Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Eg. 201 Egernskind. Ved henlægges i lufttætte Rum og der ud- sættes for et stærkt Damptryk; Saften kan da udsondres i Løbet af et Par Dage, og naar Yedet derefter lufttørres, kan det efter 3—4 Ugers Forløb være ligesaa tørt og brugbart som gammelt, aflagret Træ. — I Europa voxer Sommeregen fra 45 til 55° nordlig Bredde; i de danske Statsskove ere omtrent 3,500 Tdr. Land bevoxede dermed, imedens Bøgeskovene udgjøre c. 25,000 Tdr. Land. — Vinteregen bliver 4—600 Aar gam- mel og forekommer i Europa fra den 45de indtil den 60de Breddegrad; i Danmark fin- des den kun enkelte Steder, saasom paa Bornholm og ved Silkeborg i Jylland. Det rustgule Yed er more porøst end det forrige og derfor ikke saa liaardt og seigt; dog an- vendes det sædvanlig paa samme Maade. Barken af de unge Grene af Egetræet give den bedste Garverbark; denne indeholder en eiendommelig Syre, Egegarvesyre, Addìi in quercitannicum. Træet frembringer ogsaa Galæbler og Knopper, som dog ikke have stor Værdi. — Af Egetræets Bark og Yed til- bereder man nu ved Udkogning og Afdamp- ning Egetræextrakt, en mørkebrun, lidt glin- sende * Masse af en meget sammensnærpende Smag; den har Lighed med Catechu, er næ- sten ganske opløselig i Vand og benyttes navnlig i Farverierne. En paa Egetræerne, især paa fugtige Steder, hyppig forekom- mende Fyrsvamp af brunsort Farve præpare- res og anvendes uden Salpeter som blodstil- lende Middel, og imprægneret med Salpeter som Lunte. — Foruden de 2de ovennævnte, mest bekj endte Arter af Egetræet ere føl- gende de vigtigste: 1) Cerregen eller Fryndseegen, ogsaa kaldet burgundisk Eg, tyuercus (lerris, voxer i det sydlige Frankrig, Ungarn, Lilleasien etc. ; af denne erholdes de ringere. Sorter franske og istriske Galæbler. 2) Kermesegen, (i. coccifera, voxer i det syd- lige Europa indtil den 43de Breddegrad; paa denne lever den europæiske Cochcnilleskjold- lus, Coccus llicis, hvoraf man erholder Ker- mes (s. d.). 3) Quercitronegen, ty. tinctoria, findes i Nordamerika og afgiver temmelig godt Bygningstømmer; dens Bark benyttes til Gulfarvning under Navn af Quer citron- bark. 4) Galæbleegen ty. infcctoria, voxer i Lilleasien og Persien og giver de bedste Galæbler (s. d.). 5) Knopperegen eller Gede- skjægsegen, ty. Ægilops, voxer i Lilleasien og det sydlige Europa og indeholder meget Garvestof; af Frugterne af dette Træ erhol- des de saakaldte Agerdopper (s. d.). 6) Kork- egen, ty. Suber, voxer paa Bjergene i Spa- nien, Portugal, Algier og paa Korsika, hvor den danner hele Skove; dens tykke, svam- pede, meget lette Bark afgiver den alminde- lig benyttede Kork (s. d.). 7) Stenegen, ty. Hex, som voxer vildt i Spanien, er et lavt Træ med et meget liaardt og seigt Yed. Frugterne af denne og af den sammesteds voxende Q. Bellota spises af den fattige Be- folkning. 8) Af amerikanske Arter maa endnu nævnes: ty. Castanea og Prinos, hvis Agern kunne blive saa store som Hønseæg og af- give en Olie, der har nogen Lighed med Mandelolie; endvidere Hvidegen, ty. alba, an- vendes i Nordamerika ligesom Sommeregen hos os; Rødegen, ty. rubra, Blodegen, ty. coccinea, Sumpegen, ty. palustris etc. — Yed Indkjøb af Ege tømmer bør man paasé, at det hidrører fra fuldt udvoxede Træer og at det er aldeles tørt; endvidere maa det ikke have følgende Feil, som ikke ere ualmindelige : Marvskjører ere Ridser eller Aabninger i Kjærnevedet, fremkomne ved at Vcdcellerne ere hentærede og have skilt sig ad, hvilket tyder paa, at Træet har været for gammelt; Rød- ulm eller Stamrødt vidner om en endnu høiere Grad af Opløsning og bestaar i, at Yedets naturlige Farve er gaaet over til at blive mørkerød, stundom med gulagtige Plet- ter og Striber; Rundskører eller Kalv kaldes det, naar Barken har løsnet sig fra Yedet og et nyt Lag Yed har lagt sig udenom uden at slutte sig fast til det gamle; Frost- revner, fremkomne ved at en stærk Frost er indtruffen, førend Træets Saft har været til- strækkelig størknet; Rundvæxt hidrører fra skjævt voxede Træer og bestaar i, at Cellerne i Stammen have dannet sig spiralformigt ; hvidpibede Knaster hidrøre fra en Slags Skimmel eller Svamp, som ofte kan strække sig igjennem hele Stykket; Ringe eller Rande vise sig, naar et eller flere Lag afAarringene ikke have naaet fuld Modenhed og derfor ikke have den samme Fasthed og Styrke som den øvrige Del af Stykket; Ormestik maa selvfølgelig heller ikke findes i Egetømmer. — Det engelske Egetræ anses for at være det bedste; derefter det nordamerikanske, preussiske etc. Indførselen til Danmark af uforarbeidet Egetræ udgjorde i 1875 c. 292,000 Cbfd. og i 1876 c. 468,000 Cbfd., af hvilket sidste Qvantum c. 184,000 C. indkom fra Preussen, 110,000 fra Hertugdømmerne, 89,000 fra Sverig, 37,000 fra Lübeck, 23,000 fra Norge og c. 13,000 fra England. I Aaret 1877 indførtes her til Landet c. 414,000 Cbfd., hvoraf over Halvdelen fra Preussen. Egebark s. Bark. Egemistel s. Mistel. Egerit s, I dokras. Egeriiskmd, T. Eichhorn, Norsk Ek- horn, Fr. Ecureuil, E. Squirrel, erholdes af de forskj ellige Afarter af det almindelige Egern, Sciurus vulgaris. Man kjender om- trent 60 forskj eilige Arter, som med Hensyn til Farve og Størrelse afvige mere eller min- dre fra hverandre; dog er Grundfarven i Al- mindelighed enten rødbrun eller sort i for- skjellige Nuancer; i det nordlige Sibérien og Kamscliatka findes undertiden hvide Egern, hvis Skind ere meget søgte, og i Indien flerfarvede, som ere sorte paa Ryggen, hvide paa Siderne, og rødbrune paa Bu- gen. Skindet af de rødbrune Arter bliver om Yinteren graat i forskjellige Schat- teringer og meget tæthaaret, hvorfor og- saa alle Egernskind i Almindelighed kaldes Graaværk. De fleste komme fra Sibérien, hvorfra den aarlige Udførsel beløber sig til flere Millioner Stykker; de gaa mest til China og Tyrkiet, men mange forsendes ogsaa til Polen, Ungarn, Holland, Tyskland etc., lige-