Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Eddike. 198 Eddike. den sidste Snes Aar er aftagen ganske be- tydeligt fra Grønland. Paa Island er For- holdet næsten omvendt, idet Edderfuglen der fredes og det er forbudt at skyde den; der ankommer ogsaa fra Island aarlig c. 7000 Pd. renset Edderdun, hvilket altsaa omtrent udgjør 28,000 Pd. i uren Tilstand. — God Edderdun bør være fri for Støv og andre Urenligheder, hvilket kan prøves ved at ryste den over et Stykke hvidt Papir; den maa dernæst være aldeles tør og med Lethed kunne fæste sig sammen igjen, naar den skilles i mindre Dele. Den forfalskes undertiden ved at blandes med Dunene af andre Søfugle, hvilket da kan kjendes paa dens ringe Grad af Sammenhængenhed og større Vægt. Prisen paa Edderdun har i de sidste 25 Aar været meget forskjellig, idet den laveste Pris, 8 Kr. pr. Pd. i renset Tilstand, blev betalt i 1855; den høieste, 24 Kr. pr. Pd., i 1874; i 1878 varierede Prisen mellem 11 og 12 Kr. pr. Pd. efter Qvaliteten. Eddike (Acetum) er en sur Vædske, som tilberedes af forskjellige alkoholholdige Fluida, saasom Vin, fortyndet Brændevin, gjæret Maltudtræk, 01, Cider etc., og efter de til Fabrikationen anvendte Stoffer benæv- nes den da Vin-, 01-, Brændevins-, Træ-Ed- dike etc. Den væsenligste Bestanddel af al Eddike er Eddikesyren, Acidum aceticuiu, og de forskjellige Egenskaber hos Eddike bero derfor hovedsagelig paa dens Indhold af denne Syre. Paa Tilstedeværelsen og Dan- nelsen af Eddikesyren bero de forskjellige Fabrikationsmetlioder, som hovedsagelig ere følgende: 1) Man lader en sukkerholdig Væd- ske gjære, hvorved der først danner sig Al- kohol, som ved en fortsat Gjæring gaar over til Eddikesyre; denne Methode anvendes til Fremstilling af Vin-, Malt- og Øleddike. 2) Pien Alkohol fortyndes med Vand, tilsæt- tes færdig Eddike i ringe Qvantitet og ud- sættes for Paavirkning af Luftens Ilt, hvor- efter den fuldstændig gaar over til Eddike- syre; paa denne Maade erholdes Brændevins- eddike eller Snareddike. 3) Ved tør Destil- lation af organiske Stoffer, navnlig Træ, ud- vindes den saakaldte Træeddike. —- Disse tre Methoder anvendes i det Store ; der erholdes imidlertid aldrig derved ren Eddikesyre, men kun don meget fortyndede Eddikesyre, som i Handelen fører Navn af Eddike og som ovennævnt benævnes efter de forskjellige Stoffer, hvoraf den er tilberedt. Til Frem- stilling af ren Eddikesyre benytter man al- drig den sædvanlig fortyndede Eddike, men derimod en Forbindelse af Eddikesyre med en Base, sædvanlig eddikesurt Natron. Al- deles vandfrit, rent, eddikesurt Natron ophedes i en Betört med concentreret Svovlsyre, hvorved den rene Eddikesyre gaar over. Denne er en farveløs, vandklar Vædske, som allerede ved 160 C. stivner til en bladet Krystalmasse; af denne Grund kaldes den ogsaa Iseddike (Acidum aceticum glaciale). Det er imidlertid kun den vandfri Eddike- syre, som besidder denne Egenskab ; naar den indeholder noget Vand, udfordres der allerede en betydelig lavere Temperatur for at erholde Krystaller. Den har en yderst skarp, stik- kende sur Lugt, som bringer Øinene til at løbe i Vand, og ved Berøring med Huden ødelægger den Cellevævet meget hurtigt. Den rene Syres Vægtfylde er ved 12,50 C. = 1,063. Blander man Syren med Vand, aftager dens specif. Vægt ikke i Forhold til Vandtilsætningen, men den stiger indtil Væd- sken indeholder 77—80° ren Syre, og først nu indtræder der atter en regelmæssig Afta- gen af den spec. Vægt. Man kan derfor ikke bestemme Syreindholdet af en Eddikesyre efter dens specielle Vægt, men bestemmer denne efter den Mængde Alkali, som den kan mætte (se nedenfor). Den fortyndede Eddikesyre eller den sædvanlige i Handelen forekommende Eddike erholdes dog ikke i' det Store ved paa den ovenfor beskrevne Maade først at fremstille ren Eddikesyre og derefter fortynde den med Vand; Fabrikationen deraf er begrundet i den Egenskab hos Alkohol og alkoholiske Vædsker, at de ved at behandles paa en vis Maade lettelig gaa over til Eddike. Naar man i længere Tid udsætter Alkohol for Luftens Paavirkning i Forbindelse med Legemer, som let afgive Ilt eller i Berøring med et Ferment, optager den efterhaanden Ilt og gaar derved over til Eddikesyre. Den Alkohol, som anvendes til Fabrikationen, maa i det Høieste holde 10 °/0; dersom den er stærkere, indtræder der ingen Eddikedan- nelse. Forvandlingen af Alkohol til Eddike sker nu saameget desto hurtigere, jo større den Mængde Luft (Ilt) er, hvormed den kom- mer i Berøring, det vil sige jo større Over- fladen og jo ringere Volumen er af den Al- kohol, som udsættes for Luften. Heri be- staar hovedsagelig Fremgangsmaaden ved den saakaldte Snareddikafabrikation, hvorved den til Eddikedannelsen nødvendige Tid, som tidligere udgjorde flere Maaneder, indskræn- kes til Uger eller endogsaa Dage. Man be- nytter hertil opretstaaende, foroven aabne cylindriske Fade eller Tønder af 2—2x/4 Me- ters Høide og 1 Meters Diameter, de saa- kaldte Eddikedannere eller Gradérfade, i hvilke der omtrent 18 Cm. under den øverste Band er anbragt en gjennemhullet Bund, hvis Hul- ler dog ere saaledes tilstoppede, at Vædsken kun draabevis kan trænge derigjennem. Omtrent 12 Cm. ovenover den nederste Bund er anbragt et Gitter og Bummet imellem dette og den øvre Bund er fyldt med nogen- lunde fast sammentrykkede Høvlspaaner eller Saugspaaner af Hvidbøg, som naar de ere nye, først maa befugtes med opvarmet Bræn- , devin og Eddike, hvilket ikke er nødvendigt senere, naar de have været benyttede. Paa den øvre, gjennemhullede Bund hældes nu en indtil 35—400 C. opvarmet Blanding at svag Vinaand og Eddike, som tilberedes ved at fortynde Alkohol med Vand indtil 6 eller 70 Tralles og dertil sætte omtrent 1U °Uer 1/2 saameget færdig Eddike. Vædsken dryp- per nu igjennem den øvre Bunds Aabninger og siver ligeledes draabevis ned imellem Bøgespaanerne til det nederste Bum i Fa- det, hvorlra den aftappes efterhaanden. Paa denne sin nedadgaaende Vandring møder den