Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Eddikeaand. 200 Eg. det Sted, hvor Eddiken er fordampet, en brun eller sort Plet, dersom der har været fri Svovlsyre tilstede i Eddiken. — Indkoger man en lille Qvantitet af den Eddike, som man vil undersøge, i en Kolbe omtrent til Halvdelen tilligemed nogle Stivelsekorn, og tilsætter man da en Draabe Jodtinctur efterat Eddiken er bleven kold, skal der fremkomme en violet eller blaa, men der maa ikke vise sig nogen vinrød Earve, da den ellers er blan- det med Mineralsyrer. — Forfalskning med Saltsyre opdages ved en Tilsætning af sal- petersurt Sølv, opløst i Yand; der vil i saa Fald vise sig et hvidt Bundfald, som bliver mørkt ved Lysets Paavirkning og som er uopløseligt i Salpetersyre. — En Iblanding af Peber eller andre skarpe Stoffer vil kunne opdages ved at afdampe Noget af Eddiken ved en mild Tarme; Syren vil da undvige, og de skarpe Stoffer med endel af Tandet blive tilbage, og de ville da let kunne kjen- des paa deres brændende Smag. Ligeledes vil Eddikens sure Smag forsvinde og gaa over til en sødlig, saltagtig ved forsigtig at neutralisere den med kulsurt Natron, og Smagen af Kryderierne vil da være stærkt fremtrædende. — En særegen Slags Eddike er Træeddike, som erholdes ved tør Destil- lation af Træ og andre vegetabilske Stoffer, og som vil blive nærmere omtalt under Bog- stavet T. — Eddikebryggerier findes næsten i alle større Søstæder, og Handelen med denne Artikel er temmelig betydelig. Til Danmark indførtes i 1875 c. 230,000 Pd. Eddike, hvoraf omtrent 105,000 Pd. fra Her- tugdømmerne, 22,000 Pd. fra Frankrig, 49,000 fra Preussen, 17,000 Pd. fra Belgien etc. I ' 1876 var Indførselen c. 178,000 Pd., hvoraf 137,000 fra Hertugdømmerne, 18,000 fra Frankrig etc. Udførselen fra Danmark beløb sig i de nævnte 2de Aar til resp. c. 16000 og 12,000 Pd., som næsten alt gik til Island og Færøerne. — Til Sverig indførtes i 1876 c. 91,000 Pd., hvoraf over 80,000 Pd. fra Frankrig; der udførtes i samme Aar c. 3,000 Pd. — Til Norge udgjorde Indførselen i 1875 c. 102,000 Pd., hvoraf c. 80,000 Pd. fra Frankrig, og Udførselen c. 1,200 Pd. Eddikeaand s. Aceton. Eddikenaphta s. Eddikeæther. Eddikesur Alun jord s. Alunbeitse. Efidikesurt Baryt s. Tungspath. Eddikesurt Bly s. Blysukker. Eddikesurt BÏy, flydende, basisk, s. Blyeddike. Eddikesurt Kobher s. Spanskgrønt. Eddikesyre s. Eddike. Eddikeæther, Eddikenaphta eller ed- dikesurt Æthylilte (Æther aceticus eller Naphta Aceti) udvindes ved Destillation af et eddikesurt Salt med Tinaand og Svovlsyre ; den erholdes saaledes ved at destillere 20 Dele tørt eddikesurt Natron med en Blanding af 15 Dele Svovlsyre og 8 Dele Tinaand af 80 pCt. Den er farveløs, tyndtflydende, har en meget behagelig Eddikelugt og en ætherisk, forfriskende og kølende Smag, en Yægtfylde af 0,88,—0,90, koger ved c. 74f!, er meget flygtig, let antændelig og brænder da med en gul Flamme, idet den udbreder en syrlig Lugt. I Alkohol er den opløselig i ethvert Forhold; men i destilleret Tand maa den ikke lade sig opløse i mindre end den ottedobbelte Tægt, da den ellers indeholder Spiritus. Den tilberedes i de che- miske Fabriker og anvendes saavel i Medici- nen, som til Parfumerier og Likører, men hovedsagelig dog til Eftergjørolse af Bum og Cognac, ligesom den ogsaa benyttes til at fjerne Smagen og Lugten af Fuselolie fra Brændevin og Alkohol. Den i Handelen fore- kommende Eddikenaphta er sædvanlig Ed- dikeæther, fortyndet med Tinaand. Eg (Quercus) T. Eiche, E. Oak, Fr. Chêne, er Navnet paa en af henved 200 Arter be- staaende Slægt af Løvtræer; de fleste af disse Arter findes i Nord- og Sydamerika, men dernæst findes Slægten ogsaa udbredt over hele Europa med Undtagelse af de nordligste Egne, ligesom den ogsaa findes i Asien og det nordlige Afrika. De hyppigst forekom- mende Arter ere Sommeregen eller Stilkegen. Quercus |)C(hineulata, og Vinter- eller Sten- egen, som ogsaa kaldes Drueeg eller almin- delig Eg, Quercus sessili/lora. Den først- nævnte er udbredt over Størstedelen af Eu- ropa og kan opnaa en Alder af over 1000 Aar; i det sydlige Europa voxer den dog kun paa Bjergene i en Høide af 4 à 5000 Fod over Havet. I Danmark fortrænges den mere og mere af Bøgen, men voxer ofte spredt i Bøgeskovene. Baade Han- og Hunblomsterne findes paa samme Træ og vise sig i Begyn- delsen af Mai tilligemed Bladene. De'af- lange, ægrunde Frugter voxe 2 til 3 sammen og modnes henimod Slutningen af October: de afgive et fortrinligt Foder for Svin, men benyttes ogsaa undertiden som Føde for Mennesker samt i Medicinen (s. Agern). Det af de unge Træer hvide, af de ældre brun- lige Ted er meget fast, haardt og varigt og anvendes til al Slags Bygningstømmer. Det modstaar meget godt Teirliget og bliver stenhaardt i Tand, hvorfor det bedre end alt andet Ted egner sig til Bygning af Skibe, Broer, Møller, Sluser og andre Yandbygnings- arbeider ; kun maa det være tilbørlig lufttør- ret førend det benyttes, og Anvendelsen af de Gjenstande, som forarbeides deraf, bør i en vis Henseende være ensartet, saa at de ikke udsættes for afvexlende Tørhed og Fug- tighed, da Tedet isaafald let kaster sig og hurtigt kan raadne. De krumt voxede Grene anvendes mest til Knæholter i Skibsbygge- riet. Tedet anvendes ogsaa meget til Mø- belarbeide, Staver, Tøndebaand, Stakitstolper og til forskjellige Dreierarbeider, og de knud- rede Kødder give, naar do ere tætte og faste, et smukt aaret Ted. Det Egetræ, som an- vendes til Snedker- og Dreierarbeide, hen- lægges ofte først en Tid i Tand for at ud- trække de deri indeholdte Safter, hvorefter det or mindre udsat for at kaste sig. Man har ogsaa Maskiner, som kunne udsondre omtrent 7/8 af Saften ved Lufttryk; men denne Fremgangsmaade anvendes endnu ikke meget, da den er temmelig kostbar. Der- imod er det meget almindeligt, at det friske