Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Angoumoisvine. 24 krydret, men mærkes først tydeligt, naar den er pulveriseret. Et concentrent Udtræk er klart og mørkt orangefarvet, men bliver gult ved at fortyndes med Yand, hvorved den ægte Bark ligeledes adskiller sig fra den uægte, men navnlig ved at et Afkog af den ægte Bark med svovlsurt Jern kun farves lidet mørkere; senere fremkommer der en rødlig Grums, medens den uægte med Jern- salte bliver fældet næsten sort; den anvendes i Medicinen. Den ægte A. kommer mest fra Øen Trinidad ; dens chemiske Bestanddele ere : Angosturabitter eller Angosturin, ogsaa kaldet Cusparin, en rødbrun, krystallinsk, bitter Sub- stants, ætherisk Olie, bitter Iiarpix, Gummi, Kautschuk og Salte. — Den uægte A. (Cortex Angosturæ spuriæ eller ferrugineis), stam- mer sandsynligvis fra Bræknødtræet, Strychnos nux vomica, E. Krähenaugenbaume, eller fra en i Vestindien hjemmehørende Strychnosart, da den kun forekommer sammenblandet med den ægte. Den skjeines fra denne derved, at den er tykkere, paa Ydersiden besat med smaa rustfarvede Vorter, indvendig smudsig- gul, graa eller sort med rødlige Pletter, i Brud det hvidgul eller lysebrun og melet; fremdeles forekommer den sædvanlig i ure- gelmæssige Stykker af større Bredde end Længde, ofte sammenrullede og mere udad- bøiede end de ægte, ligesom den ogsaa i Pulverform er mere lysegul. Smagen har intet Kryderagtigt ved sig, og navnlig er Eftersmagen hverken skarp eller brændende, saaledes som Tilfældet er med den ægte, men dog ubehagelig bitter. Farven af det con- centrer ede Udtræk er smudsig brun og bliver ikke gul ved at fortyndes med Vand. Den indeholder Strychnin og Brucin, er derfor meget giftig og af samme Virkning som Brækrod. Det fortjener dog at bemærkes, at denne Forfalskning af den ægte Angostura- bark ikke i de senere Aar har vist sig i den europæiske Handel. Angoumoisvine ere gode røde og hvide Vinsorter fra det franske Departement Charente; de forsendes hyppig til Norden over Kochelle. De bedste ere de fra Cognac, Aubeterre, Koclxefoucault og Angoulème. AngH ilie11es kaldes i Frankrig og Ita- lien nogle smaa nedsaltede Aal. Angurier eller Vandmeloner ere Frug- terne af Cucumis Anguria, Cucurbita Citrillus 5 de staa imellem Meloner og Græskar og voxe i det sydlige Europa. Deres Saft benyttes til Eddike. Anhydrit ogsaa kaldet Muriaeit, Kar- stenit, Pengit, er et Mineral, som bestaar af svovlsur Kalk (Gips) uden Vand. I krystal- linsk Tilstand lader den sig kløve i tærning- formode Stykker, hvorfor den ogsaa benævnes Tærningspatli ; men den forekommer ogsaa kornet, tæt eller stænglet. Dens Farve er hvid, rødlig eller blaalig, dens Haardhed 3—3,5, og dens Udseende glinsende eller glasagtigt. Den har nogen Lighed med Kalksten, men bruser ikke med Syrer. Den tætte, farvede kan poleres smukt, hvorfor den stundom an- vendes til architectoniske Forziringer ; men naar den udsættes for Veirligets Indvirkning, Anilin. optager den Vand og forvandles til Gips. A. findes især i Stensalt- og Gipslagene i Østerrig, ved Stasÿurth, Segeberg, Lüneburg etc. Anil s. Indigo. Anilin (Anilinolie) er en Bestanddel af Stenkulstjære og tjener til Fremstilling af en Mængde af de smukkeste Farvestoffer, af hvilke vi nedenfor skulle anføre de vigtigste. A. udvindes i større Mængde udelukkende af Nitrobenzol (s. Benzin); men det er stedse blandet med Toluidin. I ren Tilstand er det en vandklar, olieagtig Vædske med en ube- hagelig, aromatisk Lugt og en aromatisk, brændende Smag; det koger ved 182 °, op- løser Svovl, Phosphor, Campher og Colopho- nium, og har en Vægtfylde af 1,03. Det blev opdaget i Aaret 1826 i Destillationsproduc- terne af Indigo, hvoraf dets Navn skriver sig (1anil er Navnet paa Indigo; det udledes af det arabiske an, nil (Indigo) eller fra Sanscrit : nila=blaa). Ved Indvirkning af forskjellige Stoffer paa Anilinolie fremkomme meget smukke Farver, som anvendes til Farvning af Silke, Uld, Bomuld, Fjer, Elfenben etc. Disse Farver lade sig med Lethed fæste til de fra Dyreriget hidrørende Stoffer, saasom Uld og Silke, idet de directe forbinde sig dermed, imedens dette ikke er Tilfældet med de vegetabilske Trævlestoffer, med Hensyn til hvilke der aldeles ingen Affinitet er tilstede i denne Henseende. De maa derfor først fugtes med en Beitse (Mordants), som ind- gaar en uopløselig Forbindelse med Farve- stofferne, og hertil benyttes Garvestof (Tan- nin, Sumakdecoct etc.), Albumin, Casein, for- skjellige Metalsalte etc. De vigtigste Anilin- farver ere følgende: AitiliiirotlUfFuchsin, Azalein, Solferino, Magenta, Kubin, Koseïn etc.) er den i Vand opløselige Forbindelse af en farveløs Base, Rosanilin, med en Syre, sædvanlig Saltsyre (Fuchsin), Eddikesyre (Koseïn) eller Salpetersyre (Azale'in). Ani- linrødt kom tidligere i Handelen i Deigform, men nu erholdes det i smaa Krystaller, som enten ere grønne, guldglinsende eller rød- lige. En stor Del af det i Handelen fore- kommende Anilinrødt er fremstillet ved Hjælp af Arseniksyre og kan derfor selvfølgelig ikke anvendes til Farvning af Likører, Conditori- sager etc., som kun maa farves med giftfri Fuchsin, som er fremstillet ved Hjælp af Tinchlorid eller Kulsuperchlorid. i Pund Fuchsin vil være tilstrækkeligt til Farvning af 200 Pund Uld. Af det ved Fuchsintil- virkningen fremkommende Affald fabrikeres bil- ligere røde, gule og brune Farver, saasom Grenadin, Georgine, Orseilline, Xanthin, Wie- nerbrunt. — Anilin violet (Anilinpurpur, Indisin, Anileïn, Kosolan, Violin, Tyralin, Har- malin, Phenameïn) er et violetsort, kobber- glinsende, krystallinsk Pulver, som frem- stilles enten af svovlsurt Anilin og . dobbelt chromsurt Kali (Perkins Violet eller Mauveïn), eller ved en Blanding af saltsur Rosanilin, Anilinolie og Kalibichromat (Violet imperial); fremdeles ved Ophedning af Fuchsin til 160 à 170 0 R, ved Ophedning af Anilinolie med et Rosanilinsalt (gammel Violet, Nonpareil, Mono- og Diphemyl-Rosanilin), eller endelig li É