Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Alun. 17 Amalgam. vendelig. Den erholdes fra Civita vecchia, Livorno og Marseille, men eftergjøres stun- dom ved at give ordinairtA. en rødlig Farve. — b. Levantisk eller tyrkisk A. ligner meget den sidstnævnte, men er langt mere kalkhol- dig; den benævnes ogsaa Rock A. og kommer fra Lille Asien over Triest og Livorno. — c. Fransk A. er i Regelen Ammoniakalun i lyse Krystaller; det er sædvanlig noget jernholdigt og forsendes i Fade paa 800 à 1000 Pund. Dog fabrikeres der ogsaa i Frank- rig aldeles jernfrit A. — d. Tysk A. er af fortrinlig Qvalitet og næsten jernfrit. Be- tydelige Alunværker findes ved Bonn, Eisle- ben, Reichenbach i Schlesien, Kommotau i Bøhmen etc. — e. Engelsk A. er sædvanlig mere jernholdigt end de forrige Sorter og til- virkes af Skifer, som navnlig findes i Skotland og i Yorkshire. — f. Svensk A. forekommer hyppigt i Handelen; det erholdes ligeledes af Skifer, er rent og klart og tilvirkes navnlig ved Calmar og Christianstad. — g. Ungersk A. fra Saltværkerne ved Munkatsch er af ud- mærket Qvalitet og kommer den romerske A. meget nær. — Værdien af A. staar i Forhold til Varens Renhed, og navnlig maa den for at anvendes til Farvning saavidt muligt være fri for Jern. Selv de bedste Sorter indeholde imidlertid sædvanlig smaa Qvantiteter Jern- oxydsalt, som krystalliserer paa samme Maade som A. og som kun vanskelig lader sig skille derfra; men der forekommer dog ogsaa i Han- delen aldeles jernfrit A., som derfor ogsaa staar i høi Pris. En Prøve kan foretages med en Opløsning af Kaliumjerncyanyr (gult Blodludsalt) i Vand og opløse A. dermed; fremkommer der da et blaat Bundfald, vil dette være et Bevis paa Jernets Tilstedeværelse. Viser den blaa Farve sig først efter 1 eller 2 Timers Forløb, vil A. allerede være af for- trinlig Godhed; men forbliver Opløsningen ufarvet efter at have henstaaet i 24 Timer, vil dette være et Bevis paa, at Varen er fuld- kommen ren. — A. finder udstrakt Anvendelse til technisk Brug, navnlig i Kattuntrykke- i'ierne, Hvidgarverierne, Papirfabrikerne, til Maler- og Lakfarver, til Rensning af Talg og Olie, til Fortinning og Forsølvning, til at stanse Gjæringcn i Fluida, Dyre- og Plante- legemer, som ikke benyttes som Næringsmid- ler etc. I England anvender manA. som Til- sætning til 01, i Frankrig blandes det i Brø- det for at gjøre det hvidt. Endvidere bruges det i Medicinen som et sammentrækkende Middel, og brændt A. som et let Ætsemid- del. — A. virker hovedsagelig i Forhold til det Qvantum svovlsur Lerjord, som det inde- holder. Dette Salt fremstilles derfor ogsaa særskilt ved Behandling af Ler med Svovl- syre, og kommer i Handelen under Navn af concentreret A. (Aluminat, Sulfat, Sulphas aluminicus), sædvanlig i firkantede Plader med ipresset Fabrikmærke. Af mange Fabrikanter foretrækkes denne Sort med Rette for den krystalliserede A. Svovlsur Lerjord er i frisk Tilstand gjennemskinnende og saa seig, at den lader sig skære i Stykker. Den har en stærk bittersød Smag og er vanskeligere at -erholde ganske jernfri, end Alun. De iHan- J. Hjorth: Varelexikon. delen forekommende Sorter af dette Salt inde- holde ofte svovlsurt Natron, men deres Ind- hold af Lerjord er saa varierende, at de ikke godt lade sig anvende istedetfor Alun, og navnlig ikke i Farverierne. Dog fremstilles der i flere Fabriker, navnlig i Kjøbenhavn og Berlin, aldeles ren svovlsur Lerjord af grøn- landsk Kryolith og jernfri Svovlsyre. Yed Glødning med Kalksten, Kogning med brændt Kalk, Uddrag med Yand og Tilledning af Kulsyre tilvirker man deraf ren Lerjord, som da opløses i Svovlsyre; som Biproduct erhol- der man kulsurt Natron. — Ogsaa af Bauxit, et væsentlig jernoxydholdigt Lerjordhydrat, tilbereder man i den nyere Tid svovlsur Ler- jord eller Alun og Soda, — Yed Afdampning giver den af Kryolith ved Kalk erholdte Op- løsning af Lerjord i Natron det saakaldte Natrium-Aluminat, som i de senere Aar for- sendes fra Frankrig og England som en for Farverierne meget værdifuld Lerjordforbin- delse. — Under Navn af Chromaiun fore- kommer der ogsaa i Handelen et Dobbeltsalt af svovlsur Chromilte og svovlsur Kali; det vindes t. Ex. som Biproduct ved Tilberedel- sen af flere Anilinfarver, Alizarin etc. Det danner meget mørke Krystaller, som i 7 Dele koldt Yand give en smuk violet Farve; ved at opvarmes bliver Opløsningen grøn; den anvendes i Farverierne. — Af Alun indførtes til Danmark i Aaret 1875 c. 3,170 Ctr. og i 1876 c. 5,092 Ctr., hvoraf 1517 fra Belgien, 1042 fra England, 934 fra Sverig og 1600 fra Tyskland. Til Sverig beløb Indførselen i 1876 c. 17,000 Ctr., hvoraf 11,000 fra Eng- land og over 4,000 fra Frankrig. Norge har i de senere Aar indført c. 2,000 Ctr. aarlig. Alunbeitse er en Opløsning af eddike- sur Lerjord, som fremstilles i Kattuntrykke- rierne ved at blande en Alunopløsning med en Opløsning af eddikesurt Bly (Blysukker), hvorved der afsætter sig svovlsurt Bly som Bundfald. Alimlrvidt er almindelig hvid Alunjord, som anvendes til Farvning. Alunlæder s. Læder. Alimrødt, en Art Engelskrødt af ild- rød, zinnoberlignende Farve, tilberedes i Alun- fabrikerne af hedt Alundynd. Alunskifer, Alunsten etc. s. Alun. Alzurin s. Emeraldin. Amabouk, en Slags simpelt Lærred, som forfærdiges i Irland; i raa Tilstand an- vendes det som Paklærred og halvbleget til Skjorter for Matroser etc. Amadis kaldes i Frankrig nogle i Dour- dan forfærdigede hvide eller sorte Halværmer, som ere til at knappe ved Haandleddet; un- dertiden benævnes ogsaa en Slags Læder- handsker saaledes. Amalgam kaldes enhver Legering at Kviksølv med et andet Metal. I Naturen findes ikke sjelden A. med Guld og Sølv; af letsmeltelige Metaller dannes A. let, imedens det er mere vanskeligt at danne det af tungt- smeltelige. Yed at opløse Tin i Kviksølv fremkommer Tinamalgam, som anvendes til Speilbelægning og som sædvanlig indeholder 70 Dele Tin og 30 Dele Kviksølv. A. af 2