Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Aiuminiumbronce. 16 Alun. ilter sig ikke i Luften, selv ved Smeltning, og angribes næsten ikke af Svovlsyre lige- saalidt som af Salpetersyre ved almindelig Temperatili', og kun yderst langsomt ved Kog- ning; det lader sig derimod opløse i Saltsyre og Kalilud. A. taaler ikke godt at legeres med andre Metaller; tilsætter man f. Ex. halvt Jern eller Kobber, lader det sig næsten ikke bearbeide. Vi o Kobber gjør det skjørt som Glas og sort i Luften. En Tilsætning af Guld eller Sølv forøger ligeledes dets Skjør- hed, dog ikke i saa høi Grad som en BÌan- ding med Kobber. 400 Dele A. og 5 Dele Sølv kan forarbeides som rent A., som det da vil overgaa i Glans. En Tilsætning af Vi o Guld betager A. dets Strækkeliglied, men for- øger dets Haardhed. Ved Tilsætning af en lille Del A. til andre Metaller ville disse blive forbedrede; V20 -A-. giver f. Ex. Kobber en større Haardhed og en guldlignende Farve, imedens Vi o giver det en bleg Guldfarve og gjør det meget haardt og strækkeligt, lige- som ogsaa denne Legering lader sig polere næsten ligesaa fint som Staal. Sættes 5 Dele A. til 100 Dele Sølv, bliver dette ligesaa haardt som det til Mønter anvendte Sølv. A. udvindes ofte af det bekjendte fra Grønland kommende Mineral Kryolitli. — Af A. frem- stilles ogsaa en Metaltraad, som benyttes til Epauletter, Broderier etc., og som skal være 60 pCt. billigere end Sølvtraad. Almniniuntbroitce er en guldlig- nende Legering af 90 Dele Kobber og 10 Dele A. Den udmærker sig ved Haardhed og Seighod og benyttes derfor ofte til Tap- leier; men for at denne Legering skal være holdbar, navnlig hvad Udseendet angaar, maa dertil anvendes ganske ren A. Alenili! s. Alun. Allimnattoi, et tæt uldent Stof, sæd- vanlig sort eller mørkebrunt, forfærdiges i Bøhmen og Østerrig, navnlig iLinz, til Brug for de Geistlige og Alumnerne paa de ca- tholske Seminarier. Alnit (Sulphas aluminico kalikus eller Alumen) er et af Lerjord, Svovlsyre, Vand og et Alkali (Kali, Ammoniak eller Natron) bestaaende Dobbeltsalt af en eiendommelig sødlig, sammensnærpende Smag. I kogende Vand lader det sig let opløse, men kun van- skeligt i koldt. Det forekommer undertiden som et færdigt Naturproduct i store, hvide eller graagule, halvt gjennemsigtige, som of- test octaëdriske, men stundom ogsaa hexaë- driske Krystaller; men sædvanlig fremstilles det ved Kunst af forskjellige Mineralier, som benævnes Alunertser. Til disse høre Alun- sten eller Alumit, som bestaar af Kali, Ler- jord og Svovlsyre; Alunskifer af Kiseljord, Lerjord og Svovljern, og Alunjord af Svovl- kis og jordagtigt Brunkul, hvilken sidste un- dertiden indeholder færdigt dannet A. Ved at ophede lær med Svovlsyre erholder man svovlsur Lerjord (forekommer færdig dannet i Naturen som Aluminit); heraf kan man til- berede A. med Tilsætning af svovlsur Kali eller Ammoniak. Efter en foreløbig Bræn- ding, men stundom ogsaa uden en saadan, udsættes Alunertserne i længere Tid forLuf- ! tens Paavirkning, hvorved de overgaa i en Forvittringstilstand, hvilket dog ikke er nød- vendigt for Alunstenens Vedkommende. De brændte eller forvittrede Ertser udludes der- paa med Vand, Luden concentreres ved Gra- dering og Afdampning, og ved Tilsætning af Kali- eller Ammoniaksalte, f. Ex. Chlor- kalium fra Stassfurt, Sæbesyderflus, Glasgalle, kulsur Ammoniak etc. fældes da A. som et af Krystalkorn bestaaende Mel (Alunmel). Ef- terat dette er udvasket i koldt Vand, opløses det i varmt Vand, og ved en derpaa følgende Afkøling vil A. skyde frem i Krystaller. Disse Ertser afgive saaledes svovlsur Lerjord og et let opløseligt Salt, som ved at forbin- des med svovlsur Kali eller Ammoniak danner det tungere opløselige Alun. Dette inddeles i følgende 3 Hovedarter: 1) Kalialun bestaar af 9,95 Kali, 10,83 Lerjord, 33,71 Svovlsyre og 45,51 Vand. Det krystalliserer i regel- mæssige, gjennemsigtige Octaèdre, ofte med afstumpede Hjørner og Kanter, af neutralt Fluidum derimod i Tærninger (cubisk Alun); det er uden Lugt og af en sødlig-sur, sam- mensnærpende Smag. 100 Dele Vand af 200 C. opløse 15,8 Dele af denne Alunsort. Det har et glasagtigt Brud, forvittrer lidt efter lidt i Luften og overdrages i tør Luft med en melagtig Skimmel. Ved at ophedes smel- ter det i Begyndelsen, men ved fortsat stær- kere Varme blærer det sig op, idet det da ganske mister sine vandagtige Dele, og det danner da en hvid, svampagtig Masse, som kaldes brændt Alun {Alumen ustum eller Sulphas aluminico kalicus ustus). — 2) Am- moniakalun, som bestaar af 3,75 Ammoniak, 11,34 Lerjord, 35,29 Svovlsyre og 49,62 Vand, ligner i Udseende ganske den forannævnte Sort. Ved en jevn Opvarming afgiver den ligeledes Vanddelene og forandres til brændt Alun; men ved stærkere Ophedning udvikler den svovlsurt Ammoniak og lader da ren Ler- jord tilbage. 100 Dele Vand af 20° C. op- løse 13,7 Dele deraf. Til denne Categori maa ogsaa henregnes den saakaldte naturlige A. fra Tschermig, som findes i det i de dervæ- rende Kløfter forekommende Brunkul. Den meste i Handelen forekommende A. bestaar af en Blanding af Kali- og Ammoniakalun, hvilken sidste dog ogsaa forekommer i næsten ren Tilstand. Ved at ophede A. med Kali giver Ammoniaken sig strax tilkjende ved sin stikkende Lugt. — 3) Natronalun ligner i Udseende de forannævnte Sorter og bestaar af 6,80 Natron, 11,21 Lerjord, 34,89 Svovl- syre og 47,10 Vand. Det forvittrer i tør Luft, men er langt lettere opløseligt i Vand end begge de ovenstaaende Sorter. Under disse 3 Hovedafdelinger falde følgende i Han- delen hyppigst forekommende Arter: a. Ro- mersk A. af Alunsten fra Tolfa, tilvirkes og- saa i Toscana. Det er en sædvanlig cubisk krystalliseret Kalialun af rødlig Farve og med en meldækket Overflade; ved en Opløsning i Vand løsner det rødlige Mel sig, og Varen viser sig da næsten ganske fri for Jern. Denne Sort foretrækkes derfor særlig af Far- verne og er ogsaa den dyreste, skjøndt en- hver anden Sort jernfri Alun er ligesaa an-