Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Hamp. 294 Hamp. saa at man maa dele dem i flere Stykker for at kunne spinde dem. For at frembringe Frø maa Han- og Hunplanterne staa imellem hverandre paa Marken, ogVæxten bør afbry- des, førend Frøet er modent, da Tavernes Godhed formindskes under Modningen; ved at saa Planterne tæt, erholder man finere og længere Taver. Hele Hampeplanten har en stærk, bedøvende, ubehagelig Lugt og den inddampede Saft deraf virker indvortes næ- sten ligesom Opium; i Indien, hvor den sy- nes at være særlig kraftig, anvendes den meget som Lægemiddel, og hos os benyttes ligeledes Frøet og den fede Olie ofte i Be- tændelsessygdomme. Den tørrede Plante (Herba Cannabis) og et deraf tilberedt grønt Extract er bleven benyttet i Medicinen, se iøvrigt under Hamp, indisk. — Fremgangs- maaden ved Tilveiebringelsen af Hampens Basttrævler er omtrent den samme som ved Hørren, idet Planten rykkes op af Jorden med Eoden (ruskes), spredes paa Marken eller bindes op i Bundter, rødes, brages, skjættes og hegles. Hunplanterne give gro- vere og stærkere Taver end Hanplanterne, og Hampen af de første egner sig derfor bedst til Bebslagerarbeide og til grove Lær- reder, imedens Hamp af Hanplanterne kan forarbeides til fint Lærred og andre Stoffer. Hampetaverne ere omtrent en halv Gang stærkere end Hørtrævler, hvorfra de navnlig adskille sig ved deres gullige Farve. Som en Følge af den udbredte Anvendelse af Hamp til Tougværk og mange andre Rebsla- gerarbeider samt til Seildug, finere og gro- vere Lærred og til forskjellige andre, især med Uld blandede Stoffer, er den bleven en vigtig Handelsartikel og dyrkes derfor i Mængde i mange Lande. Den Hamp, som voxer i de koldere Lande, anses sædvanlig for at være den bedste til Forarbeidelse af Tøier, imedens den fra de sydligere Lande egner sig bedst til Tougværk, da den er stærkere og mere modtagelig for Tjære. Yed Heglingen giver frisk Hamp mindre Affald end ældre, men Productet bliver mindre fint. Sædvanlig saas Hamp i Mai Maaned; den kræver en kraftig og lidt fugtig Jordbund og saas mere eller mindre tæt, eftersom man vil have den finere eller grovere. I Almindelighed bruges 1 Td. Frø til 1 Td. Land, hvoraf Afgrøden da kan anslaas til 5 à 600 Pd. Hamp og 4 à 5 Tdr. Frø. I Handelen skjelner man sædvanlig imellem Basthamp ogsaa kaldet Pashamp, som er den raa Hamp, der endnu ikke or skjættet, men kun braget, og Renhamp, som er skjæt- tet og mere eller mindre skilt fra Skjæverne; enhver af disse to Hovedsorter inddeles igjen efter deres Renhed, Længde og Finhed i fin, middelfin og ordinair. De korte, uredte Trævler, som blive tilbage ved Heglingen og blive siddende i Heglerne, kaldes Bl aar (s. d.). Hamp forekommer i mange Qvaliteter efter Produktionsstederne og Behandlingsmaaden. Af de i større Qvantiteter i Handelen kom- mende Sorter .erholdes den bedste fra Egnen yed Øvrerhinen i det Badenske, hvor den især dyrkes i det tidligere Breisgau, ligesom ogsaa fra Elsas; den kaldes sædvanlig rhinsk Hamp. Af denne benævnes den første Sort, som er heglet aldeles ren og bestaar af næ- sten ganske hvide, faste og fine Taver, SchU- sterhanf; derefter følger Spinnhanf, som er lidt ringere af Qvalitet og ikke saa hvid, samt Schleisshanf, den ordinaireste Sort, som udsorteres af den sidstnævnte. Rhinsk Hamp erholdes navnlig fra Strasburg, Frei- burg, Mainz, Frankfurt a. M. etc. og forsen- des i Mængde til hele Tyskland, Schweiz, Frankrig og andre Lande. Som ovennævnt kommer den Hamp, som bedst egner sig til Tougværk og andet Rebslagerarbeide, mest fra det nordlige Rusland, Polen, Galizien samt Øst- og Yestpreussen, og fra Havnene ved Østersøen, ligesom der ogsaa fra Archan- gel forsendes betydelige Qvantiteter til Eng- land, Holland, Danmark, Nordtyskland, Frank- rig etc. I Königsberg skjelner man imellem tre Sorter, nemlig: 1) Relnhanf eller Reinband, 2) Schnitthanf og 3) Schucken- eller Scho- ckenhanf. Den førstnævnte bestaar af lange Taver, som ere stærkere end dem af den rhinske Hamp; den kommer hovedsagelig fra Polen, hvor den udsorteres af Schnitthampen, hegles ganske ren og forsendes videre; ofte sker dog denne Sortering og Rensning i Kö- nigsberg, hvor den behandles med stor Omhu. Den gaar især til Holland, Skotland og Frankrig. Den saakaldte Schnitthanf er med Hensyn til Qvalitet og Pris ikke meget forskj ellig fra den forrige, men den er ikke fuldt saa ren og adskiller sig fra samme ved at have en glat Overflade (Speil) paa Bund- ternes lange Side. Schuckenhanf er sædvan- lig bundet i smaa Dukker eller Bundter og forekommer i flere Sorter, af hvilke russisk Mohilewer er den bedste; ringere Sorter ere ordinair russisk, der har noget længere, men ikke saa smukke og bløde Taver, og ordinai!* Lithauer eller Pashamp, som er temmelig uren, svag og af blandet Farve, Længde og Godhed. Königsberger Hampeblaar ere egent- lig det Samme som ordinair Hamp og for- sendes sammensnoede i løse Strenge ; en rin- gere Sort, som kaldes Kratzheede, er betyde- lig siettere og bestaar kun af uredte Traade. I Petersborg har man Renhamp, Halv- cllor Middelrenhamp og Udskudshamp, hvil- ken sidste Sort ofte er blandet med Blaar, imedens navnlig den første i Regelen er ren og godt heglet, skjøndt den dog af Mange ansés for at være mindre stærk end Riga- hamp. I Riga benævnes de forskjellige Sor- ter: Renhamp, Udskudshamp, Pashamp og Blaar (Torse); af den førstnævnte ere Pak- kerne ombundne med 10 Snore, af Udskud med 8, af polsk Pashamp med 7, af liflandsk med 6 og af Blaar med 5 Snore og et Ka- belgarn. Drujaner kaldes en fin og blød polsk Hamp, som kan sammenlignes med god Renhamp og som ogsaa kommer til Königs- berg. Bundterne ere sædvanlig forsynede med et Mærke, der betegner deres Qvalitet; et tilbundct Stykke Træ med et ibrændt R betyder saaledes Renhamp og med et P Pas- hamp, ligesom ogsaa som oftest Sælgerens,