Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Elaïdin. 203 Elefanttænder. A. cordifolia, voxer i det sydlige Italien, er ligeledes et haardført Træ med et smukt, fast Ved, der egner sig godt til alle Slags Dreierarbeider. — Sort EI s. Tørstetræ. Elaïdin er et hvidt, talgagtigt Fedtstof, som fremstilles ved at lede Salpetersyrling til rent Elaïn; ved at blande Bomolie med rygende Salpetersyre stivner den i Løbet af nogle Timer til en fast Masse af Elaïdin. I Cocosolie forekommer E. naturlig; den smel- ter ved + 32° C. Elaïn eller Oliestof udgjør ei alene Ho- vedbestanddelen af alle fede, ikke tørrende Olier, saasom Bomolie, Mandelolie, Boolie etc., men findes ogsaa i alle dyriske Fedtstoffer, som Fedt- og Talgarter. Det flydende Fedt- stof i de tørrende Olier, saasom Linolie og Hampeolie, kaldes Olei'n (s. d.). Fedts Con- sistents afhænger derfcr tildels af dets Big- dom paa Elaïn. Dette udvindes paa flere Maader; ved at lade fed Olie stivne i Kulden og derpaa presse Massen, udflyder Elaïnet, imedens de naturlige Fedtarters anden Ho- vedbestanddel, det faste Stearin- eller Talg- stof, bliver tilbage. E. er en farveløs, olie- agtig, undertiden dog bleggul eller grønlig Vædske, som med Salpetersyrling danner Elaïdin (s. d.) og som ikke lader sig opløse i Vand, men derimod i Æther og Alkohol ; det er i ren Tilstand næsten uden Lugt og Smag, er lettere end Vand og brænder med enklarFlamme. I isoleret Tilstand stivner det ved noget forskjellig Temperatur, hyppigst ved -f- 4° B. ; indeholder det derimod Talgstof, stivner det saameget desto lettere, jo mere af dette der er tilstede. Koges det med Kali eller Natron, adskilles det i Èlaïnsyre og Glycerin (s. d.), af hvilke den første træder i Forbindelse med Kaliet eller Natronet og danner en blød Sæbe. Elaïn udvindes ogsaa som Biproduct ved Fa- brikationen af Stearin og Stearinlys (s. d.); det anvendes meget i Sæbefabrikationen til blød eller grøn Sæbe samt som Fabrikolie, til Vognsmørelse, til Indgnidning af Uld i Klædefabrikerne etc. Der udføres store Qvan- titeter deraf fra Busland. Elastik kaldes en Slags kipret, klæde- agtigt Uldstof, der er mere elastisk end al- mindeligt Klæde og Buckskin, og som mest bruges til Benklæder; ligeledes benævnes saaledes det saakaldte Gummitøi, som er gjort elastisk ved Ivævning af Strimler af Gummi- elasticum. Elaterinm, sort (E. nigrum eller Ex- tractum Elaterii) er et mørkegrønt Extract af stiv Consistents og en meget bitter Smag, som tilberedes af Saften af Frugterne af Æselsagurken, Moinordica Elaterinm eller EI. carthaginense, en énaarig slyngende Plante, som har hjemme i det sydlige Europa og under- tiden dyrkes hos os. Den bærer grønne, c. 4 Cm. lange, smaa agurklignende Frugter, som i moden Tilstand springe op af sig selv eller ved en let Berøring, og da slynge Saf- ten og Frøkornene fra sig. E. anvendes endnu undertiden som et stærkt Bræk- og Purgérmiddel, hvilke Virkninger hidrøre fra et i Saften indeholdt Stof, som kaldet Elate- rio; dette kan enten fremstilles som en grøn- lig, graahvid Masse af aromatisk Lugt, ikke opløselig i Vand, men i stærk Alkohol, eller som et blødt, silkeglinsende, krystallinsk, i Alkohol opløseligt, neutralt Pulver af en no- get skarp Smag. Allerede 1 Ctgrm. deraf be- virker en meget stærk Purgering. — Under Navn af hvidt Elaterium, E. albuiu, tilbereder man ogsaa af den af sig selv udflydende Saft af de sønderskaarne umodne Frugter et hvidt Produkt, som har den samme Virkning ved en Dosis af 2 Ctgrm. Electoral er Navnet paa en Sort fin, sachsisk Uld fra de kurfyrstelige Schæferier. Electron kaldtes i Fortiden Rav (s. d.) Electrum er et Mineral, som bestaar af Guld med en Iblanding af 20 à 50 pCt. Sølv; det forekommer i Naturen, navnlig i Siebenbürgen, Sydamerika og i Sibérien, hvor det findes krystalliseret i messinggule Tær- ninger eller Octaèdre eller i takkede Masser. Ogsaa i Oldtiden brugtes dette Navn om en Metallegering, hvoraf Bomerne prægede Møn- ter, der bestod af 4/5 Guld og */5 Sølv. Elefantes s. Domestics. Elefantlus s. Acajou nødder. Elefantolie kaldes i England en Sort lys Sælhundetran fra de sydlige Have. Elefanttsender kaldes de to store, opadbøiede Stødtænder, som rage frem af Elefantens Overkjæbe paa begge Sider af Snabelen, og som tjene den baade til Angreb og Forsvar. Deres Størrelse er meget for- skj ellig; Længden varierer fra 1ji—3 Meter og Vægten lige fra 5 til henved 150 Pund. De hyppigst forekommende ere 1 à P/4 Meter lange, af en Arms Tykkelse og veie 50 à 60 Pund. Af den afrikanske Elefant ere de størré end af den asiatiske, og Hunnernes ere gjennemgaaende meget mindre end Han- nernes. Elefanttænderne ende i en stump Spids og ere ved Boden hule i en Længde af 30—60 Ctm., men forøvrigt aldeles mas- sive; i de unge Tænder strækker Hulheden sig meget længere end i de gamle. Udven- dig have de, med Undtagelse af Spidsen, en gulbrun Farve; de ere dernæst overdragne med en blødere og mindre tæt Skorpe, hvori der paalangs findes Fordybninger og Bidser ; ogsaa den indvendige Huling er foret med en brun, temmelig blød Skorpe. Forøvrigt er Massen fast, tæt, ofte fuldkom- men hvid eller med et lidt gulligt Anstrøg; den dannes af et af kulsur og phosphorsur Kalk bestaaende Skelet, som udgjør henimod 60 pCt. deraf, og hvis fine Mellemrum ere udfyldte med en bruskagtig Substants, hvilket er Grunden til at Tændernes Tværsnit frem- viser fine, netagtige Aftegninger, som aldrig opdages i almindelige Ben; deres Vægtfylde er 1,825—l,9i7. Hos unge Dyr have Tøen- derne undertiden et grønligt eller olivenfar- vet Skjær i Massen, som da kaldes grønt Elfenben; dette er meget søgt, da det ikke let bliver gult ved Luftens Paavirkning. Af Elefanttænderne erholdes som bekjendt El- fenben (s. d.), som egner sig fortrinligt til enhver Slags Forarbeidning, da det er mindre haardt og skjørt end Ben og lige let lader sig dreje og skære i alle Betninger, ligesom