Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Geværer. 254 Ginghams. og 4de Klasse fra Omegnen af Nuits i Dep. Côte d’Or. Geværer s. Vaaben. Giallolino s. Neapelgulf. Giarro er et Oliemaal paa Sardinien = c. 17 d. Potter. Gift kaldes ethvert Stof, som ved at indbringes i dyriske Legemer, selv i smaa Qvantiteter kan udøve en skadelig eller end- ogsaa dødelig Indvirkning paa samme; det er altsaa Stoffer, der ere fremmede og skade- lige for Organismen. De findes i alle tre Naturriger og kunne herefter inddeles i 3 naturlige Grupper, dyriske Gifte, Plantegifte og Mineralgifte. Deres Inddeling er ellers meget forskj ellig; den hensigtsmæssigste sy- nes at være i mekaniske Gifte, det er saa- danne, som ere skadelige ved deres Form og egentlige Gifte. Disse sidste kunne efter deres forskjellige Virkningsmaade atter ind- deles i ætsende Gifte (Sublimat, Syrer, Al- kalier, Metalsalte); narkotiske G. (Opium, Strychnin, Atropin, Blaasyre); narkotisk- skarpe 6. (Aconitum, Conium, Digitalis); adstringerende G. (Bly-, Kobber-, Lerjord- salte); septiske eller gjæringsvækkende G. (Miasmer, Luftarter). De fleste Gifte kunne imidlertid anvendes som Lægemidler, naar de gives i ringe Mængde og med nøie Kjend- skab til deres forskjellige Virkninger efter Sygdommens Beskaffenhed, og de ere derfor næsten alle Gjenstande for Drogueri- og Apo- thekerhandelen, dog selvfølgelig under de nødvendige, ved Loven fastsatte Betingelser for Opbevaringen og Salget af samme. De vigtigste ville findes omtalte i særlige Ar- tikler. Gifthætte s. Stormhat. Gifteddike s. Røvereddike. Giftmel s. Arsenik, hvid. Giftrod s. Contrajerva. Giftsalat, giftig Laktuk, (Lactuca vi- ro sa) T. Giftlattig eller stinkender Salat, en i Mellemeuropa paa øde Steder og i Bjergegne vildtvoxende Plante med en 3—4 Meter høi Stengel og langagtige, omvendt ægrunde, ulige tandede Bodblade og siddende, pilefor- mede, spidse Stengelblade, som ovenpaa ere livlig grønne og underneden graagrønne ; Plan- ten indeholder en betydelig Mængde Melkesaft og har en opiumsagtig, stærkt bedøvende Lugt og en skarp, bitter Smag. Blomsterne ere smaa og bleggule, Frøet langagtig ægformet og besat med Børster i Spidsen. Den i Plan- ten indeholdte Melkesaft giver Lactucarium (s. d.). Gift sumak (Rhus Toxicodendron og Rhus radicans) er et i Nordamerika hjem- mehørende og flere Steder i Europa dyrket, buskagtigt Træ med glatte, paa Underfladen behaarede, ægformede, helrandede, mørke- grønne, tredelte, stilkede Blade; det indehol- der i alle sine Dele en skarp Melkesaft, som bliver sort i Luften og som er saa ætsende, at allerede Berøreisen deraf let kan bevirke rosenagtig Betændelse, navnlig hos blonde Personer, især saadanne, som have en fin Hud, ligesom ogsaa Uddunstningerne deraf ere meget skadelige for Sundheden; den benyt- tes af Indianerne til Forgiftning af deres Pile. Bladene, Folia Rhois toxicodendri, an- vendes i Medicinen, dog hyppigere et deraf tilberedt brunt, giftigt Extract og en Tine- tur, som anvendes imod Lamhed, Udslet, Gigt etc. og som navnlig er et vigtigt ho- møopathisk Lægemiddel. Gifttyde eller Vand-Pastinak (Cicuta vir osa) T. Wasserschierling eller Wuthschier- ling, er en næsten i hele Europa, ogsaa i Danmark og Norge i Moradser og fugtige Jorde voxende Giftplante med en Stengel af indtil 2 Meters Høide, en tyk, indtil 16 Ctm. lang og 7 Ctm. bred, af Tværskillerum afbrudt, hul Bodstok, saugtakkede Blade med hvide Spid- ser og hvide, halvkugleformede Skjærmblom- ster, som i frisk Tilstand have en stærk, ubehagelig Lugt og en brændende Smag. Hele Planten, men især Eodstokken, inde- holder en giftig, grøngul Saft, hvis dræbende Virkninger ikkun kunne forebygges ved et hurtigt anvendt Brækmiddel; den om Foraa- ret indsamlede Bod er mest giftig, men taber det meste af sin Kraft ved at tørres. Bla- dene og Stengelen anvendes undertiden i Me- dicinen, navnlig udvortes imod Gigt. Gigtbær s. Solbær. Gigtpapir s. Beg papir. Gigttaft s. Gaze. Gigtrose eller Bonderose (Pæonia of- ficinalis) T. Gichtrose, Pfingstrose, er en i Sydeuropa vildtvoxende og hos os ofte i Ha- verne dyrket Plante med store, pragtfulde, røde eller hvide Blomster. Den knoldeagtige, udvendig rødlige og indvendig graahvideBod af en bittersød Smag og en stærk Lugt an- vendtes tidligere i Medicinen imod Krampe og Epilepsi, men benyttes nu kun sjelden, da den taber en stor Del af sin Kraft ved at tørres; den indeholder et tykt, syrligt Fedt- stof, Stivelsemel, Gummi, Garvestof, oxalsur Kalk, noget ikke krystalliserbart Sukker og forskjellige Salte. De røde, rundagtige, 3 à 4 Ctm. lange og brede Blomsterblade, Flo- res Pæoniæ, som i frisk Tilstand have en ubehagelig Lugt, ere næsten uden Lugt, naar de ere tørrede, og have da en ram, slimet Smag; de anvendtes tidligere som et nervestyrkende Middel samt i Brystsygdomme, men bruges nu sædvanlig kun paa Grund af deres smukke Farve som Tilsætning til Bo- gelsepulver. De ovale, glinsende, sortebrune Frø af en Ærts Størrelse og med en hvid, olieagtig Kjærne, Seinen Pæoniæ, be- nyttes, efter at være blødgjorte i Eødvin, til at trække paa Snore og hænge om Halsen paa Børn for at lette Tandsætningen, idet Børn bide derpaa ligesom paa Violrod; de komme navnlig fra Frankrig og Italien. Gileadbalsam s. Mekkabalsam. Gimians kaldes nogle store, bløde, ud- mærket smukke tyrkiske Tæpper, som især forfærdiges i Lilleasien i Aleppo, Brussa etc., men som paa Grund af deres liøie Pris mest kun benyttes som Luxusartikler af de rige Tyrker. Gin kaldes i England Genever (s. d.). Gingerbeer s. Ingefær. Ginghams eller Gingans var oprinde-