Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Eau de Javelle. 197 Edderdun. Vinaand tilsættes \ Pd. Orangeblomster, 3 Qvint Canél, 3 Qvint Cardemomme og 25 Qv. Citronmelisse; noget over Halvdelen af- destilleres og tilsættes 20 à 30 Draaber Cedro- og Neroliolie, 25 Draaber Bergamo t- og jSTollikeolie samt 5 Draaber Canélolie. — 3) Til lPægel reetf. Vinaand sættes 8 Draa- ber Orangeblomstolie, 12 Gram Citronolie, 12 Gram Bergamotolie og 8 Draaber Rosen- olie under stærk Omrystning for hver Til- sætning og til Slutning 2 Lod Orangevand og 3 Pægle reetf. Vinaand: det filtreres efter nogen Tids Henstand. Efter de nyeste Kil- der skal man kunne fremstille et Joh. Maria Parinas Eau de Cologne ganske lignende Fa- brikat saaledes: Bergamotessents 48 Grm., Cedratessents 48 Grm., Citronessents 48 Grm., Chinacanélessents 3 Grm., Lavendelessents 18 Grm., Neroliessents 18 Grm., Rosmarines- sents 18 Grm., Melissevand (Carmelitervand) 31/, Liter (= Potter), Renset Sprit af 90° 8 Lit. — Man opløser Essentserne i den reetificerede Sprit af 90°, tilsætter Melisse- vandet og lader det Hele macerere i 10 Dage, hvorefter det destilleres i et Dampbad under Tilsætning' af ô1ji Lit. Vand, og man faar da 10 Lit. Eau de Cologne. — En anden Sort fint vellugtende Vand tilberedes paa følgende Maade: Cedratessents 54 Grm., Bergamotessents 54 Grm., Pariser Nerolies- sents 22 Grm., Lavendelessents 22 Grm., Rosmarinessents 22 Grm., Canélessents 3 Grm., Nellikeessents 2 Grm., Bisamtinctur 6 Grm., Benzoëtinctur 54 Grm., Rectificeret Sprit af 85° 10 V2 Lit. — Man opløser Essentserne under jevnlig Omrøren og filtrerer efter 24 Timers Forløb. Eau de Javelle s. Chlorkalk. Eau de Luce eller ravholdig Salmiak- spiritus (Aqua Lucicé) er en vinaandig, melkehvid eller blaalig Opløsning af Ravolie, Sæbe, Meccabalsam og Ammoniakvand; den anvendes imod Slangebid, ligesom ogsaa som Skjønhedsmiddel imod Fregner etc. Efter andre Kilder tilberedes den ved at blande 1 Del renset Ravolie med 24 Dele Vinaand og 96 Dele Ætsammoniak, og benyttes da som et gjenoplivende Pirringsmiddel, samt til ud- vortes Brug imod Insectstik, Lamheder etc. ; den gjøres da stundom vellugtende ved iste- detfor Vinaand at tilsætte Eau de Cologne, Lavendelspiritus eller vellugtende ætheriske Eau seconde benyttes enten af Guld- smede og andre Metalarbeidere til at fjerne Metalilterne og andre Urenligheder fra Over- fladen af deres Fabricata, og bestaar i saa Paid af fortyndet Svovl-, Salt- eller Salpe- tersyre, eller af Malere til at rense Oliema- lerier og er da stærkt fortyndet Ætsnatron- lud. Ebonit eller Vulcanit er vulcaniseret eller hærdet Kautschuk med Tilsætning af 30 à 60 pCt. Svovl; det er af en hornagtig eller fiskebensagtig Beskaffenhed, har næsten samme Glans og Haardhed som Lava og for- arbeides til Kamme, Knapper, Stokke, Kniv- skafter etc. Ebur s. Elfenben. Ecaille s. Skildpadde. E caria tin er en fortrinlig Sort fransk Cider, som især tilberedes i Omegnen af Coutances i Dep. Manche og udføres over Rouen. Edderdun, T. Eiderdunen, Sternfedern eller isländischer Federstaub, erholdes af den ved Mand, Grønland, Norge og Finland le- vende Edderfugl, Soinateria, Anas eller Fuli- gula mollissima, som ogsaa findes ved de danske Kyster, navnlig om Vinteren, saasom paa Læsø, Christiansø etc. Disse Fugle bygge deres Reder af Græs eller Tang, sædvanlig paa Tuer i Nærheden af Havet og udfore dem dernæst med de fine og bløde Dnn, som de med Næbet pille af deres eget Bryst. Hunnen lægger heri 5 à 6 graagrønne Æg, hvoraf Halvdelen borttages ved den første Indsamling i Juli Maaned tilligemed Største- delen af de i Reden indeholdte Dun. Fug- len fylder da atter Reden med Dun, hvoraf igjen det Meste borttages nogle Uger senere, og endnu engang afpiller Fuglen sig taal- modig de fine Dun, som den endnu har til- bage paa Brystet og under Vingerne. Ved den tredie Indsamling borttages ogsaa Stør- stedelen af disse, og man erholder da de fineste og blødeste Dun. Stundom foretages ogsaa en fjerde Indsamling; men der bort- tages ingen Æg, og Dunene ere da af en ringere Qvalitet, og naar endelig Fuglen har udruget de Æg, som man har ladet den be- holde, og har forladt Reden med sine Unger, indsamles de endnu i denne tilbageblevne Dun. Paa denne Maade erholder man af en- hver Rede henved 1ji Pd. urenset Dun, som dog svinder ind til c. Vi« Pd. ved at renses fra Fjerene og det iblandede Tang, Mos og andet Lignende. Rensningen sker enten ved Solens eller ved kunstig Varme og derpaa følgende Bankning og Rystning af Dunene paa dertil indrettede Rammer med deri an- bragte Strenge, hvorpaa de arbeides saa længe, indtil Dunene ere frigjorte for alle urene Bestanddele; de i Solen tørrede Dun anses som de bedste. I den nyere Tid er der anstillet Forsøg paa at rense Dun i luk- kede Rum ved Blæsemaskiner, hvorved de lettere Dun føres længere bort af Luftstrøm- men og skilles saaledes fra de tungere Iblan- dinger; dog har denne Methode ikke vist sig at være hensigtsmæssig. Dunene kunne sam- menpresses i smaa Pakker, som ved at op- varmes udvide sig i den Grad, at en meget lille Pakke er tilstrækkelig til at fylde en almindelig Sengedyne. — Den ovenfor om- talte systematiske Indsamling af Dun og Æg finder ikke Sted i Grønland, hvor man ikke kjender til Eiendomsret til de forskjel- lige Rugesteder, og hvor der gaas frem med stor Hensynsløshed. Grønlænderen tager ved Indsamlingen Alt, hvad han forefinder, Dun, Æg og Fugle imellem hverandre, og man maa næsten undre sig over, at Edderfuglen ved denne planløse Fremgangsmaade endnu ikke er udryddet i Grønland. Edderfuglen er imidlertid i stærk Aftagen der, hvilket kan spores ved Tilførslen af Edderdun, som i