Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Anilin. 25 Anis. ved at ophede Fuchsin i lukkede Kar med Jodyrer eller Bromyrer af Alkoholradiealerne (Æthyl, Methyl eller Amyl), hvorved frem- kommer dot saakaldte Ny- eller Jodviolet, Hof- mans Violet, Dahliaviolet etc. Da de 2de sidstnævnte Metliodcr ved en længere Op- hedning give Anilinblaat, kan man paa denne Maade fremstille Yiolet enten med rødlig eller blaalig Farvetone. I de senere Aar har man i Farverierne sædvanlig benyttet Jodviolet (Æthylviolet), fordi denne giver en meget levende Farve og er opløselig i Vand; men i den nyeste Tid er den for en Del bleven fortrængt af den af Poirrier i Paris i Han- delen bragte Violet de Paris, som ogsaa be- nævnes Methylviolet. Den fremstilles directe af Anilin, Saltsyre og Træspiritus (Methyl- alkohol), eller af Tinchlorid og Methylanilin ved et meget stærkt Tryk. Disse i det Eøde eller Blaa spillende violette Farver kaldes i Almindelighed Sedanfarver. — Aiiilhi- blaat (Azulin, Azurin, Bleu de Paris, de Lyon, de Parme) er et rødbrunt Pulver med svag Kobberglans, og erholdes ved at op- hede et Bosanilinsalt med Anilinolie (Triphe- nylrosanilin), eller ved Ophedning af Fuchsin med Jodyrer, Bromyrer eller Toluidin (Jod- blaat, Triæthylblaat). Bleu de nuit eller Bleu de lumière kaldes en Slags Anilinblaat, som viser sig ren blaa saavel ved Daglyset som ved kunstig Belysning. Bleu soluble er en anden Slags, som ved Behandling med Svovl- syre er bleven opløselig i Vand. Denne egner sig særlig for Silke og Uld; men ogsaa for Bomuld kommer der i den senere Tid fra Belgien en opløselig blaa A., som dertil har det Fortrin, at den dermed farvede Bomuld ikke smitter af efter Tørringen, hvilket er Tilfældet med al den i Sprit opløselige A. Den smukkeste i Vand opløselige blaa A. er Nicholsonblaat eller Alkaliblaat, som bestaar af forskjellige Syrer af Triphenylrosanilin for- bundne med Alkali. — Anilingrønt (Eme- raldin, Smaragdgrønt, Viridin, Jodgrønt, Me- thylgrønt) Aldehydgrønt, fremkommer ved at opvarme svovlsur Bosanilin med 'Aldehyd og derefter behandle det med svovlundersyrlot Matron, hvorved det opløses og bliver an- vendeligt til Farvning ; det er imidlertid meget foranderligt og benyttes endnu ikke meget til Uldfarvning. Jodgrønt dannes ved at behandle eddikesur Bosanilin mod Jodæthyl og Træ- spiritus; men det farver næsten altid blaalig grønt, og er nu næsten ganske fortrængt af Methyl grønt, der som en Følge af Jodbespa- relsen ved Fremstillingen er meget billigere og farver langt smukkere; det er opløseligt i Vand og farver Silke og Bomuld udmærket smukt. — Anilinbrimt (Havanabrunt, Bismarckbrunt, Maron- eller Kastaniebrunt) fremkommer ved Ophedning uf Fuchsin med saltsur Anilin. — Anilinsort dannes ved Indvirkning af oxyderende Midler paa salt- sur, vinsur eller chlorsur Anilin; det an- vendes navnlig i Kattuntrykkerierne og frem- bringes paa Grund af sin Uopløselighed di- recte paa de Tøier, som skulle farves, ved at paatrykke disse en Blanding af Anilinsalt med chlorsur Kali, Salmiak og Svovlkobber. — Anilingraat dannes ligeledes paa selve Tøierne ved at paatrykke samme en Blan- ding af vinsur Anilin, Salmiak, chlorsur Kali og vinsur Chromoxyd-Kali. — Anilinfarverne udgjøre allerede nu en betydelig Exportar- tikel fra Europa til China, Japan, Ostindien etc. De tilberedes i Frankrig, England og Tyskland, men forekomme ikke sjelden i for- falsket Tilstand; ogsaa i Stockholm er for nogle Aar siden anlagt en Fabrik. Værdien af de Anilinfarver, som aarlig produceres i Europa, var allerede for et Decennium siden over 40 Millioner Kroner, og man har be- regnet, at der i de senere Aar hver Dag til- virkes over 20,000 Pund i Europa. Aniltræ s. Anistræ. Anima Rliei s. Rhabarber. Aniinegnmmi, ogsaa kaldet Flodhar- pix og Courbarilharpix (Resina Anime), er den dels ved Indsnit i Træet og dels af sig selv udflydende Harpix af Animetræet (Hy- menæa Courbaril), som voxer i Mexico, Vestindien og Sydamerika. I dets Frugter findes der et spiseligt Mel, og dets Blade anvendes i Medicinen imod Orm. Maar Gum- mien er indsamlet, smeltes den sammen og kommer derefter i Handelen i uregelmæssige, rundagtige eller kantede, med hvidt Støv be- dækkede og let sønderbrydelige Stykker af bleggul eller rødlig Farve, som er noget mørkere paa Gummiens Yderside; den bedste og reneste Sort er den hvidgule. Den har en mastixagtig Smag, har en harpixagtig og ved at brændes paa Kul behagelig Lugt, op- løses let i Vinaand, langsommere i fede og ætheriske Olier, men ikke i Vand, og bliver blød ved at tygges. En stundom forekom- mende brun Sort er af ringere Qvalitet. Des- uden gives der endnu den orientalske og æthiopiske A., som ogsaa benævnes den ægte og som sandsynligvis hidrører fra andre Plan- ter; men denne Sort kommer sjelden eller aldrig til Europa. A. anvendes til Bøgelse, Fernisser, Segllak, Plastere etc. og kommer sædvanlig fra Amerika over London og Am- sterdam. Undertiden er den blandet med Copal, som imidlertid let skjeines derfra, da Copal er mindre støvet og kun vanskeligt lader sig opløse. Anis (Fructus eller Semen Anisi vul- garis) er Frugterne af Anisplanten, Pimpi- nella Anisuin, som er hjemmehørende i Ægyp- ten og Orienten og dyrkes i mange Egne af Mellem- og Sydeuropa, i Tyskland navnlig i Thüringen, i Omegnen af Magdeburg og Halle, i Mähren, Franken etc. Frugten er 1% à 2 Linier bred og halvt saa lang, oval, paa den ene Side flad og paa den anden rund og stribet, af en graagrøn Farve, har en beha- gelig krydret Lugt, som er eiendommelig for hele Planten, og en sødlig aromatisk, lidt skarp Smag. God Anis bør bestaa af aldeles tørre, fulde og store Korn, som maa have en frisk grønlig, ikke smudsiggrøn og aller- mindst sort Farve, ligesom det ogsaa maa paases, at Varen ikke er blandet med Avner og Stilke eller med Støv og Jord, hvilket sidste ofte er Tilfældet, idet der imellem Frøkornene findes aldeles lignende tildannede