Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Gemmer.
253 Gevray.
^ Gemmer eller Intaglier kalder man i
Kunst- og Antiqvitetshandelen Halvædelstene,
hvori der er graveret fordybede Figurer eller
Dyrebilleder, til Adskillelse fra de i ophøiet
Arbeide udskaarne Caméer, og navnlig for-
staar man ved denne Benævnelse saadanne
Stene, som hidrøre fra Oldtiden. De bestaa
sædvanlig af Onyx, Chalcedon, Carneol, Agat
eller Lasursten. I Italien skæres saavel Gem-
mer som Caméer oftere af nulevende Kunst- j
nere og sælges for Antiker. Undertiden kal-
des alle udskaarne Stene, saavel de ophøiede
som de fordybede, Gemmer.
Gemmæ Pini s. Fyrreknopper.
Gemmæ Popnli s. Asp.
(ii eilioni'IiiH'pix kommer i Handelen
i store Stykker fra Java; den er glinsende,
halvt gjennemsigtig, har et rødligt Brud, er
næsten uden Smag og bliver blød i Varmen.
Den bruges paa Java til Kalfatring af Skibe
samt undertiden i Medicinen.
Gemsekugler s. Bezoar.
Gemseskinti af den paa Alperne, Py-
renæerne, i Kaukasus etc. selskabelig levende
almindelige Gemse, Antilope rupicabra, der
Aar for Aar bliver sjeldnére, komme sædvan-
lig i Handelen semsgarvede og give et me-
get tykt, blødt og varigt Læder, der anven-
des meget til Benklæder, Handsker etc. Det
benyttes ogsaa til Eensning af Kviksølv ved
at presse dette igjennem Skindets for det
blotte Øie usynlige Porer. Skindene af de
paa de liøieste Bjerge levende Gemser ere
sædvanlig mindre, men ogsaa bedre end af
de i Dalene og Skovene levende Dyr. De
komme kun sjelden i Handelen, og da navn-
lig fra Steiermark, Tyrol og Schweiz. —
Uægte Gemselæder kalder man Bukke-, Gede-
og Bæverskind, som ere tilberedte paa samme
Maade.
(jremseskjæg' kaldes de i Form af en
Cocarde ordnede Skjæghaar af Gemserne; i
Schweiz og Tyrol benyttes de meget som
Hattepynt for Jægerne, og de ere derfor en
søgt Handelsartikel.
treue tin er Navnet paa en fransk hvid
Vin fra Omegnen af Orleans.
Cr ene tte skincl, Genotte- eller Ja-
notteskind ere de som Pelsværk tilberedte
Skind af Genettekatten, Viverra Genetta, et
til Desmer- eller Zibethdyrenes Klasse hø-
rende Eovdyr, - der er saa stort som en Maar
og hører hjemme i det sydlige Europa, Asien,
Afrika og Ostindien; i Spanien og Tyrkiet
holdes den som et tamt Husdyr til at fange
Eotter og Mus. Størrelsen og Farven af
disse Skind er forskiellig efter Dyrets Fædre-
land; de franske og spanske ere rødliggraa
med sorte Pletter og Bygstriber; de afri-
kanske fra Senegal ere graagule og sortplet-
tede; de fra Cap have sorte Pletter i regel-
mæssige Bader, tre sorte Eyg- og Bugstri-
ber; de japanesiske have uregelmæssige brune
Striber. Alle Arterne have Haler med mørke
Einge. — De i Nordeuropa under dette Navn
forekommende Skind erholdes dog sædvanlig
af en smuk, mørkebrun og sortagtig Katteart
fra Sibérien og Canada, og anvendes hyppig
til Muffer og Kantninger, og Halerne til
Boaer.
Genever s. Enebærbrændevin.
Genietries eller graa Perler ere nogle
smaa Bær, som ligne Ærter og komme fra
Java; de trækkes paa Snore og bæres i Ost-
indien som Perler, især af Braminerne.
Geilipnrter kalder man flere paa Al-
perne voxende, bitteragtigt krydrede Urter
af Malurt- og Bynkearterne ; de anvendes i
Schweiz til Fremstilling af Absinth og som
et mavestyrkende Middel og til den saakaldtc
Schweizer-Urtethé.
Genoa er en Benævnelse, som man i
England giver Tøier af Uld og Bomuld
for at antyde, at de have en kipret Grund,
f. Ex. Genoa Thicksets, Genoa Cords etc.
Gent e le sgi'ttii t er en smuk grøn, gif-
tig Malerfarve, som bestaar af tinsurt Kob-
berilte.
Gentian s. Entian.
Genueser Olie s. Olivenolie.
Geoffroyabark, Ormebark, (Cortex
Geoffroyœ) T. Wurm- eller Kohlbaumrinde,
erholdes dels af G. refusa var. Surinaiuensis
i Surinam og dels af G. inermis paa Jamaika;
de benyttes begge i Medicinen, navnlig imod
Orm og Koldfeber. Den førstnævnte Sort
forekommer i flade, lidt bøiede, indtil 1 Fod
lange og 1 à 2 Cm. tykke Stykker med en
tynd, mørkegrøn indtil rødbrun Epidermis,
som sædvanlig er bedækket med gulagtige
Pletter og under hvilken den temmelig tykke,
rødbrune, grovtrævlede Bark befinder sig.
Bruddet er temmelig jevnt, Pulveret graa-
brunt, Lugten svagt muggen og Smagen
ubehagelig bitter. — Jamaika-Geoffroya, som
ogsaa kaldes Cortex Cabbagii, forekommer
sjeldnere, men er kraftigere; den bestaar af
mindre og tyndere Stykker, som udvendig
ere gulbrune, plettede og rynkede og indven-
dig brunlige eller smudsiggule, med et kor-
net Brud. Smagen er stærk og bitter og
Lugten svag; naar den tygges, farver den
Spyttet gult.
Geraci er en velsmagende, sød, hvid Yin
fra Neapel.
Geraniumolie (Oleum Geranii eller
Palmæ rosee), forsendes navnlig fra Arabien
til Konstantinopel, i den nyere Tid ogsaa fra
Algier; den vindes ved Destillation af Gera-
nium rosatum, og anvendes ofte til Forfalsk-
ning af ægte Eosenolie. Den kommer un-
dertiden til Europa i Kobberflasker paa 100
—150 Pd. I Sydfrankrig fremstiller man
Geraniumolie af Pelargonium Radula, og i
Algier af Pel. odoratissimum, ligesom den og-
saa tilberedes i Indien; men ingen af disse
Sorter besidde den eiendommelige, meget
fine Lugt, som udmærker den arabiske. Den
forvexles undertiden med Idrisolie (s. d.).
Germer s. Nyserod.
Getah laliæ, en Sort Harpix, erhol-
des af et ikke nøiere bekjendt ostindisk Træ
og anvendes til Hefteplaster. Den er srnud-
siggraa, bliver blød ved Haandens Varme,
smelter i kogende Vand og er i høi Grad
klæbende.
Gevray er en rød Burgundervin af 3die