Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Gummi, hvid. 289 Gutta Percha. opløse fuldstændig i Vand, men danne her- med et uklart, melkeagtigt Fluidum, hvori Harpixen holdes svævende ved Gummien og hvoraf den kan fældes ved en Syre; i Alko- hol opløses kuu Harpixen og den ætheriske Olie, hvorimod Eddikesyre bevirker en fuld- stændig Opløsning. De fleste stamme fra Planter, som høre hjemme i de varme Lande ; hertil henhøre saaledes: Guinmi-resina Am- oioniacuin, Asa foetida, Bdellium, Euphorbium, Galbanuiu, Gummigut, Hederæ, Hemlock, Mir- rila, Olibanum, Opoponax, Sagapenuin, Scam- iuoniuiu og Tacamahaca (s. disse). De anven- des hovedsagelig i Apothekerne og nogle af dem ogsaa til Røgelse paa Grund af deres aromatiske Lugt. Gnmmi, hvid s. Chibouharpix. Cxummilak s. Lak. (xummitræ er en Sort fast Ved fra Ny Syd Wales, som benyttes saavel til Skibs- bygning som til Dreier- og Snedkerarbeide, og hvoraf der forekommer to Sorter, nemlig bl aat, som ligner mørkt Mahogni med en i det Blaalige eller Graalige spillende Farve og som erholdes af Eucalyptus piperita, amyg- lialina o. fl. og rødt af E. resinifera etc. (se iøvrigt Eukalyptustræet). Cxnimysække s. Jute. €ruitpowder s. The. Gnrgemeie (Rliizoma Curcumæ) T. Kurkumc, Gelbewurzel, gelber Ingwer, Fr. Curcuma, E. Turmeric, er Knoldene af en i det sydlige Asien og paa de indiske Øer, f. Ex. Java, hjemmehørende og dyrket Plante, Curcuma longa; den forekommer i to Sorter, der hyppig ere blandede imellem hinanden, nemlig 1) lang Gurgemeie (Rliizoma Cur- cumæ longæ), de 5—6 Ctm. lange og 1 Ctm. tykke, knoldede, krummede, ringede og ryn- kede, ofte med smaa Udløbere forsynede, ud- vendig gulgraa og indvendig mørkegule, i Bruddet voxagtig glinsende Rodstokke, fra hvis Hovedrod, der kun er af en Valnøds Størrelse, de skyde ud til Siderne og 2) rund Gurgemeie, de ægrunde, rynkede og ringede, undertiden med Trævler besatte Ho- vedknoldstokke {Rliizoma Curcumæ rotundæ). Til denne Sort henføres ogsaa de afbrækkede, korte og tykke Rodknolde af C. longa. Begge Sorter have en stærk, krydret Lugt, næsten som Ingefær, og en skarp, bitter Smag; de farve Spyt gult og indeholde et harpixagtigt gult Farvestof, som kaldes Curcumin; dot opløses ikke let i Vand, men derimod i Alko- hol, Æther og Olie, lader sig let paavirke af Alkalier og bliver da brunt. Den runde er af mindre Værdi end den lange, er svagere og forekommer sjeldnere end denne. Efter de Lande, hvorfra Rødderne erholdes, skjel- ner man sædvanlig imellem tre Arter: ]) Chinesisk G. er den bedste og dyreste; Ro- den er af en lille Fingers Længde og Tyk- kelse, udvendig guldgul med et brunligt Skjær, indvendig orange- eller rødgul ligesom Gum- migut og giver et livligt høigult Pulver. 2) Ostindisk G. fra Bengalen, Madras eller Ma- labar, ligner i det Ydre den foregaaende Sort, men har en mere smudsiggraa Farve, ligesom ogsaa Rødderne ere noget tyndere og i Brud- J. Hjorth: Varelexikon. det mere gulgrønne eller brungule, hvorfor ogsaa Pulveret deraf er mere mørkegult og ikke saa smukt som det chinesiske. 3) Java eller Batavisk G. er udvendig gulbrun, i Bruddet rødbrun eller grønlig gul og giver et gulgrønt Pulver. — God Gurgemeie bør have en livlig, orangegul Farve; de brune eller grønlige Knolde ere af ringere Qvalitet og de udvendig sorte ere i Regelen fordær- vede. Den bør være stor, tung, fast, harpix- agtig; de lette, løse og ormstukne Knolde ere kun af ringe Værdi. Den bør endvidere have en stærk, aromatisk Lugt og en sam- mensnærpende Smag og ved at tygges farve Spyttet intensivt gult; den maa dertil ikke bestaa af formange runde Knolde. I pulve- riseret Tilstand fremtræder Roden som et orangerødt Pulver af samme Lugt og Smag som hele Roden; men den forekommer da ofte forfalsket enten ved Tilsætning af frem- mede Dele, saasom malede Ærter etc., eller ved at være blandet med gamle eller fordær- vede Rødder, hvilket imidlertid let kan op- dages ved at overgyde et bestemt Qvantum deraf med varmt Vand og farve en Tøiprøve deri; af Farvens Beskaffenhed vil man da strax kunne bedømme Rodens Qvalitet. — Gurgemeie anvendtes tidligere som Læge- middel, men benyttes nu kun undertiden i Apothekerne til Farvning af Salver, Olier og andre Præparater. Den anvendtes ligeledes hyppig til at farve Silke- og Uldstoffer gule og brune; men da de hermed farvede Tøier let falme, foretrækkes nu andre og bedre Farvestoffer. Nu benyttes den mest til Farv- ning af couleurt Papir, Kager, Ost, Smør etc., og af et Afkog deraf tilbereder man Skytgult. gule Lakfernisser, Guldlak og chemisk Rea- genspapir, som af Alkalier farves brunt. I Ostindien bruges G. paa Grund af sit Ind- hold af ætherisk Olie som Kryderi paa Spise- varer, ligesom Safran hos os, hvorfor den og- saa undertiden kaldes indisk Safran. Den bør opbevares paa et tørt Sted og i godt lukkede Beholdere. Gntta Perclia, i Indien kaldet Getah Pertja, er den stivnede Melkesaft af et 16 —20 Meter høit og 60—90 Centm. tykt Træ, Isonandra Gutta, der voxer hyppig paa Bor- neo, Singapore, Halvøen Malakka, i Siam etc. Denne Saft havde allerede længe været be- nyttet af den indfødte Befolkning i Indien til Kniv- og Øxeskafter, Ridepidske etc., men blev først bragt til England i Aaret 1844. Den almindeligste, men meget ødelæggende Maade at vinde denne Substants paa, er at Træerne fældes lige ved Roden og afbarkes, hvorved Melkesaften flyder ud og opsamles; ogsaa ved Indsnit i Barken af Træet flyder den ud af sig selv, indsamles i Cocosskaller og hældes derfra i Kar af Bambusrør. I disse bringe Malaierne den hjem for at ind- koge den, hvorpaa den formes i firkantede eller halvkugleformede Kager eller Blokke, som kunne spaltes paalangs i Blade, men paa- tværs ere saa seige, at de maa skæres eller sauges over. Den danner i raa Tilstand en næsten læderagtig, uigjennemsigtig, gullig, rødgul eller rødbrun, sjelden graahvid, kun 19