Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Haar. 292 Hagl. det ikke i Spidserne falder i det Gule eller Rødlige. Glinsende, begsort Haar er ligele- des meget søgt, men forekommer kun sjelden af ønskelig Længde ; man maa imidlertid nøie agte paa, at dets Farve og Glans ikke er frembragt ved Kunst. Det almindelige sorte Haar fra de varme Lande liører til de billige Sorter. Det hyppigst forekommende er det brune i forskjellige Nuancer, imedens rødt Haar er den billigste Sort, da det kun sjel- den benyttes og isaafald som oftest farves graat med Vismuth. — Af Naturen kan Haar enten være krøllet eller glat; det sidste krøl- les ofte ved Kunst, men har dog langtfra den Værdi som det af Naturen krøllede, som for- bliver uforandret ved Paa virimi ng af Fugtig- hed, imedens det kunstigt krøllede da bliver glat. Den techniske Behandling af de raa Haar bestaar kun i en Sortering af samme efter deres Hovedgrupper, en eventuel Farv- ning af Haarene i raa Tilstand og en Rens- ning eller Fjernelse af de deri indeholdte Fedtstoffer. Sorteringen skér i følgende Qva- liteter: godtfarvet Haar, som kun behøver at udvaskes; Haar, som næsten ganske har en naturlig god Farve, men hvis Spidser maa farves; Haar af en mindre anvendelig Farve, saasom rødligt eller gulligt, som farves helt lysebrunt eller mørkebrunt, og endelig saa- dant, som er blandet med graa Haar og der- for maa farves ganske sort. Rensningen skér kun ved at lægge Haarene i kogende Vand i tre eller fire Timer og derpaa udvaske dem i et Bad med Tilsætning af Soda eller Sal- miakspiritus. Efter Rensningen tørres Haa- rene, som derefter have tabt 15—25 pCt. af deres tidligere Vægt. — Det belgiske og hol- landske Haar har stedse været ansét som det smukkeste, længste og stærkeste, og der ud- føres betydelige Partier deraf, især til Wien og Italien. Fra de preussiske og russiske Østersøhavne forsendes ogsaa meget usorte- ret Haar, dog sædvanlig kun af ringe Qva- litet, navnlig til Hamborg, Lübeck, Amster- dam etc. i Baller paa 50—100 Pd., hvor det da sorteres efter Farve og Længde og for- sendes videre. Ogsaa i Frankrig indsamles der betydelige Qvantiteter, især i Norman- diet, hvorfra det forsendes til Paris, Marseille, Bordeaux etc. og til Messerne i flere større Byer, hvor der navnlig indkjøbes meget til England. Man har anslaaet det aarlige Ud- bytte af Haar i Frankrig til c. 200,000 Pd. til en Værdi af 5 à 6 Kr. pr. Pd. i raa Til- stand og 5 à 10 Gange saa meget efterat det er sorteret og renset. Denne Production i Frankrig har imidlertid i de sidsto 10—12 Aar, efterat Damerne ifølge Modens Fordrin- ger skulle benytte saa meget falsk Haar, langtfra været tilstrækkelig til Landets For- brug, og der indføres derfor en Mængde fra andre Lande, navnlig fra Belgien, Tyskland, Bøhmen, Schweiz, Italien, Sverig, Spanien etc. I Aaret 1873 udgjorde Indførselen af uforarbeidet Haar til Frankrig c. 195,000 Pd. til en Værdi af c. 6!/2 Mill. Francs. Samme Aar udførte Landet c. 88,000 Pd. uforarbei- det og c. 86,000 Pd. forarbeidet Haar til en amlet Værdi af over 10 Mill. Fr. Hoved- sædet for Fabrikationen af franske Haarar- beider er Paris, hvor en Mængde baade mand- lige og q vindelige Arbeidere ere beskæftigede dermed, af hvilke de første fortjene c. 6 Fr. daglig, de sidste 2 % à 4 Fr. — Raa Haar. som endnu ikke ved Udkogning ere befriede fra de fedtagtige Substantser, ere let udsatte for at angribes af Orme, hvorfor de maa op- bevares i tæt lukkede Beholdero, helst blan- dede med stærkt lugtende Stoffer; i tør og renset Tilstand kunne de derimod opbevares uden særlig Forsigtighed. Haardt Metal eller Hartmetal kal- der man en hvid Metalcomposition, som sæd- vanlig bestaar af 24 Dele Messing, 3 D. Zink og 1 D. Tin. Haardug er et stærkt, enten tæt eller aabent vævet Stof med Kjede af snoet Lin- ned- eller Bomuldsgarn og Islæt af enkelte lange Hestehaar; det anvendes især til Meu- belbetræk, Halsbind, Huer og Hatte, Crino- liner, Underfoer i Damekjoler etc. Til Meu- belbetræk væves det sædvanlig atlasagtigt, stribet eller med Mønstre paa Jaquardmaski- nen, saaledes navnlig i Elberfeld, Viersen etc.; dette Stof har et smukt Udseende og er me- get varigt, men er ogsaa forholdsvis dyrt paa Grund af den høie Pris paa lange Hestehaar og den lange Tid, som Vævningen medtager, men det er ogsaa i den nyere Tid tildels gaaet af Mode. Det glatte H., som anvendes til Halsbind, væves sædvanlig kun i saa store Stykker, som der behøves til et Halsbind; til Crinoliner, Hatte etc. forfærdiges det i Wien, Berlin, Dresden etc. af hvide og til- dels ogsaa af farvede Hestehaar, undertiden med iblandet Straa og Manillahamp. Det ordinaireste H. anvendes til Munkekutter, Presposer i Oliemøller; se ogsaa Sigtebunde og Beuteltuch. Haarlemer Olie kaldes et i Haar- lem opfundet Lægemiddel, hvis Tilberedel' sesmaade holdtes hemmelig; det benyttes mod Blære- og Stensygdomme osv. Det er et mørkebrunt Fluidum af en ubehagelig Lugt, bestaar af Svovlbalsam og Terpentin- eller Enebærolie og forsendes i forseglede Flasker, som ere forsynede med en Etikette, hvorpaa der sés et af fem Stjerner omgivet Sværd samt Ordet Harlemensis. Den tilberedes og forhandles iøvrigt af ethvert Apothek. Hagl, T. Schrot, Fr. Mitraille, Dragée, E. Shot, ere smaa Blykugler af forskiellig Størrelse, som bruges til Jagt efter Vildt. Det Bly, som anvendes dertil, tilsættes først lidt Arsenik (0,3—0,8 pCt.), for at det ikke skal størkne for hurtigt. Støbningen Under Sted i et indtil 65 Meter høit Taarn, hvor det smeltede Bly hældes i en i Bunden gjen- nemhullet og med Blyaske bestrøet Jernkasse; det trænger da draabevis igjennem Hullerne og falder fra det Øverste af Taarnet ned i en med Vand fyldt Beholder, efterat Draa- berne paaVeien ere størknede til runde Kug- ler. Jo mindre Haglene ere, desto mindre behøver ogsaa Faldhøiden at være, til de fineste kun 3—4 Meter. Da de paa denne Maade dannede Smaakugler ikke ere af samme Størrelse, sorteres de bagefter ved Sigtning. %•