Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Cement. 139 Gerotinsyre, duktet isaafald bliver ganske uden Værdi. I Danmark forekommer Cementsten som ot fast Lag paa Bornholm, ved Limfjorden i Brun- kulformationen, og i det nordvestlige Sjæl- land ved Klintebjerg som Bullesten. Til den naturlige C. henhører den bekjendte engelske Roman Cement, som er af fortrinlig Qvalitet og som hærdes i Vand i Løbet af 15—20 Minuter; don findes i nyreagtig Form spredt i et Lerlag, det saakaldte Londonler, der er afleiret ovenover Kridtlaget, navnlig paa Øen Sheppey i Mundingen af Themsen, ligesom den ogsaa forekommer paa Bügen, ved Ulm o. 11. St. Den bestaar af 22 Dele Kiseljord, 9 D. Lerjord, 13 D. Jern- og Manganilte og 55 1). Kalk, og maa brændes forsigtigt. — Hvor Cementsten ikke findes, kan man til- berede den af dens væsentlige Bestanddele, nemlig Ler og Kalk; men da det ved den hydrauliske Kalk er af største Vigtighed, at Massen er ligelig blandet, idet den ensartede Hærdning or afhængig heraf, maa de to Be- standdele røres saa omhyggeligt sammen, at deres Mængdeforhold er ganske ens igjennem hele Massen. Til denne Klasse henhører den engelske Portland Cement, som indeholder ca. 55 pCt. Kalk, 14 pCt. Lerjord og Jern- tveilte, 24 pCt. Kiselsyre samt nogle pCt. Magnesia, Sand og Alkalier. Den dannes ved Sammenblanding af tør Kalk og Ler i en Æltemaskine, hvori Brændselet tillige er blandet i Form af pulveriseret Cokes eller Kul; Massen formes derefter til hule eller massive Mursten, som brændes i en Ovn, hvorpaa de pulveriseres og forsendes i Fou- stager som ot tungt, graabrunt Pulver, der har on Vægtfylde af 3,5; den liærdés vel noget langsommere end Boman C., men kan dog godt erstatte denne. — Førend man lærte at fremstille hydraulisk Kalk ved Bræn- ding af Cementsten eller Blandinger af Ler og Kalk, benyttede man forskjellige Stoffer, som fandtes færdig dannede i Naturen og som ved at blandes med brændt Kalk og Vand dannede en meget god Vand-Mørtel. Disse kaldes ogsaa Cementer, hvilket Navn desuden tildeles fiere Sorter Vandbygnings- kalk, uagtet C. ikke altid behøver at blandes med Kalk for at virke som Vandmørtel. Puzzulanjord giver saaledes med Kalk en for- træffelig hydraulisk Kalk ; den bestaar hoved- sagelig af en Slags vulkansk Sand, som findes i Nærheden af Puzzuoli ved Neapel enten af rødbrun eller mørkegraa Farve. Den benyt- tedes allerede i Oldtiden til Vandbygnings- arbeider og forsendes endnu vidt omkring for at benyttes til Cement. I Omegnen af Bom forekommer en mere tæt Sort P. af ringere Qvalitet end den førstnævnte. Det saakaldte Tras, som findes ved Andernach i Bhinprovinsen, afgiver ligeledes en fortrinlig Cement; den opgraves med Spader ligesom Tørv, tørres, males og forsendes under for- skj ellige Benævnelser, saasom rhinsk, cølnsk, Andernacher C. etc. — Af andre Sorter C. skulde vi endnu nævne Santorin fra don græske 0 af samme Navn, Pausilippo-Tuff Ira Neapel og en af forvittret Lava bestaa- ende Lermasse fra Auvergne. I Frankrig j forfærdiger man den saakaldte Ciment de I Pouilly af Jurakalksten; som Bindemiddel j skal den kunne maale sig med den engelske Boman C. — Mastixcement kaldes on Masse, i som bestaar af Kalk, Sand, Linolie og Søl- ! verglød; den kan blive meget haard og an- I vendes til architektoniske Prydelser. Asphalt- cement bestaar af Kalk og Asphalt eller Sten- kulstjære og benyttes til Belægning af For- touge etc. — God Cement maa være fint pul- veriseret og være fast pakket i tætte Fou- stager, samt opbevares paa et tørt Sted; ved Lagring i længere Tid taber den i Qvalitet og den fordærves let ved Luftens Paavirkning. Cementkobber s. Kobber. Cementstaal s. Staal. Cendre bleue s. Bjergblaat. Cendre de fougère kaldes i Frank- rig den af Bregnerod brændte Aske. Cendre de Tournay kaldes en Blanding af Stenkulsaske og en calcineret, meget haard, blaa Kalksten, som findes i Om- egnen af Tournay i Frankrig. Begge Dele brændes sammen, blandet med Ve fint Tegl- stensmel og finder Anvendelse som Yand- inørtel. Cenedatoier ere nogle fine og middel- fine uldne Tøier, som væves i Kärnthen i Østerrig og mest forsendes til Dalmatien, Bosnien etc. Cent er en i Holland og Amerika al- mindelig Mynt; 100 C. i Amsterdam — 1 Gylden = Ï Kr. 50,19 Øre; 100 C. i New- york = 1 Dollar = 3 Kr. 73,15 Øre Ceutaurium s. Tusindgylden. Centimeter = Vioo Meter = 4,588 danske Linier. Centweiglit eller Hundredweight kal- des det engelske Centner ; 1 Ctw. à 4 Quarter à 28 Pd. == 112 e. Pd. = 101,6 danske Pd. : 20 Ctw. = 1 Ton. Cera s. Vox. Ceragat s. Chalcedon. Cerat kaldes Salve, som bestaar af Olie, Fedt og andre Substantser, men som ved Iblanding af Vox er givet en fastere Consi- stents. Ceresin s. Bjergvox. Cerin s. Vox. Cerithiekalk s. Kalk, kulsur. Cerium, egenlig Cererium, er et i Be- gyndelsen af dette Aarhundrede opdaget, men kun sjelden forekommende Metal, som navn- lig findes i Sverig som Oxyd eller Oxydul i enkelte Mineralier, som Cerit, Gadonilit, Or- thit osv., sædvanlig ledsaget af de sjeldne Metaller Didyum og Lanthan. Det er al' blygraa Farve og forbrænder med en stærk Gnistren ved at glødes. Først i don senere Tid har C. faaet praktisk Anvendelse, og der forekommer nu i Handelen saavel Ceriums- oxyd som oxalsurt Ceriumsoxydul eller svovl- surt Oxyd; det anvendes dels som gul Por- ccllainfarve og dels ogsaa i Medicinen. Cerogelys kaldes nogle Lys, som ere støbte af Plantevoxet af JWyriea cerifera eller schiferà (s. Voxtræet). Cerregen eller Cerrisegen s. Eg. C ero tinsy re s. Vox.