Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Chaldron. 141 Champagnevine. Smykkestene. Den melkehvide kaldes ogsaa Cacholong. Naar man paa de mere gjen- nemsigtige Steder af Stenen kan opdage i dens Indre mørke, sorte eller røde. træ- eller mosagtige Aftegninger, kaldes den Mosagat, Mokkasten eller Træagat; denne findes sær- lig smuk i Arabien og Ostindien, og kommer hyppig til Europa fra Surate. Dersom Stenen er regelmæssig hvid og brun eller lysebrun og mørkebrun eller sort stribet, idet den bestaar af saadanne forskjelligtfarvede Lag, : kaldes den Onyx (s. d.); den lystfarvede be- nævnes ogsaa Chalcedononyx og staar i liøi Pris, da den særlig forarbeides til Kameer. Plasma eller Heliotrop kalder man en græs- : grøn, undertiden blaaiig Chalcedon, som især ; forekommer paa Færøerne, ligesom ogsaa ved j Oppenau i Baden; Chrysopras er ligeledes i grøn; Ceragat er den gule, som ogsaa kaldes Halvcarneol, og Saphiren den i detAzurblaa spillende Sten, som har Lighed med Saphir og navnlig forekommer i Sibérien og Sieben- bürgen. Den hvide med blodrøde Pletter kaldes Stephanssten, don stribede, change- rende Regnbuechalcedon, den med Skyer af- tegnede Skychalcedon etc. Under Benæv- nelsen orientalsk C. forstaar man i Almin- delighed de smukkere Sorter fra Ostindien, Nubien, Arabien, Island og Færøerne. — Af- tegningerne paa Stenene ere stundom frem- bragte kunstigt ved Hjælp af salpetersurt Sølvilte. De værdifuldeste Sorter C. ere Onyx og Mokkasten. Chaldron er et engelsk Stenkulsmaal = 36 Bushels; i Newcastle er 1 Ch. = 53 Cwt. = 5,385 d. Pund; 8 Chaldr. = 1 Keel = 217.5 Tons = c. 140 d. Tdr. I London ; er Maalet forskjelligt herfra, idet 1 Ch. der kun udgjør 97'31 danske Tdr., imedens den i Newcastle er lig 17 72 d. Tdr. Chalon eller Cnalong, ogsaa kaldet Soy, er en Sort let, enkelt kipret Uldtøi af haardt Kamgarn; ved varm Presning er det gjort glinsende paa Retsiden. Tidligere anvendtes i det meget som Foerstof, men det benyttes ] nu sædvanlig kun til Theater- og Maskerade- ! dragter. Det væves navnlig i England og j Holland og forsendes ofte til Tyrkiet, Japan, China etc.; det engelske or sædvanlig skar- lagenrødt og ikke presset, og de brede Sorter kaldes der Rosettas og Antiloons. Clialossevine ere goderøde og hvide ! Vine fra Dep. Les Landes; de hvide ere i Regelen bedre end de røde, som have en lidt bitter Smag. De forsendes til det nord- lige Europa over Bayonne og gives derfor undertiden Navn efter denne By. For at mildne de røde Vines Bitterhed blandes de stundom med de hvide. Man skjelner imellem tre forskj ellige Sorter af disse Vine, nemlig petite, haute og basse. Chaly er en Slags Uldmuselin med Kjede af* Silke og Islæt af blødt Kamulds- garn; det er ofte enten ivævet eller paatrykt Blomster eller andre Mønstre og anvendes til Damekjoler, Tørklæder etc. Cham kaldes et i flere Egne af det asi- i atiske Rusland og i Buchariet tilvirket tæt Bomuldstøi af forskjellige Farver; det sælges især til Kalmukerne. Chambertin er en af de fineste Sorter rød Burgundervin af 1ste Klasse ; den har en behagelig krydret Bouket, en udmærket Smag og Fylde og dyrkes i Omegnen af Gevrav i Dep. Côte d’Or. (Se Burgundervin). Chamber y vine ere meget gode Rødvine fra Omegnen af Byen af samme Navn i Savoyen; de ere kraftige, velsmagende og have en smuk Farve. ChamboUc, en meget behagelig, fyl- dig og holdbar rød Burgundervin af 2den Klasse, dyrkes i Omegnen af Nuits, hvorfra den udføres. Chamery, en god, rød Champagnevin af 3die Klasse, voxer ved Byen af samme Navn i Nærheden af Rheims. Chamotte eller Char motte kaldes den Lermasse, hvoraf der forfærdiges de meget efterspurgte, temmelig dyre, men overordent- lig varige ildfaste saakaldte Chamottestene. som anvendes til Gasovne, Porcellain- Gas- og Metalsmelteovne etc., i hvilke der behøves en meget høi Varmegrad. Den benyttes ligeledes til alle Slags Digler og Retorter, og maa kun bestaa af en allerede af Naturen ildfast, ganske ren Lermasse af samme Qva- litet som Porcellainjord. Gasværkerne, Glas- hytterne og Porcellainfabrikerne brænde sæd- vanlig selv deres Chamo tte varer; i Murstens- form forfærdiges do dels af Teglværkerne og dels af Porcellainfabrikerne og bringes i Han- delen af lysere eller mørkere Farve; ogsaa i Støbestaalsfabrikerne tilvirkes de som et Bi- product. Den bedste Sort, som ogsaa staar i høi Pris, erholdes fra England af det be- rømte Stourbridge Ler. I Porcellainfabrikerne pulveriseres de ubrugelige Kapsler, som have været benyttede til Porcellainets Brænding, blandes med andet ildfast Ler og anvendes da til nye Kapsler, Mursten etc. Champagnevine kaldes de Vine, som høstes i den tidligere Provins Cham- pagne, der nu indbefatter Departementerne Marne, Øvre Marne, Aube og Ardennerne, livor disse Druer voxe i en lys, kalkholdig, ofte med Kiseljord blandet Jordbund. Grun- den til, at disse Vine ere bievne saa almin- delig yndede i hele Verden, er ikke alene deres behagelige Smag og Lethed, men sna- rere deres Evne til at bruse eller moussere, omendskjøndt de just derved ere bievne alt- for kostbare i Forhold til deres reelle Qva- litet; thi de fleste Sorter Champagnevin kunne, naar man abstraherer fra Mousseringen, ingenlunde henregnes til de særlig ædle Vine. De franske C. deles i to Hovedsorter, nemlig Flodvin, som voxer i de lavere liggende Egne ved Marne, og Bjergvin, som dyrkes i Bjerg- egnene omkring Rheims; de førstnævnte ere i Regelen hvide og staa over de sidstnævnte, iblandt hvilke der findes mange røde. For- uden de hvide og røde gives der endnu en ganske lyserød Sort, som kaldes Oeil de Perdrix; de røde ere imidlertid hyppig far- vede med Hyldebærsaft og have oprindelig været hvide. Vinens Brusning skyldes et Overskud af Kulsyre, hvormed den nødes til