Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Alkaloider. 13 Almissa. fyldes med Syre (Svovlsyre eller Oxalsyreop- løsning af en vis Styrke) og ovenover er ind- delt i Grader (sædvanlig 100). Det benyttes til at udfinde, livormeget ætsende eller kulsur Alkali der indeholdes i et Fluidum eller' i raa Salte. Alkaloider, Plantebaser eller orga- niske Baser, kaldes nogle eiendommelige Stof- fer, som indeholdes i Planterne, sædvanlig i Forbindelse med Syrer. Endogsaa i meget smaa Qvantiteter frembringe de ofte heftige Virkninger paa den dyriske Organisme, og flere A. indeholde Planterigets stærkeste Gfiter. De ere dels flygtige og flydende, sansoni Ni- cotin i Tobak og Coniin i Skarntyde, dels faste, saasom Morphin og Narcotin i Opium, Strychnin i Rævekager, Atropin i Galnebær, Piperin i Peber, Chinin og Cinchonin i Chi- nabark, Caffeïn i The og Kaffe, Aconitin i Stormhat, Codein, Corydalin, Colchicin, Da- turin, Emetin, Hyoscyamin, Pikrotoxin, Ve- ratrin o. fl. De fleste af disse A. ere Han- delsartikler, hvorfor vi specielt skulle omtale dem under deres respective Navne. De in- deholde alle Kulstof, Brint og Qvælstof, de faste tillige Ilt; de ere uden Lugt, have en skarp bitter Smag og lade sig let opløse i Vinaand. men ere tungt opløselige i Vand. De findes dog ikke altid færdigt dannede i Planterne, flere opstaa saaledes under Tilberedningen; de forene sig let med Syrer til virkelige Salte. I dyriske, navnlig sygelige Organis- mer fremtræde nogle færdigt dannede, f. Ex. Tamin, der ogsaa kan fremstilles kunstigt. I smaa Qvantiteter anvendes A. ofte i Medi- cinen; i større Mængde ere de meget stærke * Gifte. Alkaloïtlfarver kaldes de ved Hjælp af Alkalier og andre organiske Stoffer fabri- kerede Farver, saasom Cochenille, Indigo, Chiningrønt, Chinolinblaat etc. Alkaima, Alhenneh eller Sminkerod, forekommer i to Sorter. Den ægte A., Radix Alcanna; vera; eller orientalis, er Roden af en i Afrika og Ostindien hjemmehørende Busk, Lawsonia alba eller ineriuis, som dyrkes i hele Orienten. De graa, vellugtende Blade benyttes dels som et Lægemiddel og dels til Farvning, idet de give en smuk og varig orangegul Farve, som benyttes meget af Øster- lænderne til Farvning af Huden og Neglene (s. Henna). Roden er udvendig mørkerød, har en bitter, sammensnærpende Smag og afgiver et smukt rødt Farvestof ved at be- handles med Alkohol og ætheriske Olier. Af de vellugtende Blomster tilberedes en Par- fume. I Orienten er Roden en almindelig Handelsvare, hvorimod den kun sjelden kom- mer til Europa. — Den uægte A., ogsaa kaldet Alkanetrod, Rad. Ale. spuriæ, hidrører fra den i Asien og Afrika, ligesom ogsaa i det sydlige Europa voxende Farver Oxetunge eller rød 0., Anchusa tinetoria, hvis Rodbark indeholder et rødt Farvestof, Alcannin, An- Chusin eller Alkannarødt (s. Oxetunge), som anvendes meget til Farvning af Lakfernis, Olie, Ost, Pomade, Salve etc., ligesom den ogsaa benyttes i Kattun- og Silkefarverierne til Violetfarvning. Denne Farve er dog ikke meget holdbar og lider navnlig ved at ud- sættes for Sollyset. Den fra Konstantinopel kommende A. giver en smukkere, men mindre holdbar Farve end den franske. Alkarsin, en ildelugtende, i Luften selvantændelig Vædske, som udvindes ved Destillation af eddikesurt Kali og Arsen- syrling. Ved langsom Iltning danner A. Al- kargen (Kakodylsyre). Alke (Alca torda) er en sort og hvid, krumnæbbet Søfugl, som opholder sig ved de nordligste Landes Kyster. Alkermes s. Kermes. — A. kaldes ogsaa en fin, af forskjellige Kryderier tilbe- redt, og med Kermes rødfarvet Likør. Alkohol s. Vinaand. Alkoholometer s. Aræometer. Allahatis kaldes nogle fine, glatte eller stribede ostindiske Bomuldstøier og Musseliner. Alla Tollosa benævnes i Italien en Slags Halstørklæder af Organsinsilke, omtrent 2 Va Fod i Qvadrat. Allégeas s. Alegias. Allehaantle s. Piment. Allehelgenstræ s. Rødtræ. Alleja, lette Silkestoifer, som tilvirkes i Syrien og Damascus, men kun-sjeldnere komme til Europa. Allemagnettes eller Alemanetis kal- des i Italien og Marseille nogle hvide, ble- gede Lærreder, som særlig væves i Wur- temberg. AI 1 eliminisi:arnisk, Roden af Al- lium victorialis, runde, aflange Løg af brun- gul Farve og hvidløgagtig Lugt, benyttedes tidligere til Saarforbinding, men anvendes nu ikke mere. Allerand s. Champagnevin. Allinger kaldes smækkre Fyrretræes- Sparrer. Allium. Løg. — A. asealonieum s. Char- lotten — A. fistufosum s. Pibeløg. — A. sa- tivum s. Hvidløg. Alloxan og Alloxantin s. Murexid, Almandin s. Granat og Spinol. Aim eller Ælm (Ulmus), T. Ulme, Rüster, Fliegenbaum, Fr. Orne, E. Elm, or et i Mellem- og Sydeuropa hjemmehørende Træ med langagtige, takkede, haarede Blade og smaa rødgrønne Blomster; det voxer ogsaa her i Landet og anvendes hyppig til at danne Alleer. Af de forskjellige Arter ere de mærke- ligste: den storbladede A. eller Ypern (U. montana), voxer næsten i hele Europa og naar en Høide af indtil 80 Fod; den smaa- bladede A. (U. campestris), Kork A. (U. suberosa) o. fl. Naar Træet er udvoxet, har det et hvidgult, meget haardt og seigt Ved, der navnlig benyttes af Bøssemagere, Vogn- og Maskinfabrikanter. Af nogle Arter anven- des den indre Bark eller Bast af de unge Grene, Cortex Cimi interior, som er meget slimholdig, i Medicinen og som et blødgjø- rendc Middel paa Saar. I tørret Tilstand er den lysebrun, læderagtig, V* à 1 Linie tyk, seig og glat; den er uden Lugt, men har en skarp, bitter Smag. Almey s. Zinkoxyd. Almissa, en meget god sødlig Vin fra