Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Gutta Percha. 290 Gørn. lidet elastisk Masse, der har samme Lugt som Kautschuk, hvormed den ogsaa stemmer væsenlig overens i chemisk Sammensætning; sædvanlig er den blandet med Barksplinter og andre Urenligheder. Yed en Temperatur af 50 0 C. bliver den mere bøielig og elastisk og ved 65—70° C. bliver den til en ganske ensartet, blød, plastisk Masse, der ligesom Vox kan gives enhver ønskelig Form, ligesom ogsaa enkelte Stykker deraf, skjøndt de endnu ikke ere rigtig klæbende, kunne forbindes fast blot ved at trykkes sammen; i Kulden bliver den da igjen ligesaa haard som tidligere. Ved 1200 C. bliver den flydende og skum- mende og stivner da ikke igjen i Kulden; ved at ophedes i lukkede Bum giver den De- stillationsproducter, der ligne dem af Kaut- schuk. Den er uopløselig i Vand, modstaar endnu bedre end Kautschuk Paavirkning af Alkalier og Syrer, angribes ikke af Flussyre, men vel af stærk Svovl- og Salpetersyre og i Længden [ogsaa af stærk Saltsyre. Naar den opvarmes med ætheriske Olier, især Stenolie, Stenkulstjæreolie og Kautschukolie, opløser den sig til en tyktflydende Masse; endnu lettere opløses den af Benzol, men bedst i Svovlkulstof, Chloroform og Terpen- tinolie. Den blandes med andre Stoffer en- ten for at farves eller for at gives en anden Consistents; i førstnævnte Øiemed tilsættes der saaledes Zinnober, Mønnie, Blygult, Au- ripigment etc., i sidstnævnte t. Ex. Kul, hvor- ved Massen bliver fastere og haardere, eller Chlorsvovl, hvorved den vulkaniseres ligesom Kautschuk (s. d.) og bedre modstaar de sædvanlige Opløsningsmidler. Med 10 pCt. Chlorsvovl bliver den saaledes neppe blød førend ved en Temperatur af over 100°, og med 15 à 20 pCt. kommer den til at ligne Horn i Fasthed og Haardhed. Ved at koge Guttapercha i en Opløsning af Borax og blande den med 5 Dele Schellak samt saa- meget Vand, at den danner en Vælling, kan man benytte den til at gjøre Tøicr vandtætte. — VedForarbeidningen af G. er der opstaaet mange aldeles nye Industrigrene ; den anven- des saaledes til Vandledninger, Drivremme, Pumper, Valser, Sko, Støvlesaaler, Eidepidske, chirurgiske Instrumenter, Tallerkener, Skaale, Legetøi, Haner, Tragte, Hørerør, Plader i Elektrisermaskiner, Beholdere for Syrer og Alkalier, til Fabrikation af Fernisser og Kit, til Plombering af Tænder, til alle Slags Sa- ger, som skulle modstaa Søvand etc.; i op- løst Tilstand anvendes den som Fernis til at beskytte Læder og Metaller, og opløst i Chlo- roform bruges den i Chirurgien som Collo- dium, og da G. er en meget slet Leder for Electriciteten og bibeholder denne Egenskab selv- i fugtig Luft, benyttes den som Isolator til Telegraphtraades Conservering. — Gutta- perchaen forfalskes ikke sjelden af Chineserne i Singapore med den indtørrede Melkesaft af et andet Træ, Gutta mala eller Getah Mala- beøya, som bliver indført fra Palembang og som forringer Perchaens Værdi. Denne kom- mer i Handelen indviklet i lJ/2—2 Mm. tykke Blade, er mere graa, i Gjennemsnittet graa- lig hvid og noget klæbrig. Gutta percha, som er forurenset med Gutta mala, er mere porøs end i ren Tilstand, af graa Farve og af afvigende Lugt. — Af Guttapercha og Kaut- schuk tilsammen indførtes til Danmark i Aaret 1876 c. 20,000 Pd. Blokke, Plader etc. samt c, 75,000 Pd. i andet Arbeide, og i 1877 resp. c. 24,000 Pd. og 73,000 Pd. Til Norge indførtes i 1876 c. 29,000 Pd. Plader, Saaler, Binge etc. og c. 130,000 Pd. andet Arbeide af begge de nævnte Stoffer, imedens Indfør- selen til Sverig i samme Aar udgjorde af forarbeidet Guttapercha c. 49,000 Pd. og af forarbeidet Kautschuk c. 285,000 Pd. — Til England indførtes i 1876 alene af raa Gutta- percha c. 2,200,000 Pd. til en Værdi af £. 164,000, imedens Indførselen i 1848 kun ud- gjorde c. 14,000 Pd. og i 1846 c. 5,000 Pd. — I den nyere Tid forekommer der i Han- delen et Gutta Percha meget lignende Na- turproduct fra Cayenne under Navn af Ba- lata (s. d.). Se ogsaa Kerit. Gnyoyaskind s. Nutriaskind. €ry er Navnet paa en rød Vin fra Franche- comté og dyrkes navnlig i Dep. Øvre-Saone. Den er fyldig og velsmagende, holder sig længe, vinder meget ved at lagres og sælges som oftest som Burgundervin. Gyldenris (Solidago virgaurea) T. Goldruthe, heidnisch Wundkraut, er en i Nordamerika og i Tysklands Bjergskove voxende Plante, som ogsaa findes vildvoxende i Danmark; den har en lige, 60—100 Ctm. høi Sten gel, lancetformede, tandede, lyse- grønne Blade og talrige gule i Klasser sam- lede Kurvblomster. De blomstrende Stengier anvendes undertiden i Medicinen som urin- drivende Middel under Navn af Herba Coii- solidæ saraceuicæ eller Virgæ aureæ, ligesom de ogsaa benyttes i Farverierne. I tørret Tilstand har Planten en aromatisk Lugt. Cxyldenvand s. Guldvand. Gypsnm s. Gips. 4x01*11 kaldes den mest ordinaire Sort Kamuldsgarn, som tidligere ofte benyttedes til Canevasbroderier og Uldblomster, men som nu er fortrængt af andre Sorter, saasom Ze- phyrgarn etc.