Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Anethum foeniculum. 23 Angosturabark. Anethum foeniculum s. Fennikel. — A. graveolens s. Dild. Angelicaolie (Ætheroleum Angelicas) er en ved Destillation af Roden og Frøet af Angelica officinalis tilberedt ætlierisk Olie, der anvendes som et pirrende, fordelende og nervestyrkende Lægemiddel, ligesom den ogsaa benyttes som Tilsætning til Likører og Par- fumer. Den er letflydende, lysegul og thai- en bitter Smag og en eiendommelig, krydret Lugt. Angelicarod, Angelikrod eller En- gelrod (Radix Angelicas) hidrører hovedsa- gelig fra en paa fugtige Steder i Nordeu- ropa voxende, 4 à 5 Fod høi Plante, Ædel- Angelica, A. archangelica eller officinalis. Roden er lang og temmelig tyk, spindelfor- met, meget trævlet, udvendig brun eller rød- gul, indvendig hvid og gul prikket, har en moskusagtig Lugt og en i Begyndelsen sødlig, men derefter krydret, brændende og bitter Smag. Naar man om Foraaret gjør Indsnit i den friske Rod, udflyder der en gulagtig, harpixagtig Saft, som or dens kraftigste Be- standdel. Da disse Rødder let skimle, maa de tørres med Omhu og ikke udsættes for Fugtighed hverken ved Opbevaringen eller Indpakningen. Ved langveis Transport vil det dertil være hensigtsmæssigt at forsyne de Foustager, hvori de forsendes, med Huller rundtomkring, hvorved de ville være mindre udsatte for at blive ormstukne. Ved Ind- kjøbet, maa man agte paa, at Rødderne ere seige og ikke let lade sig brække over, og at de ikke ere ormstukne; naar de skæres i Skiver, bør de have en stærk Lugt og mange gule Harpixprikker. Den forekommer næsten i hele Europa, hyppig i Skandinavien, Island og Lapland, hvor den anvendes baade i Me- dicinen og til Syltning, hvilket sidste navnlig gjælder de unge Stængler. Af de tyske Sorter erholdes den bedste fra Sachsen, navnlig fra Schneeberg, ligesom ogsaa fra Bøhmen og Schlesien; fra Thüringen kommer en ringere Sort. iOgsaa den spanske Rod er af fortrinlig Godhed; desuden faar man den ogsaa fra Frankrig, Italien og Schweitz. Plantens Frø- korn, som paa den ene Side ere flade og paa den anden convexe, ere lysegrønne, have en krydret Lugt og Smag, og besidde de samme Egenskaber som Roden, hvis vigtigste Be- standdele ere en ætlierisk Olie, en skarp, blød Harpix og et bittert Extractivstof. For- uden Rødderne indsamler man ogsaa Plan- tens Stængler, Fistula A., som anvendes som et Husmiddel enten ristede paa Kul, kogte i Melk eller bestrøede med Sukker. — Som andre äf A. tilberedte Præparater kan nævnes Angelicavand, A. balsam, A. extract, A. spi- ritus, og den er Hovedingredientsen i den saakaldte Stahls A. spiritus, Essentia alexi- »haniiaca Stafalii og i Raspails Sundhedslikør, ligesom den ogsaa benyttes som Tilsætning til flere andre aromatiske Essentser og Mave- likører. Ved at behandle Angelicabalsam med Kalilud udvinder man Angelicin, Angelica- syre og en Harpix; den førstnævnte danner fine, gjennemsigtige, farveløse Krystaller. Angelicasyren findes ogsaa i Roden af flere andre Planter og krystalliserer i store, lang- agtige, farveløse Søiler eller Naale af en aro- matisk Lugt og syrlig Smag. Med forskjel- lige andre Syrer danner den igjen nye, for Chemien vigtige Forbindelser. Desuden findes i Roden Garvestof, Sukker, Stivelsemel, Pek- tinsyre og nogle Salte. Den vilde Â. eller Vand-Angelik (ri. silvestris), med hvide eller blegrøde Blomster, forekommer ofte i Dan- mark i fugtige Skovegne; men dens Rod har langt mindre Kraft end den fornævnte, hvor- med den oftere findes blandet. I den nyex-e Tid forekommer der ogsaa i Handelen en anislugtende Rod under Navn af A. brasi- li ensis, hvis Oprindelse er ubekjendt. Angelinabark eller Ormebark, Cortex Angelinas eller Geoll'roya, erholdes af to i Sydamerika hjemmehørende Træer, Geoflïoya retusa fra Surinam og G. ineriuis fra Jamaica. Den har en svag, ubehagelig Lugt og en bitter Smag og anvendes pulveriseret imod Orm. Angelots s. Ost. Anghlkatræ eller Ailanttræ, et smukt, fast Ved af rødlig Farve med brede, mørke- røde eller gule Striber og Flammer, stammer fra Afrika, men forsendes til Europa fra Bra- silien; det anvendes til finere Snedkerarbeide. Angola kaldes en Art langagtige Drue- rosiner af fortrinlig Godhed, som komme fra Bologna. Angolatræ s. Rødtræ. Angorahaar, uld s. Kamelhaar. Ancoratamelo t kaldes smukke, tætte, lærredsagtig vævede Stoffer, som enten bestaa ganske af Angoragarn eller have Silke i Kjeden. De ere meget udbredte i hele Orienten og forsendes til Europa over Konstantinopel og Smyrna. Angorasliawler s. Shawler. Angoriske Kaninkaar, Silkehare- haar, er Ulden af den angoriske Kanin. Denne er større end de almindelige Kaniner og har et meget fint, blødt og langt kruset Haar, som sædvanlig er hvidt, men ogsaa under- tiden graat, sort eller rødligt. Dyrene klip- pes ikke, men kæmmes eller ruskes 7 à 8 Gange om Aaret, og man erholder da hver Gang c. 11l<i Lod Uld af hver Kanin. Disse Haar anvendes til Handsker, Strømper, Hatte, etc. Angosturabark, ægte, (Cortex An- gosturas veras) er Barken af et i Sydamerika, navnlig ved Orinoco voxende, 50 à 70 Fod høit Træ, Galipca officinalis eller Cusparia febrifuga, som nu ogsaa er forplantet til flere af de vestindiske Øer. Den kommer sæd- vanlig i glatte, svagt krummede, sjelden rør- formede Stykker af 3 à 6 Tommers Længde, 1 à 2 Tom. Bredde og c. 1 Linies Tykkelse, er udvendig ofte bedækket med et guligt Korklag, der let kan brækkes fra, selve Bar- ken er lys okkergul, paa den indvendige Side rødgul, i Bruddet lys-kanelfarvet og harpix- agtig glinsende; i frisk Tilstand giver den et Rhabarber lignende Pulver, som senere bliver okkergult. Den har en ubehagelig bitter Smag og en krydret, skarp og sam- mensnærpende Eftersmag, hvorved den kan skjelnes fra den uægte. Dens Lugt er svagt