Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Hamp. 295 Hamp. Bragerens og begge Bindernes Navne findes anførte derpaa. Blaarbundterne betegnes kun med en Nøgle. Prisen paa Hamp beregnes i Busland pr. Berkowitz eller Skippund à 10 Pud eller 400 Pd. ; den forsendes i store Pak- ker eller Baller, hvis Vægt beløber for Ren- hamp 50—60 Pud, for Udskudshamp 40—50, for halvren 30—40 og for Blaar 20—25 Pud. I Ungarn dyrkes den meste og bedste Hamp i Bacser-Comitatet, hvor den aarlige Production i gode Aargange udgjør over 100,000 Ctr. Den bedste Sort kaldes Apa- thiner fra Omegnen af Byen af samme Navn; den er perlegraa, blød, lang, fin og fast, la- der sig behandle ligesom Hør og forarbeides ofte til Lærred, Skomagergarn etc. Den saa- kaldte slowakiske fra Omegnen af Budapest er ligeledes en smuk lang og fin Sort, hvoraf den bedste, som kaldes Bøsling, stammer fra den første Indsamling og kun fra Hanplan- terne; Taverne fra den anden Indsamling, som kaldes Samling, ere mere grove og ujevne og kun brugelige til Rebslagerarbeide. I Galizien dyrkes den bedste i Omegnen af Grodek i Lembergerkredsen; den forarbeides ofte til godt Hampelærred, og i selve Landet forfærdiges der deraf meget Tougværk, Seil- dug og Paklærred. Den illyriske Hamp fal- der i det Sølvgraa og udmærker sig ved en overordentlig Længde og en stor Fasthed; den forsendes i Mængde, navnlig til Wien, under Navn af italiensk Hamp. Iblandt de italienske Sorter maa navnlig fremhæves Bolognahampen, som udmærker sig ved Benhed, Pasthed og smukke fine og bløde Taver. Den anvendes til mere og min- dre fint Lærred, ligesom ogsaa til Snore og Tougværk, og forsendes i Mængde til Østor- rig, Frankrig, England etc., enten som uheg- let (grezza) eller som heglet (gargiola). Ve- netiansk H. dyrkes navnlig i Omegnen af Montagnana og er en god, lang Sort, hvilket ogsaa kan siges om den fra Provinsen Corno, der dog staar tilbage for Bolognahamp i Godhed. I Frankrig frembringer navnlig Omegnen af. Grenoble i Dep. Isère en meget smuk Hamp, som kan sammenlignes med Bologna- hampen. Desuden produceres der ogsaa me- get og god Hamp i Dep. Loire, Somme, Lot og Garonne etc., der mest forarbeides til Lærred og Seildug. Omendskjøndt der dyr- kes Hamp i stor Udstrækning næsten i hele Frankrig, indføres der dog store Qvantiteter fra Udlandet, navnlig fra Busland, dels ufor- arbeidet og dels som Tougværk. — Belgien producerer en meget smuk og fin, men noget kort Hamp, især i Provinserne Brabant og Flandern; den egner sig dog ikke saa godt til Rebslagerarbeide som den russiske, men forarbeides tildels i Landet til Lærred, lige- som der ogsaa udføres meget deraf til Hol- land i heglet Tilstand. — I Holland dyrkes der kun meget lidt Hamp, hvorfor der ind- føres meget dertil fra Østersøhavnene, Tysk- land og Belgien, dels til Porbrug i Landet og dels til Mellemhandel. — England orhol- der de meget betydelige Qvantiteter Hamp, som der forarbeides til Tougværk og Seildug, dels fra Manilla og de andre philippinske Øer og dels fra Rusland, Italien, Tyskland og Amerika. — Nordamerika indførte tidli- gere store Qvantiteter Hamp fra Havnene ved Nord- og Østersøen; men i den nyere Tid har Dyrkningen af Hamp her udbredt sig i den Grad, at der udføres betydelige Partier deraf, navnlig fra Staterne Missouri, Illinois, Maryland og Yirginien; Productet er af me- get god og brugelig Qvalitet og udmærker sig især ved en høi Grad af Pasthed, i hvil- ken Henseende det skal staa betydeligt høiere end den russiske Hamp. Ogsaa fra Ægypten udføres der endel Hamp til Havnene ved Middelhavet. I Handelen skjelner man sædvanlig imel- lem følgende fire Hovedsorter af almindelig Hamp: russisk, preussisk, østerrigsk og italiensk. Med Hensyn til flere andre Plante- trævler, som mest erholdes af Hampe- eller Nældeplanter, og som tildels anvendes lige- som Hamp, henvise vi til Artiklerne Agave, Chinagræs, Coir, Espartogræs, Jute, Maniila- hamp, Sunnhamp etc. God Hamp bør være blød at føle paa og bestaa af fine og lange Trævler; sædvanlig foretrækker man den sølvhvide med et grøn- ligt Skjær, hvilket sidste tyder paa, at Ham- pen er frisk, hvorved der gaar mindre til- spilde ved Heglingen. Den maa dernæst ikke være blandet med mange Skjæver, som enten kunne sidde fast ved Taverne eller ligge løse ; i første Tilfælde er den ikke rødet og bra- get tilstrækkeligt, i sidste er den ikke skjæt- tet nok. Er Hampen ganske fri for Skjæver, maa man undersøge, om den ikke er skjør af for stærk Bragning. Den rødlige, især den mørke Hamp hører til de ordinaire Sorter. Hamp maa opbevares paa et tørt og luftigt Sted, saa at den ikke tager Fugtighed til sig; thi isaafald bliver den meget let varm og fordærves. Saasnart man derfor mær- ker, at den begynder at blive fugtig, maa den strax bringes ud i Luften, spredes og tørres. Danmark indførte i Aaret 1876 henved 4 Millioner Pd. Hamp og Hampeblaar, hvoraf c. 2 Va Mill, fra Preussen og 0,9 Mill, fra Busland. I 1877 udgjorde Indførselen noget over 4 Mill. Pd., hvoraf c. 21/2 fra Preussen og 1,2 fra Rusland; i samme Aar udførtes henved Va Mill. Pd., hvoraf Størstedelen gik til Sverig. — Norge indførte i 1876 henved 6Va Mill. Pd., hvoraf over 4V2 fra Rusland; Udførselen fra Landet i det samme Aar be- løb kun et Par Tusinde Pund. — Sverigs Indførsel i 1876 udgjorde c. 4V3 Mill. Pd. uheglet Hamp, hvoraf c. 3 Vs fra Rusland, henved Va Mill, fra Danmark og Resten fra Tyskland og England. — Til England ind- førtes i 1876 af heglet Hamp over 8V2 Mill. Pd. til en Værdi af c. 170,000 £., hvoraf hen- ved 4 Mill, fra Italien, 3 fra Tyskland, 1V2 fra de philippinske Øer og kun henved Vs Mill, fra Rusland. Af uheglet Hamp udgjorde Indførselen over 100 Mill. Pd. til en Værdi af 1,7 Mill. £. ; heraf kom c. 29 Mill. Pd. fra de philippinske Øer, 28 Mill. Pd. fra Rus- land, 22 fra Italien, 10 fra Tyskland, 6,5 fra