Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Egernskind. 202 El. som der ogsaa i selve Rusland forbruges en Mængde; disse Skind lienhøre derfor ogsaa til Pelsvarehandelens vigtigste Artikler. Den bedste Del af Skindene er, ligesom ved alt andet Pelsværk, Ryggen og Siderne; Bug- stykkerne ere af ringere Værdi og afskæres derfor ofte og sælges særskilt; dog komme ogsaa de hele Skind ikke s.jelden i Handelen. Ogsaa Skindene af det flyvende Egern, Pte- roiuys volans, der lever i Birke- og Gransko- vene i Sibérien og Rusland, sælges som Pels- værk; det har en smuk, blaagraa Farve, men anses for ringere end de andre Sorter. — De afskaarne Bugstykker af Fgern kaldes i Rusland Fehwan; de ere sædvanlig hvide og benyttes mest til Foer i Overklæder. Saavel de hele Skind, som de, hvoraf Bugstykkerne ere afskaarne (Fehrücken), komme i Hande- len enten stykkevis eller i sammensyede Sække eller Pelse, Bugstykkerne sædvanlig i Sække. De blive først omhyggelig sorterede; jo mindre og jo mere rødlige de ere, desto ringere anses de for at være, imedens de større sølvgraa Skind vurderes høiest. Den bedste Vare erholdes fra det østlige Sibérien ; navnlig anses det taleutiske, nertschinske og beresowske Graaværk for at være det fortrinligste. Det iietskiske og det saakaldte Seriaskaja ere lysegraa Sorter, af hvilke den sidstnævnte er meget søgt, da den bestaar af store, tæthaarede Skind. Det ganske hvide, som kaldes Samarka, er den sjeldneste og dyreste Sort. De sorte Skind kaldes i Rus- land Nissnagrodzki og ere noget mindre end de graa; de stribede, som især findes i de store Naaleskove ved Kama forsendes under Navn af Burunduc. Meget søgt er ogsaa en Sort, som findes ved Floderne Bargusin og Banutsan øst for Baikal; disse Skind ere meget store, om Sommeren sorte, om Vinte- ren mere graalige og sælges undertiden iste- detfor Zobelskind. — Af andre Arter skulle vi endnu anføre det i Sydamerika levende, hvidt- og bruntstribede jordegern; Kæmpe- egernet, som findes i Ostindien og næsten er saa stort som en Kat og paa Ryggen er rødbrunt; Livrée-Egernet fra det nordlige Afrika med graalig rød Ryg, hvid Bug en sort og hvid schatteret Hale; dette kal- des undertiden tyrkisk Museskind. Disse Sorter komme dog kpn sjelden i den euro- pæiske Handel. Ogsaa fra Nordamerika er- holdes flere Sorter Egernskind, som dog kun have en meget ringe Værdi; de ere sædvan- lig mørkegraa, ofte med sorte eller gulagtige Pletter. — Man kjøber Graaværk enten i en- kelte Skind i tusindvis, eller i sammensyede Sække paa 100 Stykker, eller endelig i Pelse, som bestaa af et ubestemt Antal Ryg- og Bugstykker imellem hverandre. De forskjel- lige Sorter numereres saaledcs, at de dyreste Skind betegnes med de laveste Nmnere. — Godt Graaværk bør i Almindelighed have en rén, mørkegraa Farve, som ikke falder i det Brunlige. Dets Anvendelse til Kantninger, Muffer, Foer etc. er bekjendt; i Rusland be- nyttes det ogsaa af Mellemklasserne hyppigst af al Slags Pelsværk; men endnu alminde- deligere er Brugen deraf i Tyrkiet, hvor baade Mænd og Qvinder fore deres Overklæ- der dermed. De lange Haar af det sorte Egerns Ørespidser anbringes undertiden lige- som Hermelinshaler paa hvidt Pelsværk ; Hale- haarene anvendes til almindelige Maler- og Tegnepensler. Kimer er et tysk Maal for flydende Va- rer; i Berlin = c. 71 d. Potter, i Wien = 59, i Schweitz 39 d. P. JEjoo eller Ejos s. Gomotu. JEkliorn (nork) s. Egern. Eklogit s. Diallag. JË1 eller Elletræ (Alnus glutinosa) Norsk Or, T. Erle eller Else, Fr. Aune, E. Alder, er et i Europa imellem den 60de og 70de Breddegrad, samt i det nordlige Asien og Amerika paa fugtig Jordbund ved Floder, Bække og i Moradser, sædvanlig enkeltvis eller i smaa Grupper, sjelden i hele Skove voxende, til Birkefamilien henhørende Løv- træ, som i en Alder af 40 à 50 Aar naar en Høide af c. 20 Meter og er skikket til at fældes, naar det er 60 Aar gammelt. Det blomstrer i Marts og April og bærer brun- grønlige, rakleagtige smaa Frugter, som modnes i October og indeholde smaa brune, nødagtige Frøkorn. Træet har et tem- melig fast Ved, som i frisk Tilstand er rødbrunt, men bliver blegere og næsten hvidgult eller rødlig gult ved at tørres. Det afgiver kun et maadeligt Brændselsma- teriale og egner sig ikke til Bygningstømmer i fri Luft; i Vand bliver det dog steiihaardt, hvorfor det er godt anvendeligt til Bro- og Møllebygning, til Pæleværk, Brøndarbeider etc. Kullene have kun ringe Værdi som Brændsel, men anvendes stundom til Krudt- fabrikation. Endvidere benyttes Vedet til forskjellige Snedker- og Drejerarbeider, til Træsko, Skovle, Trug etc., og Roden afgiver et smukt, flammet Træ, der anvendes til ind- lagt Arbejde. Den brune, ujevne, let rev- nende Bark indeholder megen Gallussyre, men kun lidet (farvestof; naar den anvendes til Garvning, bliver Læderet kastaniebrunt og haardt efter Tørringen, og den bruges derfor mere til Farvning af Brunt, Sort og Gult paa Uld og Bomuld. Benyttes Elletræ som Brændsel i Teglovne, antage Murstenene en jerngraa Farve. Bladene afgive et godt Foder for Køer og Faar, og i grøn Tilstand bruges de til at helbrede aabne Saar og som fordelende Middel. De modne Frugter ere stundom bievne anvendte til Blækfabrikation istedetfor Galæbler. — En anden Art er Graa- eller Hvidellen, Alnus incana, med ægformede, takkede og paa Undersiden graa- filtede Blade og en glat, graa Bark; den voxer i Bjergegnene i Sverig, Lapland og Nord- amerika samt paa Alperne i Schweiz og det sydlige Europa, er meget haardfør, men naar sædvanlig kun en Alder af 80 Aar. Dens Ved er lividere, tættere, finere og haardere end almindeligt Elletræ ; det egner sig derfor bedre baade til Brændselsmateriale og til at benyttes som Gavntræ, da det godt lader sig høvle og beitse, dog raadner det let, naar det udsættes for Fugtighed. IKrain udskæ- rer man Pibehoveder deraf. — Italiensk EI,