Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Jordklumper; Forfalskningen opdages imid- lertid let ved at kaste en Prøve i Vand, hvorved Jordklumperne ville opløses. Lige- ledes forekommer A. stundom befugtet med Vand, hvorved den snart vil blive varm, skimlet og fordærvet. Yed at afveie 1 Lod Anis og tælle de deri indeholdte Frøkorn, bør Antallet af disse beløbe c. 240 Stkr. ; naas ikke dette Tal, vil det i Kegelen være et Bevis paa, at Varen enten er fugtig eller blandet. Ved Opbevaringen følger man de samme Begler som ved Korn; navnlig maa man sørge for, at den henligger paa et tørt Sted. Den bør jevnlig røres, og saafremt den opbevares i Foustager, maa disse være tæt tillukkede og af og til omstyrtes, navnlig om Foraaret ; den vil paa denne Maade kunne holde sig i længere Tid, endogsaa i flere Aar ; men jo længere den opbevares, desto mere taber den ogsaa i Styrke. — Den spanske Anis af graagrøn Farve, som navnlig dyrkes i Omegnen af Alicante. Jaen og Martos, an- ses for at være en af de bedste Sorter, om- endskjøndt Frøkornene ere smaa. — Den ita- lienske A. eller Albi-A. af meget lys Farve, kommer over Livorno og Marseille fra Apu- lien, Toscana, Sicilien og Malta og vurderes ligeledes høit, særlig paa Grund af dens Storkornethed. — Fransk A. eller Touraine-A. af mørk Farve og med smaa Frugter dyrkes i de sydlige Departementer, navnlig i Omegnen af Toulouse, Mmes og Montpellier; men den forbruges mest i Landet selv. — Af den tyske A. foretrækkes den frankiske, navnlig fra Bamberg; dog komme ogsaa meget gode Sorter fra Thüringen, Magdeburg og Halber- stadt; men Frøkornene ere kun smaa og of- tere blandede med Stilke og andet Affald. — Polsk og russisk A., mørk og lille, kommer over Danzig og kan omtrent lignes med den tyske, men anses dog for at være den rin- geste Sort. — Anis indeholder ætherisk og fed Olie, Harpix, Sukker, Bassorin, forskjel- lige Salte, Gummi og Syrer; det anvendes som Kryderi til mange Spise- og Drikkevarer, til Anissukker, men særlig til Likører, som ogsaa tilberedes af den af samme uddragne Olie (s. Anisolie), hvoraf Aniscampher ud- skiller sig i hvide og klare Krystaller. Ofte overtrækkes A. ogsaa med Sukker og Lakrits- saft og forsendes som smaa Kugler, der i Italien kaldes Diavolini. I Medicinen anven- des den i flere Lægemidler, og i Silkefarve- rierne til at gjøre den sorte Silke blød. — Stjernanis s. S. A n i sara k s. Ar ak. Aiiisaviier, T. Anisspreu, ere de ved Behandlingen af Frøkornene affaldende Kap- sler og Stilke, som indeholde noget Olie og derfor anvendes til Fabrikation heraf. Auiskark (Cortex Anisi stellati eller C. Lavola) hidhører fra Stjernanistræet og ligner Frøet i Lugt og Smag, men forekom- mer kun sj elden. Anisette er den oprindelig franske Be- nævnelse paa de med Anis eller Anisolie til- beredte Likører, som i Mængde forsendes fra Frankrig i Kurveflasker; en fortrinlig Sort er den saakaldte A. de bordeaux. Ogsaa fra Danzig erholdes en fin Anisbrændevin, som anbefales som et mavestyrkende Middel. Anisolie {Ætheroleum Anisi) er den ved Destillation af Anis med Vand udvundne ætheriske Olie. Den er gulhvid, meget mild, lugter og smager som Anis og størkner — naar den er uforfalsket —allerede ved -p 10° B. til en krystallinsk Masse. I Anisfrugten findes der en dobbelt Olie, idet Skallerne indeholde en ætherisk, og de hvid'e, fra Skal- lerne befriede Korn tillige en fed Olie. Til- stedeværelsen af fed Olie kan man kjende paa, at en paa Papir anbragt Draabe maa fordampe fuldstændig over en Kulild, uden at efterlade en Fedtplet; ogsaa størkner den vanskeligere end den rene og lader sig ikke, saaledes som denne, blande med 4 à 6 Dele Alkohol. Den destilleres navnlig i Thüringen (Erfurt, Mag- deburg etc.) i stor Mængde, men kom- mer ogsaa fra Busland. Den anvendes i Medicinen samt til Tilberedning af Likører, ligesom den ogsaa tjener til Fremstilling af Anissvovlbalsam (Balsanmm Sulphuris ani- satum). — Ved Udpresning vinder man ogsaa af Anis en fed Olie af grønlig Farve, som imidlertid ikke er meget brugbar. — Af Olien erholdes ved Iltning med Chromsyre eller for- tyndet Salpetersyre Anissyre, ogsaa kaldet Badiansyre, som danner tunge, farveløse, glinsende Krystaller; endvidere Anisin, farve- løse Prismer, som næsten ikke ere opløselige i Vand. Der udvindes endnu flere Stoffer af A., som anvendes i Chemien. Opheder man Anissyre med Kali eller Baryt, danner den, ligesom Gautheriaolie, Anisol, et farveløst, tyndt, letbevægeligt Fluidum, som har en meget behagelig aromatisk Lugt og en Vægt- fylde af 0,99. Med Baser danner Anissyren anissure Salte. Anisolie, ostindisk s. Stjernanis. Anistræ eller Aniltræ er det lysegraa Ved af det i Ostindien voxende Stjernanis- træ, llliciuiii aiiisatum, og anvendes til Sned- ker- og Dreierarbeide. Anisnin stellatimi s. Stjernanis. A ni tin s. Indigo. Anj Olivine ere lettere og derfor ogsaa billigere franske Vine. Af de røde Sorter anses de fra Alonnes og Champigné-le-sec for at være de bedste; af de hvide de fra Clos-Morin^ Perrière og Pailleux. Animiine er et mineralsk Product, som ligner Pibeler og som udvindes i forskj ellige chemiske Fabriker, hvor der erholdes saltsur Kalk som Affald, ved Tilsætning af Svovl- syre, hvorved det udskilles som et Bundfald. Det anvendes i Papirfabrikationen til at give Papiret større Tyngde, Fylde og Glans, lige- som denne hvide Substants — som egentlig er en Slags kunstig Gips — ogsaa benyttes til Fremstilling af flere billige Farvestoffer samt til Forseglingslak. I den senere Tid har A. for en Del, navnlig i Papirfabrika- tionen, fortrængt andre lignende Stoffer, saa- som Caolin, Chinaclay etc. Annam er en Vægtenhed, som benyttes paa Øen Ceylon tilVeining af Bis, er omtrent lig 2% Ctr. Annuito eller Anotta er en Slags ren- Annatto. Anisarak.