Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Almuda. 14 Alose. Spalatro i Dalmatien; den deles i to Sorter, Muskateller og Prosecco. Almuda, et Vinmaal i Lissabon = 17% dsk. Potter. Alnus s. EI. Aloë er den indtørrede Saft af flere Arter af Planten af samme Navn, navnlig af den al* mindelige eller vestindiske A. (A. vulgaris eller gerf oliata vera) og af den røde eller arabiske A. (A. soccotrina). Den første, som voxer i Ost- og Vestindien, Afrika og det sydlige Europa, har tykke, bleggrønne, c. 2 Fod lange, tornede Blade og gule, grønstri- bede eller røde Blomster. Den sidstnævnte voxer navnlig paa den øst for Afrika belig- gende engelske 0 Socotora, og findes ogsaa i Capstaten og Vestindien, men i Europa kun i Drivhuse. Den har en næsten armtyk, træ- agtig Stengel af 2 til 6 Eods Høide, flade, takkede, sædvanlig hvidplettede Blade og skar- lagenrøde Blomster. — Bladene af begge disse Sorter A. indeholde i Cellerne under Over- huden en Mængde Krystaller af oxalsur Kalk, og imellem disse Celler Saftgange med en bitter, klæbrig Saft, der flyder ud, naar der gjøres et Indsnit i Bladene, hvorpaa den op- samles og tørres i Luften eller indkoges. Den indtørrede Saft er sprød, gjennemsigtig i Kanterne og ofte bedækket med et grønligt Støv. Denne Slags A. er den bedste, men gaar kun sjelden i Handelen. Derefter stam- pes Bladene sammen til en Slags Grød, som man lader henstaa rolig i flere Uger, i hvil- ken Tid der vil danne sig et Skum paa sam- mes Overflade. Naar dette fjernes, vil man øverst finde den reneste og klareste Del af Saften, som kaldes a. lucida: det derefter føl- gende Lag er noget mørkere, og under dette findes igjen den tykke og mindre rene Saft. — De i Handelen forekommende Aloesorter ere følgende: 1) Soccotrinsk, af rødgul eller brunlig Farve, med et glinsende, harpixlig- nende Brud, en ubehagelig bitter Smag og en aromatisk, myrrhalignende Lugt. Tid- ligere kom don over Smyrna som tyrkisk; men siden Monopolet i Ostindien er ophørt, forsendes den over Bombay i Baller paa c. 60 Pd., sædvanlig i Huder, og disse Baller igjen nedpakkede i Foustager eller Kister. Massens indre Del er ofte meget blød, hvil- ket anses som et Tegn paa dens Renhed, og i London udsondrer man derfor stundom denne blødere Saft og former den i tyndere Styk- ker, hvorved den rødlige Farve bedre kommer tilsyne. — 2) Lever A. (A. hepatica) kommer fra Grækenland, mest fra Barbados, i Græs- karskaller paa 30 til 100 Pd.; den er mindre gjennemsigtig end den forrige Sort, er brun med mørkere Aarer, har den samme bittre Smag, men stærkere Lugt og giver et smud- siggult Pulver. En ringere Sort forekommer under Navn af a. barbadensis; den er meget mørk og temmelig uren, og forsendes sæd- vanlig i Foustager med Jernbaand, vog. 7 à 800 Pd. Den er meget virksom og benyttes navnlig meget i England af Dyrlægerne. — 3) Capsk A. (A. capensis, ogsaa kaldet A. lucida), fra det gode Haabs Forbjerg, ligner meget den Soccotrinske, men er mørkere, brunlig, stundom grønlig, glinsende og gjen- nemsigtig og ligeledes lidt haardere og mindre ren; Stykkerne ere gjerne bedækkede med et grønligt Pulver. Den er ikke stærkt afdam- pet for ikke at skade dens smukke brune Farve, er om Vinteren af et smukkere Ud- seende end om Sommeren, og giver et gul- grønligt Pulver. Denne Sort er den i Han- delen mest forekommende; den forsendes i Fade paa 4 à 500 Pd. eller i Kister paa 150 à 200 Pd. — Heste A. (A. caballina) er den ringeste og ureneste Sort og anvendes kun af Veterinairer; den er glansløs, næsten sort af Farve og oftere blandet med andre Sub- stantser, saasom Sand, Træpinde, Bladrester og lignende. — 5) Curaçao A. fra den vest- indiske 0 af samme Navn ligner Soccotrin, men bliver i Varmen meget tør, mat og brun. — A. anvendes meget dels i Medicinen som Afføringsmiddel og dels som Farvemate- riale, ligesom man ogsaa deraf udvinder det saakaldte Aloebitter, et haardt, mørkegult, gummilignende Præparat, hvoraf man ved Hjælp af Salpetersyre kan fremstile kunstig Aloebitter (Aloesyre, Polychromsyre) som opløser sig i kogende Vand med en smuk, purpurrød Farve, der bruges til at farve Uld varig sortbrun og Silke rødbrun. Med Alka- lier dannes heraf de aloesure Salte med en smuk, purpurrød Farve. Heraf fældes igjen et Pulver af samme Farve, som kaldes Aloe- purpur, og som paa Silke afgiver en Farve, der modstaar baade Sæbe og Syrer. Aloefar- verne ere meget holdbare og tilberedes sær- lig i Frankrig. — Endvidere tilvirkes af A. et inddampet, brungult Uddrag, Aloë-Extract, Extr. A. aquosum eller A. depurata, som føres i Apothekerne. — Af A. uddrager man ogsaa Aloïnet som smaa klare, lysegule, prismatiske Krystaller. — Ved at behandle A. med Salpetersyre fremkommer endnu flere chemiske Produkter, saasom Chrysammin- syre, et grønliggult amorpht eller kry- stallinsk Pulver; Aloëtinsyre, som danner orangefarvede, meget bittre Krystaller; Aloë* resinsyre, brune Salte; Chrjsodin er violet og fremkommer ved Behandling med Vitriol- olie; Chrysidin er blaat og dannes ved Am- moniak og Svovlbrint af Chrysamminsyren. Alle disse Stoffer ere vigtige for Farverierne. Aloè americana se Agave. Aloëbitter, Aloësyre, Aloïn etc. s. Aloë. Aloëhamp s. Agave. Aloëtræ s. Ørnevedtræ. Alose, Aletfisk eller Maifisk (Clupea alosa), en til Sildeslægten henhørende, lien- imod 2 Fod lang og 3 à 4 Pund tung Fisk, som lever dels i de store Have og dels ogsaa i flere større Indsøer, saasom Bodensøen og Gardasøen ; fra disse gaar den i Legetiden op i Floderne, hvorfor man ogsaa fanger den i Rhinen, Donau, Mosel etc. Fra England og Nordamerika forsendes den i stor Mængde enten saltet eller røget, navnlig til Spanien og Italien. Ogsaa i frisk Tilstand er den meget yndet, navnlig i det sydlige Europa, og i Orienten er Rognen af A. en Handels- artikel.