Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Haakal. 291 Haar. H. 'Haakal, Ilavkal eller Haakjær- ring (Ssqualus glacialis eller Scymnus bo- realis) er en 4 à 5 Meter lang, glubsk Hai- fisk, som hyppig forekommer ved Islands og Norges Kyster, navnlig ved Finmarken, og som er Gjenstand for et betydeligt Fiskeri paa Grund af dens store, fede Lever ; i det sidste Decennium skal den aarlige Indtægt heraf alene for Finmarkens Vedkommende have udgjort over 150,000 Kroner. Af hver Lever erholdes omtrent 1 Td. Tran, som kom- mer i Handelen under Navn af Havkalvetran. Haar kalder man de tynde, traadformede, rørdannede Substantser, som voxe ud af mange animalske Legemers Overhud og en- ten bedække hele Legemet, saaledes som hos Pattedyrene, eller kun enkelte Dele deraf, som hos Menneskene. De stive og spidse Dyrehaar kaldes Pigge, de stive, men dog bøielige, Børster, de bløde og krusede Uld. Alle Haar ere elastiske i større eller mindre Grad; Menneskehaar kunne saaledes udstræk- kes, saa at de blive indtil en halv Gang saa lange som oprindelig, førend de briste, hvilket ligeledes er Tilfældet med god Faare- uld. Udvendig ere Haar bedækkede med fine Skjæl, der ligge over hverandre ligesom Skjællene paa Fisk eller Tagstenene paa et Hus; de glatte Haar ere lige og runde, imedens de krusede sædvanlig ere flade og spiralformigt snoede. Haarets Farve hidrø- rer fra de forskj ellige Farvestoffer, som inde- holdes i dets Celler, enten opløst eller i fast, kornet Tilstand. Haar kunne være enten lange og silkebløde eller korte og stride, ligesom ogsaa af forskiellig Tykkelse; de vig- tigste Omstændigheder, som indvirke paa deres Dannelse, ere Klimaet, Temperaturen og Næringsmidlerne. I de varme Lande have saaledes de Dyr, som ernære sig af Vegeta- bilier, blødere og finere Haar, imedens de kjødædende Dyrs ere mere haarde og grove. En lignende Forskjel viser sig som en Følge af forskj ellige Aarstider og af Dyrenes Alder; de kjødædende Dyrs Vinterhaar ere saaledes blødere og finere end Sommorhaarene, hvor- imod det Modsatte er Tilfældet med Hensyn til de af Vegetabilier levende Dyr. Man skjelner sædvanlig imellem to Arter Dyre- haar, nemlig de korte fine og bløde Grund- haar og de længere og stivere Haar, som rage ud over de første. Haarene paa fint organiserede Dyr eller Legemsdele ere sæd- vanlig bløde og fine, paa grovt organiserede haarde og stride, i de varme Lande korte og krøllede, i de tempererede længere og blø- dere, og i de kolde mere stive og stride; ved stærkt Lys og Tarme blive de i Kegelen mørke og stive, under modsatte Forhold lyse og bløde. Efter de forskjellige Legemsdele skjelner man imellem Hoved-, Hyg-, Side-, Bug-, Hale- og Mankehaar, ligesom man og- saa inddeler dem i levende og døde Haar, eftersom de ere tagne af levende eller døde Dyr ; af disse ere de første de bedste og kraftigste og have en mere livlig Farve. — I Handelen inddeler man sædvanlig Haar i fire Hovedklasser, nemlig: Menneskehaar, Faareuld, andre Dyrehaar og Svinebørster. De tre sidstnævnte af disse Categorier ville findes specielt omtalte under deres respective Benævnelser, saasom Hare- Heste- Bæver- Kamel- Gede- Kanin- Ko- Bøffelhaar etc., og da man ved Udtrykket Haar alene i Al- mindelighed forstaar Menneskehaar, skulle vi her kun fremsætte nogle kortfattede Oplys- ninger om disse. Menneskehaar anvendes som bekjendt til Forfærdigelse af Parykker, Chignons, kun- stige Fletninger, Krøller, Lokker, mindre Haararbeider etc. De opkjøbes mest paa Landet af omreisende Kræmmere, som ofte tilbytte sig de unge Koners og Pigers Haar for Tørklæder, Kjoletøier eller andre Pynt- gjenstande, og derpaa sælge det til de større Haarhan diere, af hvilke mange ere Friseurer. Dette finder især Sted i Nordtyskland og Brabant, hvorfra der sædvanlig erholdes det længste Haar, samt ligeledes i Østerrig og hele Scandinavien, hvor dog Indkjøbet af Haar skal have aftaget betydeligt i den nyere Tid. China udfører enorme Masser deraf, og i Marseille og Liverpool henligger der undertiden halve Skibsladninger chinesisk Haar, som dog i Eegelen kun er af ringe Værdi, hvorimod Haarudførselen fra de for- enede Stater i den senere Tid har været stor og bestaaet af gode Qvaliteter. Haarets væ- sentligste Egenskab er dets Længde, som i Handelen gjennemsnitlig kan ansés for at være c. 2/s Meter, imedens det kun sjeldnere forekommer af 1 Meters Længde eller der- over; det er derfor næsten altid Fruentim- merhaar, der benyttes, da disse baade ere længere, smukkere og blødere end Mandfolke- haar, og Haar af Børn kun have ringe eller ingen Værdi paa Grund af deres Mangel paa Styrke. Foruden Længden er selvfølgelig ogsaa Farven af stor Betydning med Hensyn til Prisen paa denne Artikel, og man skjel- ner i Handelen sædvanlig imellem fire Ho- vedsorter, nemlig: blondt, brunt, sort og rødt Haar; hver enkelt af disse Arter inddeles igjen i flere Sorter. Det blonde og navnlig det guldgule, vurderes høiest, hvorfor ogsaa under- tiden kastaniebrunt Haar ved Citronsaft eller Oxalsyre og Blegning i Solen farves saa skuf- fende blondt, at det kun ved at udkoges kan adskilles fra det naturlige. Ogsaa det aske- blonde betales sædvanlig meget dyrt, naar 19*