Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Haifisken. 293 Hamp. Derefter poleres de med Graphitpulver i store Fade, som dreies rundt om en Axe, og i England giver man dem undertiden ved Hjælp af Kviksølv et sølvlignende Udseende, hvilket imidlertid ikke er uden Fare, da saa- danne Hagl let kunne forgifte de skudte Dyrs Kjød, dersom de forblive deri i længere Tid. Borternes Antal er ikke altid det samme i de forskjellige Fabriker; de hyppigst forekom- mende Numere ere 12—18, og de finere Sor- ter betegnes med høiere Numere. De fineste Hagl kaldes Dunst eller Fugledunst, og de groveste Post, hvoraf der dog i Kegelen fore- kommer flere Sorter af forskjellig Størrelse. Gode Hagl maa bestaa af aldeles ensartede, ganske runde, glatte og glinsende Korn uden Huller eller Fordybninger, og de til ethvert Numer henhøren'de maa være nøiagtig af samme Størrelse, hvorfor Forskj ellen imellem Numerile bør være saa lille som muligt. De engelske Patenthagl ansés som de bedste; dog forfærdige mange tyske Fabriker dem nu omtrent ligesaa gode. I Tyskland findes der store Haglstøberier i Freiberg, Goslar, Heilbronn etc., og i Østerrig i Wien, Vil- lach, Koveredo i Tyrol etc. Haifisken, Kæmpehaien eller Menne- skeæderen (Squalus Carcharias) er en næ- sten i alle Have levende, yderst graadig og frygtet Bovfisk, som bliver 6—9 Meter lang og 10—15 Ctr. tung; dens Skind giver Fi- skeskind og Chagrin, og af dens Lever er- holdes Tran af udmærket Qvalitet; af en en- kelt stor Fisk faar man omtrent 2 Tdr. Fi- skens Finner og Mave nedsaltes og forsendes i Mængde til China; dens Kjød er seigt, ildesmagende og svært fordøieligt, men spi- ses dog af de fattige Fiskere i Polaregnene og af de afrikanske Negere, efterat det er blevet mørt ved at henligge en Tid; navnlig ynde Negrene meget Tungen. Af andre Ar- ter Haifiske, som ofte forekomme i de nord- lige Have, skulle vi anføre Rødhaien, Blaa- ttiaven (Squalus spinax), den spættede Hai (Sq. canicula), Pighaien (Sq. Acanthias), Sildehaien, Sorthaien, Haakallen (s. d.) og Brygden (Sq. maximus), som er en af de største Fisk og som om Sommeren viser sig ved Norges Vestkyst, hvor den fanges med Harpuner; den kan blive c. 15 Meter lang, og af dens fede Lever udvindes c. 10 Tdr. Tran og derover. Hainergraiit s. Sachsiskgrønt. Hair-Cord kaldes en Slags fine, sæd- vanlig hvide Bomuldstøier med fine Striber olier Bibber paalangs, der fremkomme ved at nogle Traade i Kjeden ere tykkere end de andre, hvorved Stoffet bliver saakaldet naale- stribet. Det anvendes til Dameklæder, Hals- tørklæder etc. og blev først tilvirket i Eng- land, men væves nu ogsaa i Schweiz og Tysk- land. Hair-Plyds og Hair-Shag ere engelske, uldne Plydssorter med Luv af Kamélhaar. En meget fin Sort heraf kaldes Drab Hair- Shag, og de alene af Kamélhaar bestaaende, silkeagtige benævnes Hair-Silk-Shag eller Feather-Shag. Hair-Se ating kaldes i England de svære Hestehaarsstoffer, der anvendes til Meubelbetræk. Hall encourt s er den franske Benæv- nelse paa nogle i Byen af samme Navn i Nærheden af Abbeville forfærdigede Tøier til Haandklæder og Bordduge ; saaledes kaldes ogsaa en Sort ordinaire Hampedreiler til Ma- drasser, Melsække etc. Hallers Syre eller sure Draaber (Li- quor acidus Halleri eller Acidum Halleri) er et Lægemiddel, som føres i Apothekerne og som bestaar af lige Dele høist rectificeret Vinaand og chemisk ren Svovlsyre. Halvdamast kaldes en Slags smaa- mønstret Linneddamast, som næsten sér ud som Dr eil. Halvkamgarn eller Rasmagergarn kaldes en Sort Garn af Uld af 12—15 Ctm. Længde, som navnlig benyttes til Vævning af Tricotage og til Possementmagerarbeide; naar Ulden er kartet, behandles den omtrent som kæmmet Uld, for at Stoffet kan blive glat og jevnt. Man forfærdigede tidligere et Stof deraf, som kaldtes Rask. Halvklæde eller Dem idrap s. Klæde. Hainan s. Cambrik. Hamburgerblaat er enNyblaat lig- nende Vaskefarve, der benyttes saavel til Blaaning af Vasketøi, som til Farvning af Papir, Tapeter etc.; den kommer i Handelen i kugle- eller fingerbøl formode Stykker. Hambnrgerkvidt kaldes en Maler- farve, som bestaar af 1 Del Blyhvidt og 2 Dele Tungspath. Hammerclotli eller Hammerfilt kal- des en Sort meget tæt og fint Filt til Brug for Pianofortefabrikanter; det forfærdiges med den største Omhyggelighed i særegne Fa- briker af den fineste Merinould og bleges, saa at det bliver snehvidt; det sorteres i fiere Qvaliteter og forekommer ogsaa farvet rødt eller grønt. Se ogsaa Drap monstre. Hammerskjæl eller Hammerslag, de ved Smedningen af glødende Jern affaldende smaa sorte Blade, ere et Jernoxyduloxyd; i ringe Mængde anvendes det som Tilsætning ved Jernfriskning. Det benyttes endvidere til sort Farve, til Farvning af Glas, til Po- lering og til at blande i Pottemagerlér. Hamp, T. Hanf. Fr. Chanvre, E. Hemp, kaldes de til Spinding og Vævning tilberedte Basttrævler af Hampeplanten, Cannabis sativa, en fra Mellemasien stammende, men allerede i mange Aar næsten i hele Europa dyrket énaarig, særkjønnet, til Nældefamilien henhø- rende Plante med ru Blade og tvebo Blom- ster; Hanblomsterne og Hunblomsterne sidde hver paa sin Plante, og kun de sidste bære Frø. Hunplanterne, som i Tyskland ogsaa benævnes Fimmel, Hanfhenne, Bästling etc., kunne blive 2—3 Meter høie, imedens Han- planterne, som ogsaa kaldes Hanfhahn, Sem- melhanf, Staubhanf etc. ere lavere og sva- gere og blive 4—5 Uger tidligere modne end de første, hvorfor Hunplanterne ogsaa kaldes Vinterhamp og Hanplanterne Sommerhamp; disse Benævnelser forvexles dog stundom af Landmændene. Paa Grund af Plantens be- tydelige Høide ere Basttaverne meget lange,