydraulisk Kalk, kalder man en hurtig og fast bindende Mørtel, som hærdes i Vand og danner on stenagtig Masse, hvilken Egenskab gjør den særlig anvendelig til Vandbygningsarbeider og Murværk i fugtige Kjældere etc. I de senere Aar anvendes den meget til Støbning af Rør til Vandledninger istedetfor Ler- eller Jernrør, hvilken Anvendelse vistnok paa Grund af saadanne Rørs Billighed, lette og hurtige Fremstilling samt overordentlige Varighed efterhaanden vil blive mere og mere almin- delig; Jernrør ville i Regelen koste 6 à 8 Gange saameget som disse støbte Cement- rør. Der findes i Naturen visse Kalkstene, saakaldte Cementstene, som alene ved Bræn- ding give hydraulisk Kalk, hvilket vil være Tilfældet, saasnart Kalkstenen indeholdor over 8 pCt. Ler. Undersøger man Bestand- delene af disse naturlige Cementstene, vil man se, at de hovedsagelig bestaa af kulsur Kalk, imedens do sædvanlig tillige indeholde 20—25 pCt. Lor og Sand. Ved at brændes ligesom almindelig Kalksten vil Kulsyren ud- drives, hvorved den kulsure Kalk vil gaa over til brændt Kalk; men samtidig vil den sidstnævnte indvirke saaledes paa Leret, at Forbindelsen imellem Kiselsyren og Lerjorden svækkes, hvorved der udskiller sig on gelé- agtig Kiselsyre. Naar den brændte Comont- sten paavirkes af Vand, danner der sig en fast, uopløselig Forbindelse imellem Kisel- syren og Kalken, kiselsur Kalk, hvor Kisel- syren ogsaa kan erstattes af Lerjorden. Bræn- dingen af Cementsten maa foretages med stor Forsigtighed, idet Varmegraden maa være saa høi, at Forbindelsen imellem Kisel- syren og Lerjorden løsnes, men dog ikke saa høi, at der finder en Smeltning Sted, da Pro-