Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

stikkende Smag og frugtagtig Lugt; det dannes ved Mætning af kulsur eller Æts-Ammoniak med Eddikesyre. Blandet med en lige Del Vand giver det de saakaldte Minderers Draa- ber (Spiritus Mindereri), der anvendes i Me- dicinen som et sved- og urindrivende Middel. Ammonium s. Ammoniak. — A. ace- ticum s. Ammoniakvand, eddikesurt, — A. car- bonicum pyro-oleosum s. Hjortetaksalt. — A. carb. siccum s. Ludsalt, flygtigt. — A. hydro- sulphuratum s. Svovlammonium. — A. liqui- dum s. Salmiakspiritus. — A. muriaticum Salmiak. — A. purpuricum s. Murexid. — A. subcarbonicum s. Hjortetaksalt. — A. succi- nicum s. Hjortetakspiritus, ravholdig. — A. tartaricum s. Ammoniak, vinsur. — A. uricum s. Ammoniak, urinsur. — A. valerianicum s. Ammoniak, baldriansur. Amomim s. Piment. Amorpha (A. fragrans) er en i Ha- verne forekommende Buskvæxt med vellug- tende Blomster. I Bladene af flere Arter indeholdes en rødgul Farve, som i Forbindelse med Alun giver et smukt Citrongult. Amour eller Lacs d’Amour, en Sort Dreil, som tilvirkes i Frankrig i Caen og sammes Omegn. Amourette kaldes en fin, haard og tung Træsort af gulrød Farve; den har megen Lighed med Mahogni og kommer fra Antillerne. Amphibol s. Hornblende. Amurca kalder man Bundfaldet af Oliven- og Bomolie; det anvendes i Frankrig til Fabrikation af ordinair Sæbe. Amygdalin, et Stof, som findes i bittre Mandler saavel som i Kjernerne og Bladene af Laurbærkirsebærtræet og sand- synligvis i Kjernerne af alle Arter af Sten- frugtfamilien. Af Mandler udvindes det ved at behandle det Tiloversblevne efter Udpres- ningen af den fede Olie med kogende Alkohol og Fordampning. Det danner smaa, hvide, perlemoderglinsende, skjælagtige Krystaller, som ere uden Lugt og som i Begyndelsen have en søtilig, men senere bitter Smag. I Forbindelse med Emulsin gaar det over til Blaasyre, der er giftig. Ved Kogning med Alkalier, saaledes med Barytvand, danner det Amygdalinsyre, en sur, farveløs, gummilig- nende Masse. — A. er let opløseligt i Vand og varm Alkohol, destrueres ved Ophedning og benyttes i Medicinen. Amygdalae s. Mandler. Amylalkohol s. Fuselolie. Amyléit, on Kulbrinte, der fremstilles af Fuselolie og Svovlsyre, er et meget be- vægeligt, farveløst Fluidum med en Lugt som raadden Kaal; det har en Vægtfylde af 0,659. I England og Frankrig benyttes det som Bedøvelsesmiddel istedetfor Chloroform, men skal i Virkning staa tilbage for samme. Amyliltehydrat s. Fuselolie. Amylou eller Amylum s. Stivelse. Amylum Marautæ s. Arrowmel. Amylæther er et vellugtende chemisk Præparat, som det er forbundet med Vanske- lighed at fremstille. Amylester eller Amyl- oxyd, eddikesurt, myresurt, smørsurt etc., ere ere egentlig officinelle, finde de dog en ud- strakt Anvendelse i technisk Henseende til Parfumerier, Likører etc. De tilberedes i de chemiske Fabriker. Amyrin s. Elemi. Amyris s. Balsamtræ. Anabasses, blaa- og hvidstribede uldne Tæpper eller Tøier, som forfærdiges i Om- egnen af Konen samt i Belgien og Holland, navnlig til Forsendelse til de afrikanske Kyster. Anacardier s. Acajounødder. Anacardsyre, træ s. Acajou. Anaconitisk Sæbe eller Ancona Sæbe tilberedes i Ancona af Olie og Soda og forsendes i betydelige Qvantiteter over Foligno og Civita vecchia til alle europæiske Lande; anvendes i Silkefarverierne. Anacoste eller Anascote, et Slags kipret Uldtøi, som særlig forfærdiges i Holland for den japanesiske Handel. Anadanitos eller Munequitas kaldes i Spanien paaklædte Dukker, som forsendes fra Frankrig til Spanien, Portugal og Amerika. Anagallis s. Arve. Anagyris eller Stinktræet, en i det sydlige Europa voxende Busk af 5 à 6 Fods Høide; dens ildelugtende Blade anvendes af de franske Læger som et drastisk Afførings- middel. Analcim, et af Kiselsyre, Lerjord, Natron og Vand bestaaende, halvt gjennem- sigtigt, rødligt Mineral, som krystalliserer re- gulært og hvis Haardhcd er 5,5; det findes i Tyrol, Italien og paa Færøerne. Ananas er Frugten af den i Afrika og Sydamerika hjemmehørende og til Ost- og Vestindien forplantede almindelige Ananas- plante (Bromelia Ananas), som i Europa kun dyrkes i Drivhuse. Den har talrige, blaagrønne, i Randen tornede Blade, imellem hvilke der fremskyder et 1 til 2 Fod høit Skaft, i hvis Spids den sammentrængte og af kjød- fulde Bær bestaaende, sammenvoxede Frugt- stand befinder sig. Frugten er meget afholdt paa Grund af sin aromatiske Smag, men kan have skadelige Virkninger, naar den nydes i større Mængde. Ved Gjæring kan man af Saften tilberede en fortræffelig vinlignende Drik (s. Ananasvin). A. forsendes saavel frisk som nedlagt i Sukker fra det sydlige Europa, Vestindien og Amerika. I Frankrig, saavelsom i Leipzig, Berlin, Nürnberg, Erfurt og flere Steder i Tyskland dyrkes meget smukke Ana- nas, som forsendes vidt omkring nedpakkede i Kister eller Kurve. Der findes baade gule, rødlige og hvide Afarter. Ananaessents hidrører ikke fra den forannævnte Frugt, men er kun en Opløsning af Smørsyreæther i 8 à 10 Dele Spiritus. Den anvendes i Conditorier og Parfumerier samt til Efterligning af Rumbouketten og Araksbouketten. Ananashamp eller Pinna bestaar af Basttrævlerne af de forskjellige Arter af Planten; den kommer fra Vestindien og Syd- amerika og anvendes til temmelig fine Tøier. I lil H Ü