Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Gummi, arabisk. 288 Gummiharpixer. London, hvor den er den billigste af alle disse Gummier. — Den brasilianske Gummi be- staar af store uformelige, paa Overfladen ru, brunrøde, gjennemskinnende Stykker. — Me- gen Lighed hermed har Valparaisogummi, men den er skarpkantet, rødbrun, i Bruddet flad og lige og af et glasglinsende Udseende. Pulveriseret Gummi, som sædvanlig føres af Apothekerne og Droguisterne, forekommer ikke sjelden forfalsket med iblandet Stivelse- mel; dette opdages bedst ved at opløse den i kogende Yand og tilsætte nogle Draaber Jod- tinctur, hvorved der ved Afkøling vil vise sig en blaa Farve, saafremt der Andes Stivelsemel deri. — Yed Indkjøb maa man paasé, at Gummien er ren, lys og bestaar af jevne, klare Stykker, og at der ikke iblandt disse findes Kirsebær- eller Blommetrægummi, der er mere brungul og seig og som med Yand giver en uklar Opløsning ; naar de sidstnævnte indenlandske Gummisorter imidlertid ere om- hyggeligt behandlede og tørrede, kan det undertiden være forbundet med Vanskelighed at adskille dem fra ægte. Man kan affarve arabisk Gummi ved Blanding med Svovlsyr- ling, hvorved den skal kunne blive lys og hvid. — Arabisk Gummi har en overordentlig stor Anvendelse, navnlig paa Grund af det deri indeholdte Klæbestof; men den bruges ogsaa i de varme Egne som et Næringsmid- del, og Araberne opløse den saaledes ofte i Melk, Yand eller Kjødsuppe, eller tage den blot i Munden uden først at have opløst den. I Medicinen benyttes den meget som et lin- drende, opløsende og dog bindende Middel, dels imod Diarrhoe, i Betændelses- og For- giftningstilfælde, til Køledrikke etc., og dels ved Forfærdigelsen af Piller, Hostekager etc. Endnu mere udbredt er imidlertid Brugen deraf i Fabriker, Væverier, af Kunstnere, Haandværkere etc. Af Malere, Farvere og Kattuntrykkere anvendes den som Tilsætning til deres Farver, dels for at sprede disse jevnt over de paagjældende Gjenstande, dels for at forhindre, at Farven ikke trænger for dybt ind i Tøi eller Papir, og dels for at be- fæste Farven og beskytte den imod Luftens Paavirkning. Den er en stærkt bindende Kli- ster, og brugt som Stivelse har den det For- trin, at den ikke alene gjør Tøiet stivt, men ogsaa glinsende; den gjør aabne Tøier tætte og mere varige og giver ordinaire Stoffer et smukkere og glinsende Udseende, hvorfor den ogsaa er et uundværligt Middel til at sætte Appretur paa Silketøier, Baand, Linon, Ba- tist, Hatte etc. ; hertil anvendes hyppigst ostindisk og Senegal Gummi. Endvidere be- nyttes arabisk Gummi af Conditore, som Bindemiddel for Satsen til Tændstikker, til Portefeuille- og Paparbeider, til Fabrikation af Blæk, i Photographien etc. — I den nyere Tid tilbereder man forskjellige Arter kunstig Gummi eller rettere gummiagtige Stoffer, som navnlig anvendes til Fortykning af Farverne i Kattuntrykkerierne; af disse ere de vigtigste Leiokom, Stivelsegummi eller Dextrin (s. disse.) Den af Kirsebær-, Blomme- og Aprikostræer stundom udsvedende Gummi kommer vel den arabiske nær, men forekommer saa sparsomt, at Brugen deraf er forsvindende. Gnmmibaand til Belter, Seler, Strøin- pebaand, Corsetter etc. tilvirkes i Mængde især i Frankrig, saavel af Uld og Bomuld, som af Silke i Forbindelse med Gummi; de førstnævnte væves navnlig i Paris og Rouen, hvor der omsættes for c. 8 Mill. Francs deraf aarlig, og hvor omtrent 2000 mandlige og qvindelige Arbeidere ere beskæftigede dermed. Fabrikationen af Gummibaand af Silke, som især drives i St. Etienne og St. diamond, er imidlertid endnu større og anslaas til c. 10 Mül. Fr. aarlig; on Arbeider kan herved fortjene indtil 6 Fr. om Dagen og en Arbei- derske 2 à 3 Fr. Gammi elasticnm s. Kautschuk. GiniiHiiÿiii (Gummi-resina Gutti) Fr. Gomme goutte, E. Gamboge, er den gule. indtørrede Melkesaft af et hovedsagelig paa Singapore dyrket og i Siam, Cochinchina og Ostindien hjemmehørende Træ, Garcinia Mo- rella var pedicellata Desr., af hvis unge Grene og Blade det udflyder, naar de skæres itu. Den udflydende gule Melkesaft opsamles i Bambusrør eller Cocosnødder, hvori man la- der den indtørre; ogsaa ved Indsnit i Barken udflyder Saften. Den forekommer i Hande- len dels som Kager eller Klumper og dels som Stænger eller hule Rør. Man skjelner imellem følgende Sorter: Siamesisk G. for- sendes fra Kanton, Penang og Singapore over England i Kister paa c. 120 Pd, ; den bedste Sort er den, som kommer i Rør og Ruller, som oftest indviklede i Blade, og som i Brud- det er orangegul, fuldkommen ensartet, stor og fladmusklet, glat og mat glinsende. Den mere ordinaire Sort kaldes Kage- eller Klumpe- gummi og bestaar enten af runde Skiver eller af uformelige, 3—4 Pd. tunge Masser, som ere mere brunlige, have en ru Overflade og et ujevnt, ikke glinsende Brud; revne med Yand give de en citrongul Emulsion, som paa Grund af Stivelseindhold bliver farvet blaa af Jod. Den sletteste Sort deraf kaldes simpel Gutti. — Den ceylonske Mysore- og Tenasserin Gummigut kommer kun sjelden i den europæiske Handel. — Jo mere ren og lysebrun Gummigut er udvendig, desto bedre er don. Undertiden er den ogsaa blandet med jordagtige Bestanddele. Den har en svag Lugt og en i Begyndelsen sødlig, men senere skarp kradsende Smag. Den opløser sig i Vand og Vinaand, dog kun tildels; den første Opløsning er lysegul, den sidste mørk guldgul. Mod Ammoniak giver den en dyb, rød Farve, og ved at antændes brænder den med en osende Flamme. Den bestaar af Har- pixen, Gummigutgult (indtil 72pCt.), Gummi, som er opløselig i Vand (indtil 22 pCt.), Cellestof, Vand og mineralske Dele. Den be- nyttes til Fernisser og Malerfarve, samt lige- ledes i Medicinen som et stærkt afførende Middel. Grnmmiharpixer (Gummi-resinæ) ore Hovedbestanddelene af den i forskjellige Plan- ter indeholdte Melkesaft, som stivner i Luf- ten; de bestaa af en Blanding af Gummi, Harpix og ætherisk Olie. De lade sig ikke