Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Champagnevins. Ghanas. m mindre spirituøse og mavestyrkende end Sillery, og heller ikke saa holdbare; men de ere lettere uden at savne Styrke, og ere fine, delikate, skummende og have en meget god Bouket. Yinene fra det nærliggende Mareuii samt fra Bouzy og Dizy komme den sidst- nævnte Sort meget nær og sælges ogsaa ofte for Ay. En noget ringere Sort er den fra Hautvilliers, som i den senere Tid ikke har været saa god som tidligere, samt Pierry, der har en temmelig tør Smag. — b) Til 1ste Klasses røde Sorter henregnes Verzy, Mailly, Merzenay, Saint Basle, som alle have en fin Smag, en smuk Farve, Fylde og Bou- ket ; den røde Bouzy er ligeledes en meget behagelig Yin, ligesom ogsaa Saint Thierry, der forener Champagnens Lethed med Øvre- burgunderens Farve og Bouket. — 2den Klasse: a) Hvide: Cramant, Avise, Augers, le Menil, Oyer, Epernay o. fl. ere søde, lette, fine og behagelige, b) Røde: Hautvilliers, Mareuil, Dizy, Pierry, Epernay, Taissy, Ludes, Chigny, Rilly, Villes-Allerand (Oeil de Perdrix); Cumières er ligeledes en meget god Vin, men den har mindre Corpus og Fyrighed og holder sig kun i 3—4 Aar. — 3die og 4de Klasse, a) Hvide: Cheuilly, Monthelon, Grauves, Maugrimaud, Molins, Beaumont, Villars, Chablis, Troispuits etc. ere alle velsmagende, men temmelig svage og drikkes mest i selve Landet; en af de ringeste Sorter kaldes Tisane de Champagne, b) Røde: Villedemange, Ecueil, Chamery ere meget holdbare; endvidere nogle Sorter fra Bjergegnene ved Saint Thierry, som have en behagelig Smag, men ingen dyb Farve; der- paa komme de fra Avenay, Champignon og Damery; endnu ringere ere noglo i Omegnen af Bheims og Epernay voxende Sorter. — Stundom benævnes Champagnevinene efter de Firmaer, som forsende dem, t. Ex. Veuve Cliquot (Bheims), Jacqueson & fils (Chalons) etc. Hovedpladserne for Champagnehandelen ere Bheims, Chalons ved Marne og Epernay; i Kjælderne i disse 3 Byer skal der stedse være en Beholdning af 15 à 20 Millioner Flasker. Afsætningen af ægte Champagne er dog aftagen betydeligt i de sidste De- cennier, siden man paa mange Steder i Tysk- land, navnlig ved Binnen, i Würzburg, Stutt- gart, Freiburg, ved Elben etc., samt ligoledes i Østerrig, Italien og det sydlige Busland begyndte at tilberede mousserende Yine af flere der voxende Druer. Fremgangsmaaden ved denne Fabrikation er ganske den samme som ved Champagne; kun maa Vinen tilsæt- tes noget mere Sukker for at erstatte disse Druers Mangel paa Sødme. De forsendes hyppig under Navn af Champagne i lignende stærke Glasflasker, der ofte ere forsynede med Etiketter, som ganske have Udseende af at stamme fra et eller andet bekjendt fransk Champagnefirma. De bedste Sorter af disse mousserende Vine staa imidlertid ikke meget tilbage for den ægte Champagne hverken i Smag eller Qvalitet, og det vil ofte være vanskeligt selv for en Kj ender at afgjøre, om saadan Yin er ægte Champagne eller om den er tilberedt af andre lette, sæd- vanlig hvide Yinsorter. Det maa imidlertid ikke lades ude af Betragtning, at imedens den ægte C. undergives ét eller flere Aars Behandling i Kjælderne, førend den bringes i Handelen, fabrikeres den uægte C. ofte helt færdig i 24 Timer. Man kjender bedst den ægte C. paa dens Mousseren, idet en stor Del af den Kulsyre, som bevirker Brus- ningen, er absorberet af Vinen, som derfor fastholder Kulsyren meget længere og altsaa ogsaa, mousserer meget længere end den uægte. Selv naar den har henstaaet nogen Tid i et aabent Glas, vil man ved at ryste dette eller slaa derpaa med den flade Haand atter kunne bringe Vinen til at moussere, ligesom ogsaa en i Glasset kastet Brødkrumme vil fremkalde smaa opadstigende Kulsyreblæ- rer; dette er ikke Tilfældet med den efter- gjorte C., som afgiver sit Indhold af Kulsyre meget hurtigt og ikke kan bringes til at moussere igjen. Ved at fordampe C. giver den uægte Vin et betydeligt Besiduum, ime- dens den ægte næsten intet efterlader. Champgachot er en god rød Burgun- dervin af 3die Klasse, som dyrkes i Omegnen af Annay i Dep. Yonne. Champignon (Aqaricus campestris), T. Heiderling, Drischling, E. Mushroom, er en Kjødsvamp med en ca. 2 Tom. høi og J/2 Tom. tyk, sædvanlig hvid Stok, og med en kjødfuld, hvælvet, i Midten flad, silkeagtig og glat Hat, der ogsaa, som oftest er hvid, men ogsaa kan være gulagtig eller brunlig; denne Hat bestaar af et blødt, hvidt Kjød af en behagelig Lugt og Smag. Den findes vildt- voxende i hele Europa i Frugt- og Vinhaver, paa fugtige Marker og Overdrev etc., men ; dyrkes ogsaa i særegne dertil indrettede, stærkt gjødede Bede, hvilket navnlig finder Sted i Frankrig, t. Ex. i Omegnen af Paris, hvor den ligeledes voxer vildt i mange af de derværende forladte Stenbrud. I Frankrig er C. en ikke uvigtig Handelsartikel, som for- sendes til Udlandet enten som henkogt eller tørret eller pulveriseret under Navn af Cham- pignonpulver. Ogsaa fra Savoyen, Genua og fra Neuenburg i Schweitz forsendes mange Champignons i Blikdaaser eller Flasker. De anvendes dels til Saucer og dels som Kry- deri paa fors kj ellige Spisevarer, ligesom man ogsaa deraf tilbereder en Slags Soya, som ligner den ostindiske; i England tilberedes deraf en Sauce, som sælges under Navn af Catsup. Hos os syltes sædvanlig Ch. i Ed- dike, Salt, Citronsaft etc. De fra Udlandet indførte Ch. ere undertiden blandede med Stykker af den stordækkede Bladhat (Agavi- eus cæsurens) eller af den almindelige Sten- svamp (Boletus edulis), hvilke Iblandinger dog ikke ere skadelige for Sundheden. — Be- nævnelsen Champignons bruges ogsaa om en Slags Badesvampe (s. Svampe). Clmntps er Navnet paa en fin, fyrig, hvid Burgundervin. som dyrkes i Omegnen af Auxerre. CJiamæleon minerale s. Kali, mangansurt. Clianas er en god rød Vin, som ligner