Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Desmer. 183 Diamant. Desmer s. Moskus. Desmerkorn s. Bisamkorn. Desmerrod s. Sumhulrod. Desmin er et hvidt, perlemorglinsende Mineral, som hører til Zeolitherne og navn- lig findes i Skotland, paa Island og i Tyrol; det krystalliserer i rectangulaire, tilspidsede Prismer og bestaar af Kalk, Lerjord og Ki- selsyre. Desseintraad eller Façontraad er en almindelig Benævnelse for al Metaltraad, som ikke er rund, men enten firkantet, stjerne- formet eller lignende, Dessie kaldes en Sort hvid, chinesisk Raasilke, som kommer i Handelen i Nøgler. Determaved erholdes af et i Guyana vox ende Træ af-samme Navn; det anvendes mest til Skibsbygning. Dextrin eller Stivelsegummi fremstilles ved at behandle Stivelsemel i Varme med meget stærkt fortyndede Mineralsyrer, eller ved at ophede det jevnt i Metaltromler, ind- til der danner sig en gulbrun Masse; man kalder det da Dextrin, Leiocom eller Leco- gom, eller ogsaa ristet Stivelse og Stivelse- gummi. Man koger enten Stivelsen med for- tyndet Svovlsyre og neutraliserer derefter med Kridt, eller man opvarmer den i varmt Vand sammen med et Udtræk af 5 indtil 10 pCt. Malt. Ved Spiringen af Sædekorn, og navnlig Bygkorn, udvikler der sig nemlig i samme et eiendommeligt Stof som kaldes Diastas ; dette er hvidgult, ikke krystalliser- bart, uden Smag, opløseligt i Vand og ud- over den Virkning paa Stivelsemel at for- vandle det til Dextrin og ved fortsat Indvirk- ning til Sukker. Naar man holder det med Bygmalt blandede og i Vand opløste Stivelse- mel en Tidlang paa en Varmegrad af 60—65° IL, bliver Blandingen tyndtflydende, og der danner sig da Dextrin og senere Sukker. Dextrin er en haard, fast, hvid Masse med en Vægtfylde af 1,25 til 1,26, opløselig i Vand, men ikke i Alkohol; Navnet Dextrin hidrører fra, at det drejer det polariserede Lys stærkt tilhøire. I det Store udvindes det navnlig af Kartoffelmel ved Ophedning af dette i lukkede Jerntromler ved Hjælp af Rør, der indeslutte overhedede Vanddampe, og forekommer fabrikmæssigt fremstillet i tre forskjellige Former, nemlig 1) som Dextrin- sirup, som er flydende pg af Sirups Consi- stées; denne trækker let Fugtighed til sig, indeholder meget Sukker og gaar let i Gjæ- ring, hvorfor den ikke egner sig godt til at opbevares eller forsendes; 2) som et hvid- gult eller brunligt, let, perlemorglinsende Pulver af en Hau Smag, 8) i faste, hvidgule, gjennemsigtige, skjøre Stykker, som ere be- dækkede med det ovennævnte hvide Pulver og opløses let baade i koldt og varmt Vand. De sidstnævnte Sorter komme hyppigst i Handelen og anvendes paa mange Maader, navnlig til Limning af Papir, til Fortykning af Beitser og Farver i Kattun- og Tapetfa- bnkerne, til Væverslette, til.Forfærdigelse af iryk- og Sværtevalser, til Ølbrygning og “^devinsbrænding, til Mundlim, i Chirurgien og Photographien, samt i det Hele taget som Erstatningsmiddel for det meget dyrere ara- biske Gummi. Dextrin er et vigtigt Nærings- stof og hører i denne Henseende til de saa- kaldte; Fedtdannere, som i Organismen gaa over til Fedt og for en Del bevirke den dy- riske Varme; det fremkommer ved Bagning af Brød paa dettes Overflade og er en nor- mal Bestanddel af godt 01. En god Dextrin maa ikke besidde nogen mørk Farve og maa ved Opvarmning med sin lige Vægt Vand give en fuldkommen og holdbar, klar, tyk Opløsning uden sur Smag. Det adskiller sig fra Gummi ved ikke at give noget Bundfald med eddikesurt Blyilte, hvilket derimod er Tilfældet med Gummi. Fra Stivelse adskiller det sig ved at det med Jod giver en violet- rød Farve, imedens førstnævnte giver en blaa, samt ved sin Opløselighed i Vand og for- tyndet Vinaand. Dialing, Eklogit eller Smaragdit er et glinsende, grønt eller brunligt, ved Kanterne gjennemskinnende Mineral, som bestaar af en meget fin Blanding af Hornblende og Augit. Det forekommer i store sammen- voxede Masser i Omegnen af Genua, paa Corsica, i Fichtelbjergene etc., ofte blandet med en Art Feldspath, Saussurit eller La- brador, og danner da en Art Gabbro (s. d.), som i Italien kaldes Pietra maltesca. Diamant (Adamas) er den haardeste, smukkeste og kostbareste Ædelsten, og be- staar kun af rent krystalliseret Kulstof. Til dens mærkeligste Egenskaber hører dens overordentlige Haardhed (= 10), i hvilken Henseende den overgaar alle andre Legemer; thi den ridser alle Stene, imedens den selv ikke lader sig ridse og kun kan slibes ved Hjælp af Diamantpulver; hertil kommer endnu dens eiendommelige Glans og stærke Lysbrydningsevne. Ved Gnidning bliver den electrisk, og ved at opvarmes eller efter at have været udsat for Lyset (især blaat Lys) i nogen Tid, lyser den i Mørke; ved at ud- sættes for en meget høi Varmegrad under Luftens Adgang forbrænder den til Kulsyre. Dens Vægtfylde er sædvanlig 3,50, sjeldnere indtil 3,60. I naturlig Tilstand er den stedse krystalliseret, og dens Grundform er den re- gelmæssige Octaëder; dog kan den ogsaa forekomme i andre lignende Krystalformer, saasom Tetraèdro etc., ligesom ogsaa i afrun- dede Korn eller i Krystaller med krummede eller stribede Flader. Den lader sig uden Vanskelighed kløve i Retning af Octaëder- fladerne, saa at man af en uregelmæssig for- met Diamant kan udspalte en Octaëder, hvil- ket i høj Grad letter dens videre Forarbei- delse til Smykkesten; uagtet dens store Haardhed kan den dog knuses, men kun i meget ringe Kvantiteter og i meget tykke, hærdede Staalmortere og giver da det saa- kaldte Diaman.pulver, der benyttes til Slib- ning af Diamanter. Sædvanlig er den i ren Tilstand fuldstændig farveløs og gjennemsig- tig, men undertiden forekommer den ogsaa med stærkere eller svagere Farvenuancer, navnlig ganske lysegule indtil citrongule, lyseblaa (men aldrig meget livlige), grønne, brune, og meget sjelden sorte og rosenrøde.