Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Alouchigummi. 15 Aluminium. Alouchigummi s. Alauchigummi. Aloxe, en fin Burgundervin af 2den Klasse fra Byen af samme Navn ved Beaune. Den bedste Sort kaldes Cortou. Alpacas kaldes i England nogle smukke Tøier af Alpacauld, som navnlig tilvirkes i Omegnen af Bradford. Kjeden er enten Or- gansinsilke eller Bomuldsgarn, Islætten Al- paca garn, begge af fin Qvalitet. Yaren er meget blød, har en mat Silkeglans og ligner i Forbindelse med Bomuld Orleans, med Silke Alenine; den forekommer i alle Farver. Alpacauld eller Pakould er den fine, silkeagtige, indtil 12 Tommer lange Uld af flere sydamerikanske Lamaarter, navnlig af den i Peru og Bolivia hjemmehørende Alpaca eller peruvianske Faar (camelus paco eller auchenia p.), som er den mindste Art af Lamaslægten og som nu ogsaa lever paa Eng- lands og Skotlands Bjerge, hvor det dog kun er lykkedes at acclimatisere de mindre gode Facer. Derimod har man havt større Held med sig i denne Henseende i Australien, hvortil Alpacaen overførtes fra Peru for en Snes Aar siden, og hvor den trives særdeles godt, saa at der nu fra Sidney og Ny Syd Wales aarlig udføres Uld til en Værdi af flere Millioner Lstr. — Alpacaulden er gul eller brun af Farve, meget elastisk, fri for Fedt- substantser og staar i Glans neppe tilbage for den smukkeste Gedeuld fra Thibet, om den ogsaa i Finhed ikke kan maale sig med Viounnauld. England udfører aarlig flere Millioner Pund af denne Uld, hvoraf hvert Dyr giver 6 à 8 Pd. om Aaret. Garnet kan spindes til Nr. 200 og anvendes derfor til de fineste Tøier. — Skindet af Alpacaen benyt- tes i Peru til Læder og undertiden ogsaa til Pelsværk. Alpagattes ere Sko, som forfærdiges i Spanien af gammelt Tougværk og som Be- boerne af Pyrenæerne betjene sig af, naar de bestige Bjergene. Alpagnauld erholdes af en i Peru le- vende Gedeslægt og benyttes ofte til at blan- des med Vigogneulden. Alpakametal er en Slags galvanisk forsølvet Nysølv, som navnlig anvendes til Beslag paa finere Snedker- og Dreierarbeide. Alpebalsam kaldes de unge Skud, Blade og Blomster af forskjellige Sorter af Alperosen, navnlig af Rhododendrum Chrysan- thiim eller fcrrugineuiu. Denne Plante voxer i det østlige Sibérien og paa Kamschatka ligesom ogsaa paa Alperne i Schweitz; dens Blade ere mørkebrune, have en bitter, sam- mensnærpende Smag og anvendes i Medicinen mod Gigt, Lamhed etc. Alpeklnver (Trifolium alpinum) voxer paa de høieste Bjerge i Schweitz og Italien; den har store, søde Bødder, purpurrøde Blom- ster ; Boden forekommer i Handelen under det tyske Navn »Bergsüssholz«. Alperhabarber, Munkerhabarber eller uægte Rhabarber (Rurnex alpinus og Pati- entia) voxer vildt paa Bjergene i Sydeuropa; den har en tyk, udvendig brun og indvendig gul Bod, som i Styrke har stor Lighed med den ægte Bhabarberrod,. og som nu mest be- nyttes af Veterinairer. Alpesalt s. Gletschersalt. Alqnifou s. Blyglans. Alrunerod eller Tryllerod, (Radix Man- dragora) af Mandragora autuinnalis ogvernalis, som voxer i Orienten og Middelhavslandene. Boden er ofte tvespaltet og anvendtes i ældre Tider dels som Opium og dels til overtroisk Brug, idet man deraf udskar og opbevarede som en Slags Husguder forskjellige Figurer, der kaldtes Galgemænd eller Guldmænd. Alse s. Alose. Altenburger Jord kaldes en klar, brændt Kalkart, som pulveriseres og benyttes til at polere med. — Altenburger Lim er en Slags Fuglelim, som tilberedes ved A. og for- sendes som Handelsvare. Althæarod, T. Eibischwurzel, af Al- thæa officinalis, en næsten i hele Europa paa fugtige Enge og i Skovkanterne voxende, til Katostfamilien henhørende Plante. Den kan blive over 3 Fod høi, har ægformede, bløde, filtede, graagrønne Blade, lyserøde eller hvide vellugtende Blomster og en lang, fingertyk, sødlig slimet Bod. Saavel Boden som Bla- dene og Blomsterne anvendes meget i Medi- cinen, da de indeholde meget Slim, navnlig den førstnævnte. Med Sukker tilberedes deraf Althæasaft, og med Gummi arab., Vand og Sukker den saakaldte Regiisse, med Æghvide og Sukker Atheapasta, som alle ere hostestil- lende og brystlindrende Midler. Boden inde- holder Planteslim, Pectin, Asparagin, Olie, Sukker, Stivelse, Æble- og Phosphorsyre ; den er 10 à 12 Tom. lang og maa tages op af Jorden, naar den er 2 à 3 Aar gammel, da den før den Tid er for vandet og senere for træagtig ; den er udvendig brun og indvendig hvid og næsten uden Lugt. I Droguerihan- delen forekommer den sædvanlig af skallet (mundata) eller skaaren i Tærninger; den bedste Sort er den franske, der er meget hvid og undertiden malet enten til grovt Pulver, der benyttes til Kreaturer, eller til fint Pul- ver, der bruges i Medicinen. Den finder og- saa Anvendelse i forskjellige teckniske Øiemed, saasonx til den saakaldte Sneglepomade, til Klaring af Lim, til at lime Papir, som Appre- tur paa Tøier etc. Ved en Afkogning af Blomsterne med Tilsætning af Alun eller Tin- salt fremkommer en smuk blaa Farve. Althaea rosea s. Katost. Altpfeifer er en fortrinlig Vin fra Tyrol. Alnmen s. Alun. — A. plumosum s. Asbest. Alumina acetica etc. s. Lerjord. Aluminium er et Metal, hvis Ilte er Lerjord og hvis kiselsure Salte ere almindeligt Ler. Det er hvidt som Sølv, meget blødt og strækkeligt og har en god Klang, hvorfor det anvendes meget til Klokker og musikalske In- strumenter, ligesom der ogsaa deraf forfærdi- ges cliirurgiske Instrumenter, fine Vægtskaale, Skeer, Gafler, Knivskafter og forskjellige Bi- jouterisager. Dets Vægtfylde er 2,5 til 2,60; dets Smeltepunct ligger mellem Sølvets og Zinkets, og det er ikke flygtigt. Det rene A.