Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Ananasolie. 22 Anemonsyre. Ananasolie, propionsur eller smørsur Amylæther, s. Frugtæther. Ananaspomade, -sæbe, s. Cocos- nødolie. Ananastoier kaldes de saavel i lange Stykker som i Tørklæder forekommende Stof- fer, der tilvirkes i Ostindien af Bladtrævlerne af en Ananasart, Bromelia pygmæa. Bladene udblødes i Tand ligesom Hør, blive derefter ristede og brudte, og afgive da enhampagtig Traad, som er godt skikket til Yævning. I Manilla kaldes de deraf tilvirkede Tørklæder Pinnas. I Amerika og paa Kysten af Afrika forfærdiger man ogsaa Snore og Beb af disse Trævler. Ananasvin tilberedes navnlig i Mexico og paa Martinique ved Gjæring af Frugten uden Iblanding af Alkohol; den egner sig godt for Syge, og kan træde istedetfor Ma- deira. Ana paini atræ kaldes Vedet af et i Guyana voxende Træ; det er meget fast og seigt og anvendes især til Bygningstømmer. Træets Bark bruges af Indianerne som et Lægemiddel. Anascote s. Anacoste. Anatte eller Anatto s. Qrlean. Ancliiovis eller Ansjos (Clupea eller En- graulis encrasicolus) er en lille, til Silde- slægten henhørende Fisk, som adskiller sig fra Silden ved at dens Snude er forlænget lidt frem foran Munden. Den hører egentlig hjemme i Middelhavet, men forekommer i de fleste europæiske Have. Den bliver 6 à 8 Tom. lang, er blaabrun paa Byggen men for- øvrigt sølvglinsende. Den forekommer i Han- delen saavel saltet som nedlagt i Olie, sjeld- nere røget. I Frankrig afskærer man først Fiskens Hoved paa Grund af dets bittre Smag. Den har megen Lighed med Sardellen, men denne sidste er større og fladere og bedækket med Skjæl, der dog let falde af. Fra Norge er Udførselen af A. betydelig, navnlig fra Ber- gen, Stavanger, Christiansand og Christiania ; dog maa det bemærkes, at den i de nordlige Have under dette Navn forekommende Fisk ikke er den virkelige A., men en Art Smaasild, de saakaldte Brislinger (Clupea Sprattus). Disse fanges i Garn, især ved Norges Syd- kyster og i de derværende Fjorde, sædvanlig i Maanederne August og September. De sorteres strax af Fiskerne, saaledes at de Bris- linger, som ere skarpe eller takkede under Bugen, nedsaltes, krydres med Laurbærblade, Peber, Nelliker etc. og forhandles under Navn af A., imedens de andre kaldes Græssild og som oftest nydes stegte, ligesom man ogsaa af den ringeste Sort presser en Slags Tran, der egner sig godt til at benyttes i Hvid- garverierne. — Den egentlige Å., som ogsaa kaldes den sydlige og som anses som den bedste, kommer fra Middelhavet over Livorno, Genua, Triest etc. ; den spanske er imidlertid den mindst holdbare, da den let bliver tran- net. — For at kunne holde sig maa nedsaltede A. være ganske bedækkede med Lage og ikke udsættes for Luftens Paavirkning; etKjende- tegn paa deres Godhed er, at de ere haarde, udvendig hvide og indvendig rødlige, og at de ikke have nogensomhelst ubehagelig Lugt. — Ogsaa for Danmarks Vedkommende vilde upaatvivlelig Brislinge- eller Ansjosfangsten kunne blive en betydelig Indtægtskilde, idet der navnlig ved Jyllands Vestkyst Andes umaadelige Stimer af disse Fisk. Vel ere Forholdene her ikke saa gunstige for Fang- sten, som ved Norges af mangfoldige Fjorde indskaarne Kyster ; men under en kyndig Led- ning og støttede af en mindre Kapital vilde sikkerlig de vestjydske Fiskere dog kunne indhøste betydelige Fordele derved. En vigtig Omstændighed ved Brislingefangsten er, at Fiskene ikke optages af Vandet førend 1 à 2 Døgn efterat de ere fangede i Garnene, for at de i dette Tidsrum kunne give den tid- ligere indtagne Føde fra sig (i Norge kaldes disse Excrementer Aat). Optages Fiskene strax efter Fangsten og nedsaltes, uden først selv at have afgivet denne Aat, ville de selv med den omhyggeligste Behandling kun være holdbare i meget kort Tid. Der haves til den nævnte Hensigts Opnaaelse meget store Garn eller Net, som ere saaledes indrettede, at de kunne snøres sammen omkring en fan- get Brislingestime. Anclmsa, Anehusin s. Al kanna. Anconstansk Sæbe , en Sort fin, italiensk Sæbe, der tilberedes af Bomolie. Ancone« kaldes en Sort tørrede Pærer (Perlepærer) fra det sydlige Frankrig. Andalusit eller Stanzait er en af Ler- og Kiseljord bestaaende Smykkesten af tredie Bang. Den er usmeltelig for Blæserøret, af mørkerød, ferskenblomstfarvet, brunlig eller gulgraa, sjeldnere grønlig Farve, og har et glaslignende Udseende. Den har ikke stor Værdi og findes i Spanien, Tyrol, Sachsen, Baiern, Skotland og paa Øen Elba, ligesom den ogsaa forekommer indvoxet i Lerskifer ved Nannestad i Norge; gjennemsigtig grøn A. stammer fra Brasilien. Anclaolie, Oleum Andæ, udpresses af Frøet af en i Brasilien voxende Plante, Alida goiuesii ; den er klar og lysegul, uden Lugt eller Smag, af Consistents som Olivenolie og har en Vægtfylde af 0,927. Den anvendes i Medicinen. Andonilles s. Tobak. Anemonsyre udvindes af A. Pulsatilla eller pratensis, en i det nordlige Europa voxende Giftplante med laadne, doppeltfj erede Blade og violette eller mørkeblaa, indvendig grønlige, klokkeformedø, nikkende Blomster. Den er blandet med et brændende skarpt, flygtigt Stof, som ved Tilberedning af Ex- tracten irriterer Synet og Aandedrættet. Den tørrede Urt, Herba Pulsatilla; iiigricaiitis, føres kun sjelden i Apothekerne, fordi den ved at tørres sædvanlig taber sin Kraft; derimod afkoges den friske Urt med Vand, ligesom der af den udpressede Saft tilberedes en brunlig, giftig Extract eller Tinetur, hvilke begge dog sædvanlig kun anvendes i Ho- møopathien. — Urten indeholder en flygtig, campheragtig Olie og et skarpt Stof, Ane- moni n eller Pulsatillecampher, som med Al- kalier danner en gjennemskinnende brun Masse, Anemoninsyre. j