Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Anethum foeniculum.
23
Angosturabark.
Anethum foeniculum s. Fennikel.
— A. graveolens s. Dild.
Angelicaolie (Ætheroleum Angelicas)
er en ved Destillation af Roden og Frøet af
Angelica officinalis tilberedt ætlierisk Olie,
der anvendes som et pirrende, fordelende og
nervestyrkende Lægemiddel, ligesom den ogsaa
benyttes som Tilsætning til Likører og Par-
fumer. Den er letflydende, lysegul og thai-
en bitter Smag og en eiendommelig, krydret
Lugt.
Angelicarod, Angelikrod eller En-
gelrod (Radix Angelicas) hidrører hovedsa-
gelig fra en paa fugtige Steder i Nordeu-
ropa voxende, 4 à 5 Fod høi Plante, Ædel-
Angelica, A. archangelica eller officinalis.
Roden er lang og temmelig tyk, spindelfor-
met, meget trævlet, udvendig brun eller rød-
gul, indvendig hvid og gul prikket, har en
moskusagtig Lugt og en i Begyndelsen sødlig,
men derefter krydret, brændende og bitter
Smag. Naar man om Foraaret gjør Indsnit
i den friske Rod, udflyder der en gulagtig,
harpixagtig Saft, som or dens kraftigste Be-
standdel. Da disse Rødder let skimle, maa
de tørres med Omhu og ikke udsættes for
Fugtighed hverken ved Opbevaringen eller
Indpakningen. Ved langveis Transport vil
det dertil være hensigtsmæssigt at forsyne
de Foustager, hvori de forsendes, med Huller
rundtomkring, hvorved de ville være mindre
udsatte for at blive ormstukne. Ved Ind-
kjøbet, maa man agte paa, at Rødderne ere
seige og ikke let lade sig brække over, og
at de ikke ere ormstukne; naar de skæres i
Skiver, bør de have en stærk Lugt og mange
gule Harpixprikker. Den forekommer næsten
i hele Europa, hyppig i Skandinavien, Island
og Lapland, hvor den anvendes baade i Me-
dicinen og til Syltning, hvilket sidste navnlig
gjælder de unge Stængler. Af de tyske Sorter
erholdes den bedste fra Sachsen, navnlig fra
Schneeberg, ligesom ogsaa fra Bøhmen og
Schlesien; fra Thüringen kommer en ringere
Sort. iOgsaa den spanske Rod er af fortrinlig
Godhed; desuden faar man den ogsaa fra
Frankrig, Italien og Schweitz. Plantens Frø-
korn, som paa den ene Side ere flade og paa
den anden convexe, ere lysegrønne, have en
krydret Lugt og Smag, og besidde de samme
Egenskaber som Roden, hvis vigtigste Be-
standdele ere en ætlierisk Olie, en skarp,
blød Harpix og et bittert Extractivstof. For-
uden Rødderne indsamler man ogsaa Plan-
tens Stængler, Fistula A., som anvendes som
et Husmiddel enten ristede paa Kul, kogte i
Melk eller bestrøede med Sukker. — Som
andre äf A. tilberedte Præparater kan nævnes
Angelicavand, A. balsam, A. extract, A. spi-
ritus, og den er Hovedingredientsen i den
saakaldte Stahls A. spiritus, Essentia alexi-
»haniiaca Stafalii og i Raspails Sundhedslikør,
ligesom den ogsaa benyttes som Tilsætning
til flere andre aromatiske Essentser og Mave-
likører. Ved at behandle Angelicabalsam med
Kalilud udvinder man Angelicin, Angelica-
syre og en Harpix; den førstnævnte danner
fine, gjennemsigtige, farveløse Krystaller.
Angelicasyren findes ogsaa i Roden af flere
andre Planter og krystalliserer i store, lang-
agtige, farveløse Søiler eller Naale af en aro-
matisk Lugt og syrlig Smag. Med forskjel-
lige andre Syrer danner den igjen nye, for
Chemien vigtige Forbindelser. Desuden findes
i Roden Garvestof, Sukker, Stivelsemel, Pek-
tinsyre og nogle Salte. Den vilde Â. eller
Vand-Angelik (ri. silvestris), med hvide eller
blegrøde Blomster, forekommer ofte i Dan-
mark i fugtige Skovegne; men dens Rod har
langt mindre Kraft end den fornævnte, hvor-
med den oftere findes blandet. I den nyex-e
Tid forekommer der ogsaa i Handelen en
anislugtende Rod under Navn af A. brasi-
li ensis, hvis Oprindelse er ubekjendt.
Angelinabark eller Ormebark, Cortex
Angelinas eller Geoll'roya, erholdes af to i
Sydamerika hjemmehørende Træer, Geoflïoya
retusa fra Surinam og G. ineriuis fra Jamaica.
Den har en svag, ubehagelig Lugt og en
bitter Smag og anvendes pulveriseret imod
Orm.
Angelots s. Ost.
Anghlkatræ eller Ailanttræ, et smukt,
fast Ved af rødlig Farve med brede, mørke-
røde eller gule Striber og Flammer, stammer
fra Afrika, men forsendes til Europa fra Bra-
silien; det anvendes til finere Snedkerarbeide.
Angola kaldes en Art langagtige Drue-
rosiner af fortrinlig Godhed, som komme fra
Bologna.
Angolatræ s. Rødtræ.
Angorahaar, uld s. Kamelhaar.
Ancoratamelo t kaldes smukke, tætte,
lærredsagtig vævede Stoffer, som enten bestaa
ganske af Angoragarn eller have Silke i Kjeden.
De ere meget udbredte i hele Orienten og
forsendes til Europa over Konstantinopel og
Smyrna.
Angorasliawler s. Shawler.
Angoriske Kaninkaar, Silkehare-
haar, er Ulden af den angoriske Kanin. Denne
er større end de almindelige Kaniner og har
et meget fint, blødt og langt kruset Haar,
som sædvanlig er hvidt, men ogsaa under-
tiden graat, sort eller rødligt. Dyrene klip-
pes ikke, men kæmmes eller ruskes 7 à 8
Gange om Aaret, og man erholder da hver
Gang c. 11l<i Lod Uld af hver Kanin. Disse Haar
anvendes til Handsker, Strømper, Hatte, etc.
Angosturabark, ægte, (Cortex An-
gosturas veras) er Barken af et i Sydamerika,
navnlig ved Orinoco voxende, 50 à 70 Fod
høit Træ, Galipca officinalis eller Cusparia
febrifuga, som nu ogsaa er forplantet til flere
af de vestindiske Øer. Den kommer sæd-
vanlig i glatte, svagt krummede, sjelden rør-
formede Stykker af 3 à 6 Tommers Længde,
1 à 2 Tom. Bredde og c. 1 Linies Tykkelse,
er udvendig ofte bedækket med et guligt
Korklag, der let kan brækkes fra, selve Bar-
ken er lys okkergul, paa den indvendige Side
rødgul, i Bruddet lys-kanelfarvet og harpix-
agtig glinsende; i frisk Tilstand giver den
et Rhabarber lignende Pulver, som senere
bliver okkergult. Den har en ubehagelig
bitter Smag og en krydret, skarp og sam-
mensnærpende Eftersmag, hvorved den kan
skjelnes fra den uægte. Dens Lugt er svagt