Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Hamp, indisk. 296 Hampolie. engelsk Ostindien, 2,7 fra Mexico og 1,6 fra Nordamerika. Desuden indførtes af Hampe- blaar henved 7 Mill. Pd. til en Værdi af c. 88,000 £.; heraf kom c. 4 Mill. Pd. fra Ita- lien. Udførselen i samme Aar fra England udgjorde henved 2 Mill. Pd. heglet Hamp, hvoraf omtrent Halvdelen var renset i Lan- det, samt c. 18 Mill. Pd. uheglet H., hvoraf c. 6 til Belgien, 2x/2 til Frankrig, lx/2 til Tyskland, 1 til Holland etc. Hamp, indisk eller arabisk (Herba Can- nabis indicæ) af Cannabis sativa, Var. in- dica, en Varietet af den almindelige Hampe- plante, dyrkes i Indien, Arabien og Persien. Planten ligner ganske den sædvanlige Hamp, men er mindre; sjelden naar den 2 Meters Høide, ligeledes ere Frøene mindre. De blom- strende Spidser af Hunplanterne, som for- trinsvis indeholde Harpix, komme i Drogue- rihandelen enten bundtede eller grovt skaarne fra Calcutta over England under Navn af Gunjah, i Bundter paa s/4—lx/2 Pd. Denne Sort, som er den bedste og kraftigste, bliver samlet paa Bjergene og kommer sjelden til Europa, men forbruges mest i selve Orienten. En anden Sort, Bang eller Guaza, samles paa Sletterne og bestaar af Toppene alene af Planten; i den sidste Tid kommer den næ- sten udelukkende i skaaren Tilstand i Han- delen. Den er mindre virksom og billigere end den foregaaende og forsendes over Bom- bay, Calcutta og England. I Orienten har Planten længe været be- nyttet som Berusningsmiddcl og bliver rø- get, tygget eller forarbeidot til berusende Drikke eller Conserver, idet den knuses sam- men med eller koges med Sukker, Pistacier eller andre Frugter og med Kryderier. I denne Tilstand kaldes den Haschisch, Had- schi, Baque, Achach, Dawamesk etc. Da Koranen forbyder Nydelsen af Vin, benytte Orientalerne disse Præparater istedetfor. Den ophidser Phantasien og Sanserne og har i det Hele nogen Lighed med Opium i Virkningen, uden dog at besidde denne sidstes skadelige Virkning paa Helbredet vod fortsat Brug. Et Extract af Planten, hvoraf den bedste Sort kaldes Momeka, kommer fra Nepal; ogsaa den af de yngre Stengeldele og Bladene udsvedende Harpix samles; den ansés som den egentlig virksomme Substants deri og sælges under Navn af Churrus (s. d.). Hampeblaar s. Hamp. Hampefilt, vandtæt, Er. Chanvre cuit eller imperméable, er en i Paris opfunden fast Masse, som fremstilles ved en Forbin- delse af Hampeblaar og Asphalt eller en an- den Harpix og paafølgende Presning. Man forfærdiger deraf Brandspande, Vandrør, Clia- koer, Plader til Tagbeklædning, Ornamen- ter etc. Hampefrø (Fructus eller Semen Can- nabis), Erøkornene af Hampeplanten, bestaar af 2 graahvide, ægrunde, ved hinanden hef- tende, haarde og skjøro Skaller, som inde- holde en hvid, sødlig og olieagtig Kjærne; det benyttes dels til Saaning og dels til Ud- vinding af Olie. Til det første Brug maa Frøet være ganske modent, fuldt, af mørke- graa Farve og ikke ældre end et Aar; som det bedste ansés det Frø, som falder ud ved en let Udtærskning af Hampen, hvorimod det, som erholdes senere ved Kæmning, er mindre godt og sædvanlig ikke modent. Det ældre og mere ordinaire Frø (Slagfrø) med hvid- lige eller grønlige Korn anvendes til Olie- slagning. H. benyttes ogsaa i Medicinen som et blødgjørende og fordelende Middel i Omslag, hvortil dog stedse bør tages Frø af den sidste Høst. I Polen rister man de fra Skallerne befriede Kj ærner, blander dem med Salt og spiser dem som en Délicatesse paa Brød. Det benyttes endvidere til Foder for Sangfugle, navnlig Kanarifugle, som dog ikke uden Skade kunne nyde det ublandet eller i for stor Mængde. Hampefrø fra de nordlige Lande giver en bedre Hamp i de sydlige Lande end det der producerede Frø ; men det udarter snart og maa derfor fornyes hvert Aar. Det erholdes fra de fleste Lande, hvor der dyrkes Hamp, navnlig fra Biga, Petersborg og de preussiske Havne ved Øster- søen. Hampelserrecl kaldes de forskjellige lærredsagtige Tøier, som væves af Hampe- garn; det anvendes i stor Mængde til Seil- dug (s. d.), men ogsaa i ordinaire Qvaliteter til Madrasser, Sække, Tapetlærreder etc., lige- som der ogsaa, især i Sydtyskland, Italien, Belgien og Frankrig væves fint, bleget Lær- red og mønstrede Dreiler, dels helt af Hampe- garn og dels med Kjede af Hamp og Islæt af Hør. De ere fastere og mere varige end Hørlærreder, men mindre fine og bløde, lige- som de ogsaa behøve længere Tid til at bleges. Hampeiiælde (Galeopsis grandißora) T. Hanfnessel eller grossblühender Hohlzahn, er en i det vestlige og sydlige Tyskland hyppig voxende énaarig Plante, som blomstrer fra Juli til September og bliver 32—50 Ctin. høi ; dens firkantede Stengel er rødlig og besat med bløde Haar, hvilket ligeledes er Tilfældet med de bleggrønne, tandede Blade. Urten, Herba Galeopsidis ochroleucæ, udgjør i Forening med Blomsterne Hovedbestandde- len af den saakaldte Blankenheimer- eller Lie- berske Thé, der anvendes som et Middel imod Lungesvindsot. Hampenælde, chinesisk s. China- græs. Hampolie (Oleum Cannabis'), T. Hanføl, E. Hempseed oil, Fr. Huile de chènevis, er den af Slag-Hampefrø ved Presning udvundne, i frisk Tilstand grøngule og senere brungule fede Olie; den har en ubehagelig, hampagtig' Lugt, og en mild Smag, tørrer let, begynder at blive tyk ved + 15 1 C., har da en Vægtfylde 0,928, og bliver fast ved -f 27,5°. — Af ko- gende Alkohol opløses den i alle Forhold, hvorimod der af kold behøves 80 Dele Alko- hol dertil. Godt og frisk Frø giver mere og bedre, men selvfølgelig ogsaa dyrere Olie end gammelt og mindre godt. hvilket sidste imid- lertid i Begelen anvendes dertil; Udbyttet pleier at være 20—25 pCt. Den anvendes hovedsagelig til Forfærdigelse af grøn Sæbe, til Fortynding af Tjære, til Fernisser, til